Da vor forløser besluttede at drikke lidelsernes kalk for at frelse syndere, nåede han lidelsernes yderste grænse. . . Ved at dø i vort sted betalte han fuldt ud vor gæld. På denne måde rensede han Gud for den beskyldning, at han skulle have formindsket syndeskylden. I kraft af, at jeg er ét med Faderen, siger han, sætter mine lidelser og min død mig i stand til at betale syndeskylden. Ved min død fjernes det, der hindrer kærligheden i at få frit