Kristus var stærk nok til at frelse hele verdenen. Han ville have alle med. Han kunne ikke udholde den tanke, at en eneste skulle gå fortabt. Han græd ved Lazarus' grav, fordi han ikke kunne frelse enhver af dem, som Satans magt havde lagt i graven. Han havde givet sig selv som løsepenge for mange, ja, for alle dem, der ville benytte sig af den forrettighed at vende tilbage til deres troskabsforhold overfor Gud.. . . Da han oprejste Lazarus fra de døde, vise han, at han for dette liv måtte betale løsesummen på Golgatas kors. Enhver frelseshandling skulle komme til at volde ham den dybeste ydmygelse. Han skulle smage døden for ethvert menneske.