I lyset af sin ophøjede renhed kunne verdens Frelser se, at de sygdomme, som menneskeslægten led under, var kommet over dem på grund af overtrædelser af Guds lov. Han kunne spore ethvert tilfælde af sygdom tilbage til dets årsag. I hvert enkelt tilfælde så han de uomvendte synderes sørgelige og frygtelige endeligt. Ham vidste, at han alene kunne frelse dem fra den afgrund, som de var faldet i. Han alene kunne sætte deres fødder på den rette vej; kun hans fuldkommenhed kunne opveje deres ufuldkommenhed. Han alene kunne skjule deres urenhed med sin uplettede retfærdigheds kappe.. . . Han er stærk nok til at frelse. Hjælpen er overladt til én, som er mægtig. Han omgiver mennesket med sin menneskearm, mens han med sin guddomsarm holder fast vil den Almægtige.