Syšri Varšmašurin (Southen Watchman) d. 21. maart 1905

Tilbakį

“Ķ anda og mįtti Eliasar”

“Ķ anda og mįtti Eliasar”

Seinastu orš Malakiasar er ein profeti um taš arbeiši, sum skal fyrireika Kristi fyrru og ašru komu. Hendan profetiin byrjar viš įminningini: “Minnist lóg Mósesar, tęnara Mķns, hana, iš Eg į Horeb gav honum til alt Ķsrael - sigur Harrin herskaranna. Eg sendi tykkum Elias, profetin, įšrenn dagur Harrans, hin stóri og ųgiligi kemur. Hann skal venda hjųrtum fedranna til bųrnini og hjųrtum barnanna til fedrar teirra, so Eg komi ikki og slįi landiš viš banni.”

Hesa profeti fulnaši Jóhannes Doyparin; tķ Frelsarin yvirlżsti sjįlvur til lęrusveinarnar: “Elias er longu komin” og tį iš lęrusveinarnir hoyrdu taš, “skiltu teir at Hann tosaši viš teir um Jóhannes Doyparan.”

Hvųrt fótafet ķ sųgu jaršarinnar hevur Gud įtt umbošsmenn til at bera Sķtt virksemi fram, sum skal gerast į Hansara serstaka hótt. Jóhannes Doyparin hevši serligt arbeiši, sum hann varš fųddur og śtnevndur til - taš, at tilbśgva veg Harrans.

Avrik Jóhannes Doyparans varš nįgreinaš av eingli Harrans, sum taš er skrivaš av Lukasi: “Hann skal ganga undan Honum ķ anda og kraft Eliasar, til at venda hjųrtum fedra til bųrn og ólżdnum til sinnalag ręttvķsra, til at gera Harranum til reišar vęlbśgviš fólk.” Heilagi Andin skuldi vera yvir honum.

Virki Jóhannesar ķ oyšimųrkini var hin mest undursami og ķtųkiligi fulni av profetiini. Esajas spįddi taš sum: “Hoyr! Ein er sum rópar: »Geriš ķ oyšimųrkini Harranum veg til reišar! Javniš Gudi okkara vegin, har sum óbygt er!«”

Sum profetur bar Jóhannes seg fram sum Guds umboš at vķsa sambandiš ķmillum lógina og profetarnar og hina komandi kristnu skipan. Eins og Malakias, so baš hann Jųdarnar so stašiliga um at: “Minnast lóg Mósesar, tęnara Mķns - viš sķnum skipanum og dómum.” Arbeišiš var ein bošanartęnasta til at vķsa aftur į lógina og profetarnar, ķmešan hann samstundis vķsti fram til Kristus, sum heimsins frelsara. Hann bošaši at “sķggja Guds lamb, sum ber alla heimsins synd burtur.”

Kristi fyribošari rópti ķ Judeisku oyšimųrkina: “Umvendiš tykkum, tķ rķki Himmirķkis er komiš nęr.” Hesin er taš, um hvųnn sagt er hjį Esajasi profeti, iš sigur: “Hoyr! Ein er, sum rópar: Geriš ķ oyšimųrkini Harranum veg til reišar! Javniš Gudi okkara vegin, har sum óbygt er! Hvųr dalur skal hękkast, og hvųrt fjall og hvųr hędd skal lękkast; heyggjarnir skulu verša slętti, og hamrarnir flatlendi! Dżrd Harrans skal opinberast, og alt hold skal fįa taš at sķggja - tķ mušur Harrans hevur talaš.” . . . Stķg upp į hųgan tind, tś glešiboš Zions! Hevjaš harša rųdd, tś glešiboš Jerśsalems. Lat hana hoyrast, óttist ikki! Sig viš bżirnar ķ Jśdeu: “Hyggiš, Gud tykkara. Ja, Harrin Harrin kemur viš veldi, og armur hansara vķsir mįtt sķn! - Og lųn Sķna hevur Hann viš Sęr, sigursfongur Hansara gongur undan Honum. “Sum hirši rųktar Hann fylgi Sķtt, ķ arm Sķn savnar Hann lombini, og ķ favninum ber Hann tey; lambęrnar leišir Hann.”

Jóhannes Doyparin yvirlżsti spillur Jųdanna ķ anda og mįtti Eliasar, og hann hartaši teirra vanligastu syndir. Talur hansara vóru greišar, tżšuligar og sannfųrandi. Nógv komu ihrandi sum prógv fyri angur sķn, og hesi vóršu doypt av honum ķ Jordan. Hetta var neyšugt arbeiši fyri at gera vegin til reišar fyri jaršisku tęnastu Kristusar.

Um verk Jóhannes Doyparans og um arbeiši teirra, sum į sķšstu dųgum fara śt ķ anda og mįtti Eliasar at vekja fólk śr lķkasęluni, kann sigast, at tey eru į mangan hįtt ķ tķ somu vinnuni. Arbeišiš er į fyrimyndarligan hįtt at virka fyri tķ mįlinum, sum skal gerast ķ hesi tķšini, at Kristus skal koma ašru ferš til at dųma heimin viš ręttvķsi. Tį Guds trśbošarar bera hina seinastu įvaringina til heimin, fyrireika teir vegin fyri Kristi ašru komu, eins og Jóhannes slęttaši vegin fyri fyrru komu hansara. Ķ hesum fyrireikandi arbeiši, “skal hvųr dalur hękkast, og hvųrt fjall og hvųr hędd lękkast; heyggjarnir skulu verša slętti, og hamrarnir verša til flatlendi!” tķ sųgan skal endurtaka seg, og aftur skal ”dżrd Harrans opinberast, og alt hold fįa hana at sķggja - tķ mušur Harrans hevur talaš.»”

Ķ hesi ųldini undan Kristi ašru komu ķ skżggjunum, heitir Gud į menn, sum vilja fyrireika eitt fólk til at standa seg į Harrans stóra degi. Taš er eitt og sama arbeiši, sum Jóhannes gjųrdi, iš skal gerast į sķšstu dųgum. Harrin gevur bošskapin til fólk Sķtt ķgjųgnum tey ambošini, sum Hann sjįlvur hevur valt. Og Hann ynskir, at ųll skulu geva įminningunum og įvaringunum gętur, sum Hann sendir. Tey bošini, sum av Jóhannesi komu innan Kristi almennu tęnastu, vóru: Umvendiš tykkum, tollarar og syndarar; umvendiš tykkum farisearar og saddukearar; “tķ himmirķki er komiš nęr.” Okkara bošskapur skal ikki vera frišarins og trygdarins bošskapur. Sum eitt fólk, iš trżr į Kristi skjótu afturvendan, mugu vit hava ein avgjųrdan bošskap at bera fram: “Fyrireika teg at mųta Gudi.”

Okkara bošskapur mį vera eins beinleišis og Jóhannesar var. Hann hartaši eisini kongar fyri teirra syndir. Lķkamikiš tier vandar, sum hann setti lķviš ķ, so kom sannleikin ongantķš óhvassur av varrum hansara. Okkara arbeiši ķ hesi tķšini mį vera eins įlķtandi.

Geviš gętur heimin ķ dag. Óreišiligheit og undandrįttir, haršskapir og blóšśthellingar sķggjast allastašni. Einkjur og faširleys verša ręnd fyri alt. Leikpallar, renningarbreytir og ivasamar dagdvųljir av ųllum handa slagi; taš er hvat hin stóra fjųld er bundin at. Og ķ mongum kirkjum eru syndir voršnar umtóktar. Skjól leggjast omanį tęr og tęr verša orsakašar. Samlagsins hųgra hond veršur givin ųllum, eisini um tey bera rang įstųšir og skeivan hugburš inn um gįtt. Rųttu grundstųšini verša ikki longur vard. Samvitskan vil ikki longur įvirkast av vegleišing og hartan. Fólk lata bošskapir um ihran fara aftur viš boršinum.

Ķ hesi tķš, viš nęrum altfevnandi frįfalli, kallar Gud į sķnar bošberarar um at boša lóg Sķna ķ anda og mįtti Elias“ar. Eins og Jóhannes Doyparin, sum fyrireikaši heila tjóš til Kristi fyrru komu, og eggjaši teirra hug til tķggju bošini, so skulu eisini vit bera bošskapin śt uttan nakra óvissu ķ tónalagnum, og siga: “Óttast Gud, og geviš Honum dżrd! Tķ dómstķmi Hansara er komin.” Op 14:7 Viš sama įlvara sum eyšmerkti Elias profet og Jóhannes Doyparin, skulu eisini vit strķšast fyri at fyrireika Kristi ašru komu. Alneyšugt er fyri hjįlparfólkini at vera avgjųrd, sjįlvsnoktandi og halgaši ķ hesum strevi. At eiga įrvaki ansni og halgašan ķšinskap heldur enn at sżna avvķsandi lķkasęlu. Bųnandi įlvarsom įheitan frį teimum, sum ķ anda eru fult hjartadrivin viš tķ sama andanum, sum rak Elias, tķ taš vil sannfųra tey, sum hava ófalsa hjarta.

“Fariš śt og geriš ųll fólkaslųg til lęrusveinar, doypiš tey til navn Faširsins, Sonarins og Heilaga Andans og lęriš tey at halda alt, iš Eg havi bošiš tykkum! Og Eg eri viš tykkum allar dagar, lķka til enda tķšarinnar.”

“Eg komi skjótt, og lųn Mķn er viš Męr til at lata ein og hvųnn fįa, eftir sum verk hansara er.” . . . “Hann, sum vitnar hetta, sigur:»Ja, Eg komi skjótt! Amen! Kom Harri Jesus!«

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11
afsn nr:12
afsn nr:13
afsn nr:14
afsn nr:15