Eftersom vi ikke kom så langt sidste uge, som slutningen af andet vers, og det tredje og fjerde vers danner en sætning, sammen med de to første vers, vil vi for sammenhængens skyld læse alle fire i sammenhæng: - -
“Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Og han tog sæde ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at han havde fuldbragt renselse for vore synder. Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres.” Hebræerne 1.1-4
“Han talte og således blev det.” — Skabelsesberetningen går således: “Gud sagde, Lad det ske—; og det skete.” Hvor Hans ord kom, var der ting det nævnte. Men Kristus er I Ordet. Joh. 1,1. Det er I Ham at alle Guds tanker kommer til udtryk. Derfor “i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham.” Kolossenserne 1,16. Ved Ham—i Ham—Gud gjorde verdener, fordi Han taler i Kristus, og når Han taler, er tingene sagt. Der er en verden, ja, et univers, som er vigtig i den udtalelse, at Gud taler til os I Ha, som alt I himlen og jorden, synligt og usynligt, blev skabt ved. Det ord som Gud taler til os i Kristus er det ord som skaber.
Han taler om fred (Sal 85,8), “forkyndte fred ved Jesus Kristus” (Apg. 10,36), og således er der fred; for som Ordet er den ting der nævnes: “Han er vor fred.” Efeserne 2,14. Han taler om retfærdighed (Sal 40,9), og derfor er navnet hvorved han skal kaldes: ”HERREN VOR RETFÆRDIGHED.” Jeremias 23,6 ”i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed.” 1. Kor. 1,30. Han er Guds bud, som vi lærer det ved at sammenligne 5 Mos 30,11-14 med romerne 10,6-9. Dette ses også fra det faktum at Guds bud er evigt liv (Joh. 12,50) og at kende ham er evigt liv. Joh. 17,3. Derfor fører Guds bud, alt som siges gennem Kristus alene, en udførende kraft med sig, som de kræver. Således er der hvile og fred til os i det største og tilsyneladende mest kedeligste af hans bud, når vi skal huske at intet siges til os uden i Kristus, og at Han er det Ord som verdenerne blev gjort ved. Således at ”hans bud ikke er byrdefulde” 1 Joh. 5,3
Verdens lys. —“Hvem der er Hans herligheds afglans.” Kristus er essensen i Guds herlighed. Idet Gennemsynet har dette, “Hans herlighedsafglans,” eller som i andre oversættelser, “Hans herligheds skin.” Gud er “herlighedens Gud.” Apg 7,2. “Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham.” 1. Joh. 1,5. “Så er mørket ej mørkt for dig, og natten er klar som dagen, mørket er som lyset.” Sal. 139,12. Guds ord er lys (Sal. 119,105.130), så at når Gud sendte Sit ord ind i mørket, og sagde “Lad der blive lys,” så skinnede lyset straks ud i mørket. 2 Korinter 4,6
“Himlene forkynder Guds herlighed” (Sal. 19,1), fordi Han har sat Sin herlighed over himlene. Sal. 8.1. Guds herlighed er uendelig større end himlenes er, eftersom Han er Skaberen, og de er uendeligt mindre end Han. I det Ny Jerusalem, når det kommer ned på Jorden, ”staden behøver ikke sol eller måne til at skinne for den; for Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys.” Åbenbaringen 21,23. Al det lys der skinner på denne jord er kun en del af Guds herlighed. Kristus er herlighedens skin; derfor er Han bogstavelig “verdens lys.” Kristus kommer til os i enhver solstråle, gør sin kærlighed og kraft kendt. Hvis vi derfor genkender Ham i lyset, takker Ham for alle de lysstråler vi får, vandrer i lyset, ligesom Han er i lyset, skal vi erkende at Han er “Retfærdighedens Sol” (Malakias 4,2), og vil glæde sig i den retfærdighed at Hans ord siger. “Saligt det folk, der kender til frydesang, vandrer, herre, i dit åsyns lys! De lovsynger dagen igennem dit navn, ophøjes ved din retfærdighed.” Sal. 89,16. 17
“Hans væsens udtrykte billede.” — Det er hvad vi finder i noten for Reviset version, for “Hans væsens udtrykte billede,” og det er mere det oprindelige. Vi ser i en umådelig dårlig grad dette illustreret blandt menneskene. I en vis grad er Sønnen Faderens aftryk, men kun i en grad, eftersom intet på jorden er fuldkomment. Sønnen arver ikke kun Faderens goder, men også hans natur og karaktertræk; og forså vidt er det den vigtigste arv. En fattig mand, uden noget jord, eller penge nok til sit daglige brød, må give sin søn en arv som ikke kan omsættes i penge, medens en millionær kan testamentere sin søn så ussel en arv, at det var langt bedre om han aldrig var blevet født. Men Gud er fuldkommen, og Kristus er Hans arving. Han er Faderens levende billede, Guds direkte person; for “i ham bor hele guddomsfylden legemlig.” Kolossenserne 2,9
Medarvinger med Kristus.—“I denne fylde har I del, idet I er i ham, som er hoved for enhver magt og myndighed.” Kolossenserne 2.10. Hvis vi i tro tager imod Guds ånd, så er vi Guds børn; “når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger.” Romerne 8,17. “Guds arvinger;” ikke kun til Hans ejendomme, men til Ham selv. “Herren er min tilmålte del (af arven).” Sal. 16,5. “Thi ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.” Romerne 5.19. Vi blev gjort til syndere ved fødslen; vi gøres retfærdige ved den nye fødsel. Ligesom ved vor naturlige fødsel, arver vi onde træk, og alle onde tendenser bor i kødet, ligeså arver vi Åndens nådegaver ved den nye fødsel. For at betvivle dette, må man sige at Gud er mindre kraftfuld som Fader, end mennesker er.
Men vi må ikke glemme at den nye fødsel udrettes ved tro, og er derfor vedvarende, og er ikke et øjebliks værk en gang for alle. Gud hører os hele tiden idet vi tror. Det er ved Kristi lydighed, - den nærværende personlige lydighed til Kristus i os, - at vi er gjort retfærdige. Det er ved dette Guds karaktertræk i Kristus, som gør os til arvinger af alle Hans besiddelser; for hvis vi ikke var sønner, vil vi ikke være arvinger, og det er præget af hans billede som gør os til sønner. ”Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.” 2 Korinter 3,18. “Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede!” 1 Korinter 15,49. Men alt dette er kun fordi Kristus er “Hans herligheds afglans og Hans udtrykte billede.”
“Den tåler alt.” —Kristus åbenbares for os “og bærer alt med sit mægtige ord”. Ligesom vi læste Kolossenserne 1,17, “Han er før alt, og alt består ved ham.” Det ord som skaber er det ord som fastholder; i Kristus blev alt skabt, og i Ham bevares de. Men Kristus Selv er Ordet, de ord som Han taler i Ånden og livet (Joh. 6,63), fordi de er Hans eget livs udtryk. Han siger præcis det Han Selv er; derfor bærer han alle ting i dette, ved Sit ords kraft, han bærer Selv alle ting.
Tænk nøje over ordet ”bærer alt” (hebr 1,3), husk at Kristus er Ham som bærer alt. Bærer alt, - holder dette oppe, - alle ting holdes op ved Ham Selv. Det er, at alle ting hviler på Ham. Og derved ser vi at denne tekst i virkeligheden siger at Kristus frembærer alle ting ved Hans krafts ord, som er, ved Ham selv. Dette er det græske ords phero’s egentlige betydning, som har i ordet Christoffer (Kristus-bærer) og some r det samme som latinske fero, som fremstår i mange sammensætninger, som for eksempel, coniferous (bære en kegle). Andre oversættelser giver os enkelt og tydeligt i hebræerne 1,3, “og bærer alt med sit mægtige ord.” Her er noget vi tænker om i lang tid.
Hvad Kristus bærer. —Han bærer alle ting. Hvor mange ting?—Alle ting. Er der undtagelser?—Umuligt; “thi i Ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige,” og i Ham består alle ting.” Kolossenserne 1,16. 17. Alt som kan ses, og alt som ikke kan ses, hviler på Ham. Dette indbefatter hele universet; men vi vil begrænse vore tanker til denne jord. Han bærer jorden, og alt der er på den. “Alle ting” må nødvendigvis inkludere os, alle mennesker. Ja, Han bærer os, for “i ham lever og røres og er vi.” Apg 17,28. Hans liv er menneskenes lys, og det “oplyser enhver som kommer ind i verden.” Joh. 1,4. 9. Men eftersom Han bærer os, må Han nødvendigvis bære al smerte vi får, - alt som vi bærer, - vore synder, vore sorger, og vore lidelser. Idet Han er vort liv, kan det ikke være anderledes end at Han bærer alt som gør livets byrdefuldt. ”Og dog vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.” Esajas 53,4-6
Renselse af Synder. — Vi skal have den tanke at Kristus hele tiden frembærer alle ting for os, idet vi bevæger os af sted, for det indbefattet i det følgende. Denne tekst siger at Han ”ved Sig selv udgød vore synder.” Ordet ”vore” findes i de bedste tekster. Han udgød synder ved Sig selv; ikke blot vore synder, men alle synder; for ”Han er sonemidlet for vore synder; og ikke kun for vore, men også for hele verden.” 1 Joh. 2,2. Hvordan kunne Han udrense hele verdens synder ved Sig selv? – Fordi Han bærer verdens synder. Johannes Døber pegede hen til Jesus og sagde: “Se Guds lam, som tager verdens synd bort.” Joh. 1,29. Her står ordet “bærer” i margin, som er mere bogstavelig. Da Han hang på korset, da Han vandrede ved Jordan, da han var sammen med Faderen før Sin åbenbaring i kødet, og nu hvor Han er ved Majestætens højre hånd der oppe, bærer Han verdens synder.
Lad os komme lidt nærmere denne tanke, for den har al styrke, al retfærdighed i sig. Der er intet andet liv end fra Herren. ”I Ham lever vi.” Med Ham er ”lifligheds strøm/livets udspring.” Sal. 36,9. En strøm flyder hele tiden, og således kommer vort liv hele tiden fra Gud. Vort liv er egentlig ikke vort eget liv, men Hans, og således er det at alle mennesker er Herrens retfærdig skyldig. Verdens synd er at mennesker har taget den lov og styrke som Gud har udlånt dem, og har brugt dem på en måde, der er helt imod Hans vilje og karakter. Den kraft som mennesker slår og dræber sin fælle med, er ikke naturligt for mennesket, men er Guds. Det åndedræt som mennesket bespotter sin Skaber med, er livets brød fra Gud. De ord som mennesker fornægter Guds eksistens med, er et bevis på Guds langmodighed og kærlighed, og at Han fortsætter Sit liv for oprørske mennesker. Synden er det mest afskygelige over for Gud, alligevel bærer han over med uberegnelige mennesker, i håb om at Hans kærlighed og tålmodighed vil drage dem til at anerkende Ham. Således udbryder Han med ord som bevæger alle lyttendes hjerter: ”Nej, du plaged mig med dine synder, trætted mig med din brøde.” Esajas 43,24b. Alle verdens synder er kommet over Guds liv, og således var Gud i Kristus, forligte verden med Sig Selv, tillagde dem ikke deres overtrædelser. 2 Korinter 5,19. Mennesket har begået synd af sin egen frie vilje; men eftersom det var Guds liv, som blev brugt som løsesum for det, tager Gud ansvaret på sig Selv, selvom Han ikke har ansvar for det. Synd er det mest usmagelige og afskyelige for Gud, alligevel er den over Ham; derfor siger Han: ” Mind mig, lad vor sag gå til doms, regn op, så du kan få ret!” Esajas 43,26
I tillægsformen “han er” i Hebræerne 1,3, for vi en idé om sagen, så at Kristus er herlighedens klarhed, m.m., gjorde sådan og sådan, som er, at have den natur, kunne Han gøre hvad der siges om Ham. I en oversættelse jeg har, som følger den originale tekst meget tæt i denne vers, står der: ”Hvem, fordi Han skinner af Sin herlighed, og det udtrykte billede af Hans væsen, og bærer alle ting ved Hans magts ord, ved Ham selv gjorde renselse af synder, og satte sig ned ved Majestætens højre hånd i himlene. Han udrensede synder, fordi Han er Guds herligheds skin og Hans personligheds udtrykte billede, og fordi Han bærer alle ting. Eftersom han er alt dette, er han i stand til at gøre soning for synder. ”Han vil kunne frelse dem til det yderste, som kommer til Gud ved Ham.”
Vi tager nu et kort tilbageblik over det hele, så vi kan begynde at se hvilken forunderlig frelse vi har i Kristus. Al kraft og ærer tilhører Gud, men Kristus er Guds kraft og skinner i Hans herlighed. Gud har talt til Ham, og siger stadig de ord som skaber. Ligger på Ham. Alt som påvirker en af Guds skabninger påvirker Gud selv, for deres liv er Hans liv. Den synd og smerte som påvirker os, kan Gud bære. Alt som menneskene har gjort, blev gjort med Guds liv, og er derfor begået på Gud; og Gud har vist og viser stadig Sin villighed at det kommer over Ham, og fortsætter tålmodigt sit liv for syndige mennesker, og afskærer dem ikke fra jordens overflade. Men Kristus, som bærer alle ting, på hvis liv er synder har givet sit liv, og derved gjort til soning for al synd. “Men nu er han én gang for alle ved tidernes fuldendelse åbenbaret for ved sit offer at bortskaffe synden.” Hebræerne 9.26. Nu er Hans liv afklaret; ingen kan anklage Gud for medskyldighed I synd, selvom den blev begået med Hans liv. Han hader synd, og således udsletter han den ved at opgive sit eget liv. Derved er han sonemiddel for hele verdens synder, for Han bærer verdens synder. For Hans egen skyld udsletter Han synden, og eftersom hans liver vort liv, får vi nødvendigvis gavn af denne overførsel.
Vil alle da blive frelste?—Nej; fordi de ikke anerkender synd eller Guds liv i dem. Det er sandt at Han bærer over med al synd; men hvis vi fortsætter med at bære på den, enten ved at ikke anerkende at det er synd, eller ved at ikke tro at han bærer den, så må vi også forlade den endelige syndsudslettelse. Ofret gøres, og det er tilstrækkeligt, fordi det er det liv som oppebærer alt; derfor alle mennesker frelses, såvel som de ikke kan.
Han bærer alt, endog dine synder; men der er en hel verden til forskel, om vi anerkender det eller ej. Han bærer over med os og vore synder, hvadenten om vi tror det eller ej; og hvis vi ikke tror, så fortsætter vi med at bære på dem – en meget unyttig fremgangsmåde. Eftersom synden kommer over Hans liv, er det ikke længere Hans byrde at lindre os fra den, end det er for Ham, at bære os med byrden på vore skuldre. Mere end dette, det er en glæde for Ham at lindre os fra byrden, fordi vore liv er frelse; for synden må udryddes ved Hans liv; ” Han opsluger døden for stedse,” og hvis vi fortsætter med at bære synden selv, vil vi blive udslettede sammen med den, og Han har ingen glæde ved nogens død.
Hvilken glæde og styrke er der for alle som virkelig tror at Kristus bærer alt. Han er kommet i kødet, så at vi vi ikke skal gå rundt og lede efter ham, så at vi kan kaste vore byrder på Ham. De er der; spørgsmålet er: “Vil vi fortsat bære over med dem, eller vil vi lade Ham lindre os af dem?” Når den stærke fristelse presser dig; føler Han det, for Han berøres med følelsen af vore svagheder; tror det af hele dit hjerte, og holder fast ved det – og du er fri, for eftersom Han bærer over med det, behøver du det ikke. Han kan bære det så let. Han har demonstreret Sin kraft til at modstå ondt i kødet; derfor kan vi sikkert stole på Han, med alt det vi har. Du har en opgave, måske en daglig masse møje, som bekymrer dig, og prøver din tålmodighed til det yderste; hvorfor så ikke acceptere faktumet at Jesus bærer byrden, og at han gør det uden at miste tålmodigheden?! Det er almindeligt at sige at ”ulykker kommer sjældent alene”, som betyder at folk med problemer vil have en ledsager som vil forstå dem. Det virker som lidelsen adspredes. Nuvel, Jesus er en ven i prøvelsen, som ikke blot splitter den, men som tager det alt, så at vi kan få glædens fylde. Joh. 5,11; 16,33. Tro det, og vil finde at det ikke er fantasi, men faktisk virkeligt. I smertens og sygdommens tid er det en lettelse og helbredende at vide at Jesus mærker al smerte. Ligesom med menneskers hjerter der tror retfærdigheden, således må menneskene tro på helbredelse af hjertet. Lad da ham bære byrden på Hans egen kærlige måde; hvordan det end er, lad denne sandhed blive indprentet uudslettelig i dit sind, og fra din mund lyder det, ”han bærer det,” og du vil få så meget at takke Herren for, at du vil glemme hvordan du tvivler, beklager dig eller er bange.
Ja han bærer alt ved Sit krafts ord, og Ordet er meget nær os, helt i vor mund og i vort hjerte (Romerne 10,10); og “ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår. ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægterne i evighedernes evighed! Amen.”