Ved vor sidste lektie fra det første kapitel i Hebræerne var over Kristi magt og storhed. Han er uden tvivl over engle i gang, - siddende ved Majestætens højre hånd der oppe, - ”Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres.” Studiet af Kristi storhed er ikke til intellektuel fornøjelse, men til åndelig opbyggelse; for eftersom Han gav Sig Selv for os, - for vore synder, - ved vi at al Hans magt og herlighed lægges ud til vor frelse. Derfor bad apostlen Paulus således:
“At vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige, og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror. Det er den samme vældige styrkes indgriben, hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden, højt over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende; ja, »alt lagde han under hans fødder,« og ham gav han som hoved over alle ting til kirken.” Effeserne 1,17-22
Al Kristi storhed og magt er derfor til gavn for kirken. Det er derfor vi glæder os over hans ophøjelse. Han er langt over al myndighed og magt, så når Gud bragte den førstefødte ind i verden, sagde han: “Lad alle Guds engle tilbede Ham.” Dog er disse væsener så meget underordnede Kristus, at vi læser at Gud “gør sine engle til vinde og sine tjenere til ildslue.” Hebræerne 1,7
Det er forbavsende hvilken misforståelse folk kan have over Guds engle. Der er ikke så få der tror at de er ånder der er gået ud af mennesker, glemmer at engle har eksisteret før menneskene blev skabt. Menneskene blev gjort lidt lavere, eller for en stund lavere, end englene (Hebræerne 2,7), som er bevis nok at engle ikke er døde mennesker, og at mennesker aldrig kan blive engle. Da Gud lagde jordens fundament, “mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde?” Job 38,7
Kundskab om denne simple ting vil redde folk fra megen fare; for der er “engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig.” (Judas 6), og disse har travlt med mennesker, så at vi har brug for at ”prøve ånderne (1 Joh. 4,1) og se om de er af Gud; for hvis “ Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel.” (2 Korinter 11,14) “er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere.” Og eftersom de har en sådan kraft, er det ikke noget under at de former dem selv i de afdøde venners form af dem som de vil bedrage. Guds engle er lysts engle – ildsluer; men hvem som ikke taler i overensstemmelse med Hans Ord har ikke lys. Esajas 8,19. 20. Nu Guds siger ord jo at “de døde ved jo ingenting” (Prædikeren 9,5), og at når et mennesket udånder, “så vender han tilbage til jorden,” og “på den dag vil hans tanker gå til” (Sal. 146,4, derfor vil kendsgerningen at ånderne kommer vedkendt til afdøde venner eller berømte mænd, er bevis nok på at de ikke er lysts engle, men er af den onde.
Men nu vil vi kun tænke på de engle som er Guds tjenere. Han gør dem til “vinde.” Tænk på hvilken forunderlig kraft at dette indbefatter. Vi kan ikke se vinden, men vi kan mærke den, og kan se resultaterne af deres arbejde. Hvordan kan vinden oprøret havet til skum, så at intet kan modstå uden de barrierer som Gud selv har sat for dem, og siger, “Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte vover!” Job 38,11. Hvordan vinden fælder hele skove på sin vej, rykker store træer op med rode, så let som mennesker plukker strå på kornet. Før de mægtige vinde, vælder byer i ruiner, og de stolte bygninger der rejses af menneskers kunst, er som var de gjort af strå.
”Men vil du sige at dette er Guds engles værk?” – Nej på ingen måder. Vindendes kraft viser os noget om disse væseners kraft. Ødelæggelse og død er Satans værk, som er ”herskeren over luftens rige” Effeserne 2,2. Hvornår Gud giver ham lov (for han kan ikke gå ud over Guds grænser) så fører han hvervelvinde, og ødelæggelse. Se Job 1,9. 19. I vindenes destruerende kraft, ser vi den kraft som engle har, også selvom de er faldne, og derved får en idé om uperfekte engle som “overgår i styrke” (Sal. 103.20), og “er store i magt og kraft.” 2 Peter 2,11
“Han tjener en ildslue.” Englen som kom som svar på Daniels bøn “var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber.” Daniel 10,6
Ved Kristi opstandelse, “blev der et stort jordskælv; thi en Herrens engel steg ned fra Himmelen og gik frem og væltede stenen bort og satte sig på den. Hans udseende var som lynild, og hans klædning hvid som sne. Og de, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.” Mattæus 28,2-4
Peter var i fængslet i den indre celle, ” sov mellem to soldater, bunden med to lænker; og uden for døren var der vagtmandskab, som bevogtede fængselet. Og se, der stod en Herrens engel, og lys strålede i fangerummet.” (Apg 12,6. 7) og Peter blev straks befriet fra sine lænker og først ud i sikkerhed, at bevis på at ”Herrens engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.” Sal. 34.7.
Johannes så i synet “en anden vældig engel komme ned fra Himmelen. Han var indhyllet i en sky, og regnbuen var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans ben som ildsøjler.” Åbenbaringen 10,1. Og endnu mere forunderligt så han “anden komme ned fra himlen, med stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed.” Åbenbaringen 18,1. Så mægtig og herlig er Guds engle, som dog er langt underligne under Kristus, Frelseren.
Disse forunderlige væsener, er “de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?” (Hebræerne 1,14), eller, som i revised version, “udsendt for at tjene deres sag som skal arve frelse.” Et eksempel på deres tjeneste har vi allerede set, i Peters tilfælde. Der var en tid hvor den syriske konge sendt én hel hær for at fange én mand – Elisa, Guds tjener. ”Sendte han heste og vogne og en stor hærstyrke derhen; og de kom ved nattetide og omringede byen. Næste morgen tidlig, da den Guds mand gik ud, se, da var byen omringet af en hær og heste og vogne, da sagde hans tjener til ham: »Ak, herre, hvad skal vi dog gribe til?« Men han svarede: »Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!« Og Elisa bad og sagde: »Herre, luk hans øjne op, så han kan se!« Da lukkede Herren tjenerens øjne op, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa.” 2 Kongebog 6,14-17
Resultatet var at en mand fangede hæren, fordi han havde en usynlig hær med sig. Vi fik ikke at vide om Elisa så englene foran den unge mand eller ej. Han kan have set dem, eller ej; men uanset det ene eller det andet, vidste han at de var der; og vi kan få den samme tillid, for Guds ord forvisser os om at disse ildbudbringer belejrer sig omkring os, sendes for at tjene os. Således kan vi sige sammen med David: ”Om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.” Sal. 27,3
Ved en anden anledning blev Jerusalem truet af den assyriske hær, hvis officerer, som var sikre på deres byte, forhånede kong Ezekias, og latterligjorde hans tillid til Gud. Se Esajas 36 og 37. Men Ezekias bad til Herren, som Sankerib og hans tjenere havde bespottet og forhånet; og han lovede dem udfrielse.” Så gik Herrens engel frem, og slog Assyrenes lejr et hundrede og firsindstyve og fem tusinde; og da mændene rejste sig om morgnen, så de at de var alle døde lig. Således flygtede Assyriens konge, Sankerib.” Esajas 37, 36.37. Et fantastisk eksempel på Herrens engels kraft, som belejrer sig omkring Sit folk.
Jesus var her på jorden som menneske. Han var “i alle thing” “gjort lige med Sine brødre.” Hebræerne 2,17. Han “blev fristet på alle punkter ligesom vi” (Hebræerne 4,15), og eftersom det kun var for vor skyld at Han led fristelse, kan vi være sikre på at vi får den samme hjælp i den fristelse Han fik. Han giver Sig Selv som forsikring for at Faderen elsker os, ligesom Han har elsket Ham. Joh. 17,23. Det faktum at Kristus blev givet for os, er bevis på at Gud elsker os, ligesom Han elsker Sin enbårne Søn, og derfor vil Han gøre ligeså meget for os, som for Ham. Da Jesus blev fristet, og modstod djævelen ved Åndens kraft, så at han forlod ham, ”se da steg engle ned og tjente Ham.” Matthæus 4,11.
Den sidste nat, hvor Jesus blev forrådt, da Han blev fristet som aldrig før, ”viste der sig en engel for Ham fra himlen, der gav Ham styrke.” Lukas 22,43. Senere da hoben omringede Ham, og Peter så ivrigt, men tappert begyndte at forsvare Ham, sagde Jesus til ham:—
“Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle?” Matthæus 26,52. 53
Alt hvad Faderen vil gøre for Jesus, vil Han gøre for os, for vi ser sønner sammen med Ham, og Han elsker os med samme kærlighed. Derfor får vi til enhver trængt stund, ”mere end tolv legioner engle” parate til at gu for at tjene os. Jesus vil ikke kalde dem til at befri Ham fra hobes hænder, for Han kom for det udtrykkelig mål at lide det, som nu stod foran Ham; men vi får forvisningen, at når vi sætter vor lid til Herren, står mere end tolv legioner engle parate, om nødvendigt for at beskytte os fra alt der er imod Hans vilje. Lad os prøve at få en lille idé om hvad det betyder.
En legion bestod af seks tusinde mænd. Tolv legioner vil derfor være tooghalfjerds tusinde. Derfor er der mere end tooghalvfjerdsinds tusinde engle parate til at tjene enhver fortrykt Guds barn. Hvor mange flere kan vi ikke vide; vi ved blot at der ”rundt om Guds trone” er mere end ”titusinde gange titusinde, og tusinde af tusinde” engle (Åbenbaringen 5.11), “som gør Hans behag,” “Lytter røsten i Hans ord” (Sal. 103,20. 21), parate til oplyse dem med hjælp som behøver det.
Tænk på hvilken hær de nu ville modstå, endog efter menneskers laveste beregning. En engel har udslettet ethundrede og femogfirs tusinde krigsmænd. Og en engel er i det mindste lige med så mange bevæbnede mænd. Naturligvis har en engel ufattelig større kraft en det, men vi vil tage dette som standarden. Tooghalvfjerdsinds tusinde engle vil han således klare end mere end tretten tusinde millioner bevæbnede mænd; og vi har ”mere end tolv legioner af engle” der venter på at tjene os. Når Herren således siger til os, ”Kald på mig på trængslens dag, og jeg vil befri jer” (Sal. 50,15), så ved vid at den allerlaveste beregning vi gør af vore styrke, er mere end titusinde større end alle denne jords beboere! Det er visselig ”at ty til Herren er godt fremfor at stole på mennesker; at ty til Herren er godt fremfor at stole på fyrster.” Sal. 118,8. 9
Men vi har endnu en lektie at lære fra englene, udover denne tillid. Tænk på de herlige væsener der gå frem som deres tjenere, som skal være frelsens arvinger. Guds engle handler som tjenere, hjælpere for svage og faldne mennesker for dette! Og de går ikke kun ind i tjenesten, men er glade for det, fordi det er Guds vilje. Der er ingen der beklager sig, ingen hovmodig anstød, som ligger under deres værdighed. Nej, deres magt og værdighed, er som deres Mesters, der kom fra deres ydmyghed, og deres kærlighed til at tjene. Disse mægtige engle ser Evangeliets værk overdraget til mennesker, og i stedet for at surmugle over den høje ære der er betroet så underordnede væsener, handler de gladelig som tjenere for mennesker, og fryder sig i oprigtig glæde over den ære Gud har givet dem. Kan dem som tænker over dette, tænke på andet end ydmyghed? Hvem kan stå i sin værdighed og nægte at gøre den slags arbejde fordi det er ”ringe”? Hvem nægter at gøre en tjeners arbejde, selvom nogen er lavere i position og velstand (efter verdens standard) er på det ærefulde sted. Vi kan være uudsigelig glade i Herren, for al den hjælp Han har givet os, men når vi virkelig påskønner det, kan vi aldrig lade stoltheden afholde os fra at sige: ”Her er jeg, sende mig,” fordi opgaven er nedværdigende, og tjenestestedet så uklart at ingen andre øjne end Guds, ser det.