Tilbage
E. J. Waggoner
E. J. Waggoner

Ellet J. Waggoner (1855-1916) sagde nej til en lysende karriere som læge for at følge sin vision om på heltid at forkynde den korsfæstede Kristus, som Bibelens altoverskyggende tema.


Udgivelse på dansk:

  • Artikelsamling fra E. J. Waggoner og A. T. Jones: At leve ved tro

  • Kristus og hans retfærdighed
    Af E J Waggoner. Pacific Press Publishing Compagny 1890.
    Udgivet af Håbets budskab - Kr Såby. 1994

    Læs online - pdf

    Indhold

    Indledning
    1. Hvorledes skal vi betragte Kristus? 13
    2. Er Kristus Gud? 15
    3. Kristus som Skaberen 19
    4. Er Kristus et skabt væsen? 22
    5. Gud åbenbaret i kødet 26
    6. Vigtige praktiske lærdomme 31
    7. Kristus som Lovgiver 37
    8. Guds retfærdighed 43
    9. Herren vor Retfærdighed 51
    10. At blive modtaget af Gud 61
    11. Troens sejr 68
    12. Livegne og frie mænd 73
    13. Praktiske illustrationer af frigørelse fra slaveri 76
  • Indledning

    I det første vers i Hebræerbrevets tredie kapitel finder vi en formaning, som omfatter alle de befalinger, der gives en kristen. Den lyder således: "Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendeises Apostel og Ypperstepræst, Jesus." At gøre dette som Bibelen pålægger os det, at betragte Kristus hele tiden, netop som han er, vil forvandle mennesket til en fuldkommen kristen, for "vi forvandles ved beskuelse."

    Evangeliets tjenere har en inspireret fuldmagt til altid at fremstille Kristus for mennesker, at rette deres opmærksomhed mod ham alene. Paulus sagde til Korinterne: "Thi jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, mens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus, og det som korsfæstet" (1 Kor.2,2); og der er ingen grund til at antage, at han prædikede ander1edes i Korint end andre steder. Han siger nemlig, at da Gud åbenbarede sin Søn for ham, var det for at han skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningeme (Gal. 1 ,15.16); og det var hans glæde, at det var blevet ham givet "at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige rigdom" Ef.3,8.

    Men den kendsgerning, at apostlene gjorde Kristus til centrum i alt, hvad de prædikede, er ikke vor eneste grund til at ophøje ham. Hans navn er det eneste navn under himlen, "givet mennesker, hvorved vi kan frelses." Ap.G.4,12. Jesus erklærer selv, at intet menneske kan komme til Faderen uden ved ham. Johs.14,6. Til Nikodemus siger han: "Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." Johs.3,14.15. Dette "at løfte Jesus op" viser for det første hen til hans korsfæstelse, men det omfatter mere end denne historiske kendsgerning; det betyder, at Kristus skal ophøjes af alle, som tror på ham, som den korsfæstede Forløser, hvis nåde og herlighed er nok til at dække verdens største behov; det betyder, at han skal "løftes op" i hele sin overordentlige elskelighed og magt som "Gud med os" - så hans guddommelige tiltræknings kraft kan drage alle til ham. Se Johs.12,32.

    Formaningen til at betragte Jesus og grunden dertil finder vi i Hebr.12,1-3: "Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens Banebryder og Fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle." Det er kun ved til stadighed og under bøn at betragte Jesus, som han er åbenbaret i Bibelen, at vi kan blive bevaret fra at blive trætte af at gøre det gode og give op på vejen.

    Vi skal atter betragte Jesus, fordi i ham "er alle visdommens og kundskabens skatte skjult til stede." KoI.2,3. Hvis nogen savner visdom, henvises han til at bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden bebrejdelse. Og løftet er, at den skal gives ham; men den ønskede visdom kan kun opnås i Kristus. Den visdom, som ikke kommer fra Kristus og derfor fører til ham, er kun dårskab; for Gud, som er alle tings ophav, er visdommens kilde. At være uvidende herom er den værste dårskab. (Se Rom.1 ,21.22). I Kristus er alle visdommens og kundskabens skatte skjult til stede. Derfor ejer den, som kun besidder denne verdens visdom, i virkeligheden intet. Og fordi al magt i Himmelen og på jorden er givet til Kristus, siger Paulus, at han er "Guds kraft og Guds visdom." 1 Kor.1,24.

    Men der findes en tekst, som kort sammenfatter alt, hvad Kristus er for mennesket, og giver den mest forståelige grund til at betragte ham. Det er denne: "Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning." 1 Kor. 1 ,30. Vi er uvidende, onde og fortabte; Kristus er vor retfærdighed, helliggørelse og forløsning. Hvilken forandring! Fra uvidenhed og synd til retfærdighed og forløsning. Menneskets højeste stræben kan ikke nå ud over grænsen for, hvad Jesus og han alene er for os. Det er en fuldt tilstrækkelig grund til, at alles øjne skal fæstes på ham.