Tilbage
E. J. Waggoner
E. J. Waggoner

Ellet J. Waggoner (1855-1916) sagde nej til en lysende karriere som læge for at følge sin vision om på heltid at forkynde den korsfæstede Kristus, som Bibelens altoverskyggende tema.


Udgivelse på dansk:

  • Artikelsamling fra E. J. Waggoner og A. T. Jones: At leve ved tro

  • Kristus og hans retfærdighed
    Af E J Waggoner. Pacific Press Publishing Compagny 1890.
    Udgivet af Håbets budskab - Kr Såby. 1994

    Læs online - pdf

    Indhold

    Indledning
    1. Hvorledes skal vi betragte Kristus? 13
    2. Er Kristus Gud? 15
    3. Kristus som Skaberen 19
    4. Er Kristus et skabt væsen? 22
    5. Gud åbenbaret i kødet 26
    6. Vigtige praktiske lærdomme 31
    7. Kristus som Lovgiver 37
    8. Guds retfærdighed 43
    9. Herren vor Retfærdighed 51
    10. At blive modtaget af Gud 61
    11. Troens sejr 68
    12. Livegne og frie mænd 73
    13. Praktiske illustrationer af frigørelse fra slaveri 76

  • 9. april , 1901 - “Prædiken” generalkonferense bulletin 4, 6.


    E. J. Waggoner, 6. og 7. april P.M.

    “Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den.” (Kol 2,6-10)

    Budskabet er det samme i aften som det var den anden aften. Det er rigets evangelium, det evangelium som skal forkyndes i hele verden som vidne for alle folkene, for at enden kan komme. Det kræver rigets styrke at forberede til riget; den kraft som vil skabe nye himle og en ny jord, og der er ikke brug for mindre end denne kraft til at skabe nye mennesker der kan på jorden og i de himlen; og det er evangeliets kraft om riget, som skal være vidne for folkene.

    Lad os læse nogle få vers fra hebræerbrevet to: “Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor, at den fra først af blev forkyndt af Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, alt imens Gud føjede sit vidnesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje. For han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle; men som én et sted har vidnet: Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle, med herlighed og ære har du kronet ham, alt har du lagt under hans fødder. For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham; men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære.”

    Se på de fjerde og femte vers: ”forkyndt af Herren”, blev ”stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham”. Når Herren siger: ”Kom”, ”Lad ham som hører sige: Kom.” Bekræftes det ”ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden,” efter Guds vilje; ”for han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle”.

    Hvorfor ligger Helligånden med at tale om engle, og den kommende verden, når han tænker at forkynde evangeliet? Har han underlagt den kommende verden under nogen? – Ja. Hvem har han da underlagt denne verden? – under menneskene. Den kommende verden er den verden som, og som var fra begyndelsen, de nye himle og den nye jord – og blev underlagt menneskene, og han blev gjort hersker over den under Gud, og ved Guds kraft i mennesket.

    Nu er Herredømmet væk. I stedet for at mennesket er over verden, er det underlagt, med verden over sig. Hvad skal der gøres? Det som var tabt på vindes tilbage, og siden mennesket døde, hvorved mennesket også genopstår fra døde, skal mennesket betros genoprettelsen af riget – ikke af engle, men fordi herredømmet ikke blev givet dem. ”Hvad Herren gør, skal blive for altid.” Med riget overdraget til menneskene, er det menneskenes for altid, og må blive menneskenes. Her er vor forsikring. Nogle gange vil I høre folk sige at når et mennesket har syndet, kan Gud udslette hele slægten, om han ønsker det, og starte på en frisk. Nej; han kunne ikke. Hvorfor? Fordi han ikke fornægte sig selv. Der er nogle ting Gud ikke kan gøre. Han kan ikke lyve. Han ikke fornægte sig selv. Han er, og han har ret, og han kan ikke ændre. Da han så havde gjort menneskene, og givet verden til menneskets, kunne han ikke tage den tilbage igen.

    Derfor, som apostlen siger senere: ” Det står altså endnu tilbage” at nogle må indtage riget, og hvis menneskene så viser sig som upålidelige, som evangeliet blev forkyndt først til, må menneskene ikke føre det tilbage, endog hvis Gud skulle gøre nye mennesker af sten.

    Arbejdes må udføres med at gøre en ny himmel og en ny jord, for at riget må fortsætte sådan som Gud gav det til menneskene. Genoprettelsen af det givet til menneskene; og Kristus er mennesket, og vi er mennesker i ham, så at evangeliets kraft, forkyndelseskraften fra evangeliet, er den kraft der skaber nye himle og en ny jord. Verdens kraft kommer, den kraft som vil genskabe denne jord, er den kraft som skal forkynde evangeliet; og hvis vi ser at det er sådan, fordi det skaber menneskene, gør det nye skabninger.

    Således læser vi profetien i Esajas 51,16: ”Jeg lægger mine ord i din mund og skjuler dig i skyggen af min hånd; jeg spænder himlen ud og grundlægger jorden og siger til Zion: Du er mit folk.” Dette er evangeliets kraft. Således kan vi sige: ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro ? som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.« For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.” For lige siden verdens skabelse ”for hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.

    Riget er genoprettet, og dets kraft kan ses for at de nye himle og jorden kan dannes; fordi den kommer ned på allersidste gang, før prøvetiden er ophørt, må der være en fuldstændig ubrudt skillelinje mellem retfærdige og onde. Når den tid kommer, vil enhver kunne skelne mellem retfærdige og onde, mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener ham; og der må være en så udstrakt kraft i evangeliet at enhver sjæl på jorden ikke kun har hørt evangeliet, men vil have hørt det i sin krafts fylde, og når det er forkastet, vil der ikke være noget mere til ham. Han har forkastet Guds fulde styrke, og når han har forkastet alt hvad Gud har vil der ikke være mere der bringer ham tilbage, hvis prøvetiden skulle slutte efter tusinde år; og således vil der ikke længere være brug for at forlænge prøvetiden; for enhver har taget stilling med sin forstand.

    ”Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større,” er Guds kraft så stor at han har fået djælvelen selv til at tjene ham. Han tager menneskenes vrede, og får dem til at prise ham. Han tager menneskenes vrede, og påbyder den, om at binde sig selv op, og end føre sejr ved hjælp af denne. Han tager menneskenes onde lidenskaber, og får dem til at udvirke hans mål. Vidste du ikke hvad han gjorde med Josef? Hans brødre blev bevæget af fjendskab, og solgte ham til Ægypten: Men det var Gud som sendte ham dertil. Ligeledes Herrodes, og Pontius Pilatus, og Jerusalems herskere stod op imod Herren og imod Kristus. Hvorfor? For at gøre alt han har bestemt der skal ske. De tjente ikke Herren forsætligt, men selvom de konspirerede imod Herren, for at gøre Satans yderste vilje, arbejdede Gud ikke desto mindre. Er det ikke fantastisk? Gud han arbejde på trods af djælvelen. Mere end dette, siden menneskenes og djævlenes vrede priser Gud, vil alle bestræbelser imod sandheden kun gøre Guds kraft mere slående. Således prøvede Satan, brødrenes anklager, i begyndelsen at forpurre Guds plan med at oprette et rige med mennesket som hersker, og det lykkes ham tilsyneladende. Nu anklager han brødrene for Herren. Han siger til Gud: ”Du kan ikke få et menneske til at stå loyalt over for dit rige. Jeg kan oprette mit rige på trods af dig.” Men Herren har i Kristus demonstreret muligheden for dette. Hen sendte Kristus i syndig køds lighed, så at Ham ”der er ringeagtet og afskyet” kan sige: ”Jeg vil tage dette tilfangetagne menneske, det fornedre menneske, dette faldne, degenererede mennesket, at du har udvirke din vilje i, - vil jeg tage ham, og med sit syndige kød vil jeg demonstrere det faktum at han er en konge; jeg vil bruge mennesket, ikke kun fordi han var i begyndelsen, men bruge dem der er faldne, degenereret plet i menneskeheden, så at han vil så større på grund af Guds evige kraft.

    “Kan mennesket leve et syndfrie liv? Blev jeg spurgt. Nej, men Kristus kan. ”Jeg er korsfæstet med Kristus: alligevel lever jeg; dog ikke jeg, men Kristus lever i mig.” (Gal 2:20) Jeg har tydelige bevist, at jeg kan ikke gøre noget. Syndens løn er døden, og derfor skal jeg dø, og lade Herren tage over hele styring. Den første mand viste sin afmagt, så nu kommer den anden mand, den anden Adam ind. Og i ham har Guds styrke og magt fuldstændig åbenbaret. Der er kun én mand, og det er Herren Jesus Kristus: Fordi der er kun én sæd. Ved denne enes lydighed er mange retfærdiggjort. Vi bliver til sande mænd, perfekte mænd, udelukkende som vi er i ham. Og kun i ham.

    ”Så mange af jer som blev døbt i Kristus, har også iført jer Kristus.” (Gal 3:27) ”I er alle én i Kristus” (Gal 3:28) Han er manden. Den perfekte mand. Derfor, ved erkendelsen af Guds Søn, kommer vi ”til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.” (Ef 4:13) Han er ”manden”. ”Se, hvilket menneske”, denne ene mand, den eneste retfærdige mand, Kristus.Vi ser i alle Guds hellige hans ansigt, hans karakter, hans retfærdighed og hans godhed, og vi selv må synke ude af syn.

    ”Jeg er korsfæstet med Kristus: alligevel lever jeg; dog ikke jeg, men Kristus lever i mig; og dette liv som jeg nu lever i kødet, lever jeg i Guds Søns tro, han som elskede mig, og gav sig selv for mig.” (Gal 2:20) Dette er Rigets evangelium; Guds Rige inde i os. Gud hersker i mennesket, og viser sin magt i mænd. Dette er Kristus, reproduceret i hans skabninger. Dette er Riget, og dette Rigets evangelium, Gud i mennesket, skal prædiges i hele verden som et vidnesbyrd til alle nationer, og verden skal se dette. ”Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere komme bort derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds navn og navnet på min Guds stad, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen, fra min Gud, og også mit eget nye navn.” (Åb 3:12) Gud skriver sit navn på sit folk, så alle andre få vide, hvem de tilhører. Mænd skriver deres navne på deres erhverv og butikker som et tegn. Kristus siger: ”Se, jeg og de børn, Herren gav mig, er varsler og tegn.” (Es 8:18) Hvorsomhelst verdens mænd kommer i kontakt med Guds folk, skal de se Guds navn, og erkende ved første øjekast at Gud bor der, og at det er hans butik. Guds navn på folket vil forkynde det; men hvad er navnet? - Når miraklet for den vanføre mand foran templets porte skete, og Peter og Johannes blev bragt foran Rådsherrer og Ældste og skriftkloge, for at forsvare denne gode gerning, og blev spurgt, i hvilket navn de havde gjort dette, da svarede Peter, fyldt med den Hellige Ånd, ”I folkets rådsherrer og ældste! Når vi i dag på grund af en velgerning mod en vanfør mand forhøres om, hvordan han er blevet helbredt, så skal alle I og hele Israels folk vide, at det er ved navnet Jesus Kristus fra Nazaret, ham, hvem I korsfæstede, men som Gud har opvakt fra de døde – det er ved hans navn, at manden her står rask for jeres øjne.” (ApG 4:8-10) Dette vil sige, Jesu navn er lige med Jesu liv. Altså, er vi da døbt ind i Jesu navn, så er vi døbt ind i Kristi liv. Dette er vidnesbyrdet til verden. ”jeg og de børn, Herren gav mig, er varsler og tegn.” (Es 8:18) Her har vi Guds rige, den perfekte Guds rige, her på jorden, før selve jorden bliver genskabt for menneskerne. Når Gud har et folk som er trofast mod ham, som tillader ham at bo i dem, og når hans rige er manifesteret i dem, så vil han sørge for et bedre sted for dem, et sted hvor de kan tjene ham, et sted som svarer til deres karakter, som er i harmoni med dem.Og på dette tidspunkt vil de blive gjort udødelige.

    ”For dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed.” (1Kor 15:53) Men, du skal ikke få en fejlagtige ide. Du må ikke få den ide, at du og jeg nogensinde vil være god nok, til at kunne leve uafhængige af Herren: Tror ikke, at denne syndige natur kan omvende sig. Hvis du tror det, kommer du i seriøse problemer og stor synd. Tror aldrig, at du selv kan gøre forkrænkelighed uforkrænkelig. Denne forkrænkelighed vil iføre sig uforkrænkelighed når Herren kommer; ikke før. Dette dødelige vil iføre sig udødelighed når Herren kommer, ikke før. Når mennesker får den ide, at deres kød, deres legeme, deres natur er uden synd, og at alle deres impulser er fra Gud, så forvirrer og forveksler de deres syndige kød med Guds Ånd. De erstatter Gud med dem selv, sætter sig selv i Guds sted, hvilket er selve essensen af pavedømmet.

    Men før dette forkrænkelige legemet er gjort uforkrænkelige, og denne naturlige, syndige krop er byttet til en åndelige, syndfrie krop, vil Gud fremføre hvad han kan gøre, på trods af forkrænkelighed og dødelighed. Han fældede nemlig dødsdom over synden i kødet (Rom 8:3) og beviste, at han selv i syndigt kød kan leve et syndfrie liv. Hans egen perfekte liv vil være manifesteret i dødelige kød, og som du ved, vil alle se det mens de sidste syv plager stå på.

    Igennem denne tid, når pest og sygdom er over landet, når selve luften er med pest i sted for liv, når solen ikke længere giver liv, men ødelægger vegetationen og brænder jorden og svider mænd, og når vandene, i sted for værende en livs kilde og forfriskning, er forurenede og dødelige, - igennem denne tid vil Gud have et folk, som lever et rent, velbeholdent og sund liv, på trods af deres egen dødelighed og på trods af al den forkrænkelighed omkring dem i verden. ”Falder end tusinde ved din side, titusinder ved din højre hånd, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf; for du, Herre, er min tilflugt, den Højeste tog du til bolig. Der times dig intet ondt, dit telt kommer plage ej nær.” (Sl 91:7-10)

    På denne måde vil Herren vise styrken og kraft af hans liv. Dette er simpelthen den kraft, der overvinder døden; den kraft, der overvinder kødets begær; den kraft, der oprejser de døde til livet. Det er opstandelsens kraft. Det, som vi skal forstå er, at den samme kraft som vil vise sig gennem de sidste syv plager, vil og er manifest gennem de nuværende plager på jorden, før Guds vredes plager kommer. Hvis ikke det var sådan, ville der ikke være et vidnesbyrd. Hvis denne kraft ikke kunne ses før nådetiden slutter for altid, ville der ikke være et vidnesbyrd for folkene, der ville ikke være nogen bevis for dem. Men før nådetiden ender, vil der være et folk som er komplet skjult i ham, at disse, på trods af deres syndige natur vil leve syndfrie liv. De vil leve syndfrie, levende i syndigt kød, fordi han som har bevist at han har magt over al kød lever i dem, - han lever et syndfrie liv i syndigt kød, et sund liv i dødelige kød, og dette vil være et vidnesbyrd ingen kan modsige, - det største vidnesbyrd som nogensinde kan gives.Derefter kommer enden.Det vil være Guds rige manifesteret for alle nationer som et vidnesbyrd af Guds kraft. ”Guds rige er inden i jer.” (Lk 17:21)

    Det leder til spørgsmålet, hvad er loven i dette rige? Vi har riget; hvad er loven i dette rige? Ethvert regering bygger på love, på et grundlov, kunne man sige. Der er en ånd i mennesker, og den Almægtiges inspiration giver dem forståelse. ”Så er da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. For livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov.” (Rom 8:1-2) Hvad er Rigets lov? Det er Guds liv. ”Hans befaling er evigt liv” (Joh 12:50). Jesus sagde: ”jeg sætter mit liv til, for at tage det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik jeg af min Fader.” (Joh 10:17-18) Hvad er budet? Budet er det liv som ingen kan tage fra. Budet er evigt liv. Guds lov, rigets lov, er hans evige liv. De ti bud er kun skrevne ord. Nej, de er ikke loven. Hvad er de? De er et billede, en fremstilling af loven, men de er ikke selve loven. Disse bogstaver kan ikke frigøre nogen. De kom aldrig ned fra tavlerne og fungerede for nogen som helst. Alting som står skrevet der, er sand. Men det gjorde aldrig noget. Men Guds sande lov, som denne beskriver, er evigt liv. Det er livet af vore Herre Jesus Kristus. Hans liv er denne ”perfekte frihedens lov”, fordi ”Herren er denne Ånd, og hvor Herrens Ånd er, der er frihed.” (2Kor 3:17)

    “Herren har rejst sin trone i himlen, alt er hans kongedømme underlagt.” Det fortælles om Frederik den store, af Prøjsen, at han indtog en skole, og begyndte at eksaminere børnene. Han tog en stump af en sten op fra katateret, og sagde til børnene: ”Hvilke rige tilhører dette?” De svarede: ”Tilhører minralriget.” Der var også en plante, og han tog den op og sagde: ”Hvilket rige tilhører dette?” De svarede ”Planteriget.” Og han sagde til ham: ”Hvilket rige tilhører jeg?” Vel var han kongen, og fandt det vanskeligt at sige, “Tilhører dyreriget;” så de sagde: “Til Guds rige.” Dette var korrekt. Og dette svar kunne ligeså godt give de andre spørgsmål. Alt er en del af Guds rige.

    Lad os antage at vi har en plante. I har alle set plante, så I kan se dem for jeres øjne. Denne plante vokser hen mod lyset. Den vokser til modenhed, sender sine rødder ned, længere ned, længere ned, indtil de finder næring, hvis der er næring under dem. Hvis der er spirring på den ene side af træet, vil bladene gå direkte hen mod vandet. Det gør de altid. Her er en klatrende plante. Den står alene, og det virker som om den knapt ved hvad den skal gøre. Træk en tråd lidt fra den. Så vil du vide hvad den gør. Den plante vil række sine slyngtråde ud, og den vil klatre op ad den tråd, som om de har øjne til at se den, og den vil gribe fat i den og slynge sig om den, og klatre til toppen. Hvis du så redder den ud, og begynder på en anden måde, slynger den sig omhyggeligt i modsat retning, som den ellers var på vej til, vil den ikke forblive der. Den vil løse sig selv uden igen, og begynde en ny vej.

    Hvorfor vil den tage den anden vej? Vil du sige: ”Det er den plantes lov.” Hvor har den plante studeret loven? Hvordan ved den plante hvilken vej den skal tage? Hvor er den lovbog som planter studerer; og hvem har lovgivet for dem? Hvem lægger loven ned for dem? Hvem fortæller dem, så at de ved hvordan de skal finde den rigtige vej? Folk taler om planternes lov, som om der stod love skrevet som de kan følge. Hvilken lov har planten? – Det er livet. Det er Herrens liv i dem; det er det ords liv, som fra begyndelsen sagde: Lad jorden frembringe græs, urter og træer. Gud lægger sit liv ind i dem; og dette livende ord fortsætter med at arbejde i dem. De gør aldrig oprør imod hans ord, og således går de på den rigtige vej. Men tænk over, at det ikke er nødvendigt for dem at loven skal skrives i en bog, for loven er i dem – den er deres liv; det vil heller ikke være nødvendigt for mennesker at få skrevet en bog, hvis det var trofast mod Gud.

    Hvad er vi så? Vi har det nedskrevet i Esajas bog kapitel 61,1-3: ”Den herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger, give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie; lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære.” I er Herrens gård, Herrens plantning. ”Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag, men har lyst til Herrens lov, og som grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han lykke til.”

    ”Alt kød til hobe er græs”. Vi er planter, planter i Herrens hus, der blomstrer i vor Guds gårde. Herren er en, og han har kun en lov – sit eget liv. Nogle siger til mig, hvis det er sådan som det er med Gud slov og hans personlige tilstedeværelse I alt, hvordan kan det så vær at de altid er det samme. Du ser de samme ting der hele tiden vender tilbage. Hvorfor ikke så hypptigt en forandring? – Kun fordi Herren er der. Hvis det ikke var for Herren, så ville der være forvirring; men fordi det er Herren, ved vi hvad der beror på ham, for han forandrer ikke.

    Så er der kun en lov for hele universet, og det er Guds livs lov. Vi kan tydeligvis tage ”de to loves” sag op en anden gang. Herrens liv er al skabelses lov; og planterne, ja og ligeså godt dyrerne, følger den lov; ikke fordi de ved hvordan de læser, men fordi der er en lov som de rådfører for at finde ud af hvordan de skal vokse. Nej; Herrens liv er i dem, og det er deres lov.

    Tag dyrerne. Herren sagde til Job: ” Skyldes det indsigt hos dig, at falken svinger sig op og breder sin vinge mod sønden?” Og om strudsen sagde han: ”Siden den betror sine æg til jorden og "lader dem varmes i sandet, tænker ej på, at en fod kan knuse dem, vildtet på marken træde dem sønder?” Sådan ser vi at det er Gud som giver forstand, endog til fuglene. Det kommer ikke til dem ved en ulykke.

    Tag fuglene som trækker mod syd til efteråret. Hvordan ved de, hvor de skal hen? Hvordan ved hvor de bør tage hen? Hvordan ved de at vinteren kommer? Eller har de lært, hvordan de skal kende vejen dertil? Hvordan kan de finde vej tilbage igen? Oh, du siger, de har været der før, og de som har været der før fører andre. Men tænk dig, hvert år hvor fulgene flyver mod syd, flyver først de unge fugle, som aldrig har været der før. Det er altid de unge fugle der leder vejen. De fugle der er født i år, vil flyve sydover næste efterår, før de gamle fugle begynder. Det er et faktum som kan observeres. Hvordan ved de at de skal tage hen? Hvem har lært det dem? ”Oh det er deres naturlov.” Oh hvor har de lært den lov? Hvor er fuglenes lovbog, hvor er deres kort og kompas, så at de kinder den vej hvor de skal hen?

    Du kalder det for instinkt. Rigtigt godt; kald det hvad du vil. Jeg vil vise dig at instinkt er menneskets højeste lov. Læs Esajas 11,1-3. ”Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod; og Herrens Ånd skal hvile over ham, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, Herrens kundskabs og frygts Ånd. Hans hu står til Herrens frygt.”

    ”Han dømmer ej efter, hvad øjnene ser”, bogstaveligt talt, han han fornemme Herrens ansigt. Han vil vide det af sin natur. Herrens frygt var uvilkårlig for ham, som er det allerheøjeste, og den mest fuldkomne form for kundskab.

    Det er en forunderligt når nogen står på dækket af en damper, ved midnat, og tror at damperen kan finde vej igennem mørket og tågen, over det sporløse ocean, og hvis vi kommer uden at vakle det mindste til højere eller til venstre den havn, som vi startede tre tusinde miles borte. Det har taget årevis vanskelige studier, og lang tålmodighed derefter, at gøre mennesker dygtige til at føre et skib over oceanet; men en seks måneder gammel fugl vil krydse den allerførste gang den prøver. Fuglen er bedre end et menneske, er den ikke?

    Nuvel, kan mennesker nogen sinde nå der til? – Ja, når han får en fugls instinkt: men i meget større omfang, for når fuglen har det, er mennesket meget større end fuglen. Så vil han forstå det hurtigere i Herrens frygt, og han vide hvad der skal gøres første gang, selvom han aldrig har gjort det før; fordi Gud i ham vil gøre det. ”Da nemmer du retfærd, ret og retsind, hvert et spor, som er godt.” Ordsp 2,9

    Du ved at alt død i de nye himle og den nye jord, fra den ene sabbat til anden, og fra den nye mane til den anden, vil se nyt ud for Gud til at tilbede. De tager op til Jerusalem fra jordens yderste dele, og de ville ikke have et kort eller kompas til at lede dem, men enhver person, hvor end han måtte være, vil tage direkte til stedet. Alle vil have instinktet, Guds Ånds visdom og liv i sig.

    I det første kapitel af Ezerkiel har vi et billede af Guds trone, en levende trone, der pulserer med Guds liv, sender en livsstrøm fra sig, er det en trone der er sammensat af levende skabninger, og de vil gøre det til høre, og de vil komme og gå som lynglimt, ”hvor ånden ville have dem hen.” Fordi livets ånd er i dem. Det er den vej der er i Guds rige, hvor han får sin egen vej, og regerer højest. Det er at udvirke Guds lov, livets gud i mennesket.

    Nu er det den ting at Gud går ud for at udvirke blandt sit folk. Han siger til os i den toogtredivdte salme: ”Vær ikke uden forstand som hest eller muldyr, der tvinges med tømme og bidsel, når de ikke vil komme til dig.” Det er bogstavelig oversættelse. Vær ikke som hesten, hvis smykke er slaveriets kendemærke. Gud siger til os: “Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit øje på dig.” Gud ser på os, og vil lede os, ja han vil se sit liv hen til os, og det vil sættes o i vejen for hans trin.

    Hvad er mennesket skabt til? Til Guds boligsted. Hvad er kroppen skabt til? For Guds ånd; den Almægtiges Ånd, er det som giver os forstand. ”Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer.” ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer?” Når Gud ved Sin Ånd, skriver sin lov i hjertet, og ligger det på sinde, vil mennesker kende Guds lov. Det er, og vil være hans liv. Det vil være hele hans tilværelse; han vil tænke på Guds lov, fordi den vil være i hele hans tankesind, og vil ikke have nogen af sine egne tanker. Han vil forlade sine tanker og veje, og tage Guds tanker.

    Når mennesker, som er Guds trone, har Guds Ånd helt boende i sig, som er éen universel, udelt Ånd, tænker Guds tanker på ham, præcis det samme som når min hjerne tænker, mine fødder bevæger sig. Min hjerne tænker, og jeg bevæger mig, uanset hvor min ånd vil hen, om mine fødder går, fordi den samme ånd er i den. Sådan er det når vi er forenet med Hovedet, lægger mærke til dig, forenet til hovedet, med sammenslutninger og bånd, vokser sammen med Guds vækst, sådan som Gud tænker, vil kroppen bevæge sig. Umuligt? – Oh, nej.

    Det fuldkomne menneske er det menneske som ikke tænker for sig selv, men leder Gud gøre sin tænkning for sig. Han er en fri mand; en fri tænker, om du vil. Det er Guds tilstedeværelse som gør et menneske frit. Når vi går bort fra Gud, kommer vi i trældom; kun når vi griber os selv som Guds tjenere, er vi frie. Gud skal tænke gennem vore hjerner, og bevæge igennem vore nerver og muskler, kontrollere enhver bevægelse i legemet. Vi overgiver os frivilligt til Gud, så Gud kan leve i os. Bruge de frivillige muskler som ligesom han gør med de ufrivillige muskler; gør alt i overensstemmelse med Guds vilje. Alle disse ting er Guds, så vises og Guds liv fuldstændigt. Det er Guds lov fuldstændig etableret i hans rige. Det er Guds indretning. En uskreven lov? – nej, en lov skrevet på hjertets kødtavler, ved Den levende Guds Ånd.

    Nu nogle få minutter her, så vi kan få denne sandhed til at holde i ting som ofte kommer op; og jeg tænker ikke over hvordan du afgører det, når du kommer ind i konferensen; jeg ønsker blot at se princippet. Jeg ønsker at du ser de muligheder der er for Guds folk. Jeg ønsker at du ser hvad der nødvendigvis må komme til Guds folk før enden kommer; fordi dette evangelium om riget på forkyndes som vidnesbyrd for alle folkene, og der vil være et folk som vil være frie i Gud.

    For nogen tid siden, havde dette rige her [talerens egen krop] et lille snært af oprør i det. Der var manglende harmoni i riget. Legemet kommer i uorden. Faktisk var mit legeme næsten helt væk. Det var ved at forsvinde af begrænsninger. Det behøvede sørgelig mange forbedringer, og jeg fik det forbedret. Hvordan? – På den eneste mulige måde. Jeg fik liv til det. Jeg fik noget frisk liv fra Herren, og se! Min legemsbeskaffen blev forbedret, og har det godt igen. Og nu forbedres det hver dag. Fordi vort ydre menneske næsten går tabt, fornyes det indre mennesker dag for dag. Det er på grund af Herrens nådegaver at vi ikke fortærres; fordi hans medlidenhed ikke svigter; de er ny hver morgen. Stor er hans trofasthed. Herrens liv er menneskelegemets struktur. Det afgør om vi har en god beskaffenhed eller en dårlig beskaffenhed. Hvis Herrens liv holdes nede og undertrykkes, har mennesket en dårlig legemsbeskaffenhed. Hvis Herrens liv gives frit ud; hvis Herrens ord forherliges i ham, så har mennesket en god beskaffenhed.

    Tror du det nogen sinde vil være muligt for Gud at have et folk på jorden, som han kan styre ved sine tanker; så han kan arbejde i og bo i, og som vil gøre som han tænker? – Ja. Jeg ønsker ikke at I skal at du kan få det ved at ophæve strukturen. Det vil ikke gøre noget godt. Du kan sige at vi ikke har nogen nedskrevet struktur; men kastes strukturen i affaldskurven vil det ikke give os nogen virkelig struktur, uanset om den manifesteres; så ser Gud om du ser den; lad livet flyde til dig, og så; som Gud tænker vil du handle, ikke kun ved dig, men også din broder som har den samme ånd. Så vil du finde at du tænker helt det samme, fordi det er helt den samme ånd i dig. Hvis du her i Battle Creek har en ånd, og jeg ovre i London har den samme indstilling, vil vi finde at vi tænker de samme ting. Nu ved jeg at dette er muligt, for jeg har set det. Jeg har erfaret dette igen og igen; jeg fandt at min bror her tænke det samme som jeg her tænkte, - noget nyt for os begge, - og vi forkyndte de samme ting, næsten ord for ord, som nogle sagde: Alligevel har vi aldrig har vi haft talt sammen. Herrens Ånd talte til os begge, og fortalte de samme ting.

    Jeg fik denne erfaring, at da en mand tog imod een særlig sandhed på et sted, fik en anden, en anden sandhed på et andet sted, og andre fik den samme ting andre steder, og endnu andre tænkte præcis det samme, som nogen andre; alle tænke præcis på samme måde, og enhver vidste at de andre tænkte på det, og alligevel sagde ingen et ord til hinanden.

    Der er urolige muligheder med Guds Ånd. Jeg siger ikke at I i nat skal tage fat i dette liv, men vil blot vise jer hvad vi har ret til at forvente, og at vi må komme frem til afslutningen. Jeg håber vi senere må få tid til at lære hvordan vi får en god struktur, ikke kun i konferenserne, men i vore kroppe, for at det er der arbejdet må begynde, fordi Guds krige kan aldrig være på denne jord som et vidne for alle folk, før hver enkelt person er et vidne for Gud; indtil vi hver får Jesu vidnesbyrd; indtil Gud taler gennem os med sin røst. Så vil Guds rige være på denne jord, hans rige vil komme, og hans vilje vil ske på denne jord, i syndig kød, ligesom den skete i himlen.

    Hvad jeg ønsker du skal vide er dette faktum: Om nogen vil forme en del af Guds fuldkomne rige. Vi må, eller vi må ikke få vort valg. Vi kan gøre som det behager os; men den ting skal være dette. Der skal være et folk der består af alle slags stammer, og folke-hvide mennesker, sorte mennesker, gule mennesker, røde mennesker, mest fattige mennesker, nogle rige mennesker, nogle få store mænd, og rigtige mange små mennesker; mennesker af alle slags temperament, og alle racer og nationaliteter, over hele verden – alle siger det samme samtidigt; alle viser Herren Jesu Kristi karaktertræk. Sådan må det være. Hvis vi så tror og ved hvordan tingene må være, så kan det gøres. Den eneste grund til at vi ikke erkender dette, er fordi vi ikke indrømmer hvad det skal være. Vore idéer er så begrænsede, vi går forud, med det vi har lært. Nuvel, siger apostlen Paulus ikke: “I ham opbygges og befæstes i troen”? Ja, men ikke ”efter menneskers tradition,” ikke efter vore egne traditioner. Får jeres ordre direkte fra hovedkvarteret. Det gør dig ikke uafhængig fra alle andre. Nej. Enhver er en konge, men en konge der hersker over sit eget lgeme, og erkender alle andre mennesker som en konge; og selvom ingen forventer at nogen underlægger sig ham, skal han underlægge sig andre mennesker. Der vil være fuldstændig harmoni i Guds rige, vil der ikke? Enhver vil opgive sin egen vej, og tage Guds vej, underlægge sig selv Guds vilje under andre. Så vil enhver få det som andre har, vil de ikke? Enhver person opgiver alt andet, så at enhver enkelt vil få alt det som som mangler.

    Der er herlighed frihed til Guds born nu; og når den sidste skabning selv, some r den synlige skabning, med jorden i sig selv og alt hvad den indeholder, som nu er genstand for forfængelighed – befries for fordærvelsens trældom, vil den kun frigøres til Guds børns nuværende friheds herlighed. Det er ingen fordel af have dødelige legemer; det er ingen fordel at have syndigt kød. Der er nogle begrænsninger som vil fritages når vi kommer ind I Guds rige. Vi kan ikke flyve nu. Side om side vil være i stand til at flyve. Vi begrænset meget tæt til denne jord nu; men side om side skal vi kunne tage derhen hvor det behager, ud I hele rummet, og vil skal have så meget instinkt som nu er i fuglene, at vi vil kunne tage den direkte vej til Jupiter, eller til de yderste grænser af Guds univers, og ramme den stjerne vi begyndte på, og så vil vi kunne komme tilbage, og vi skal ikke fare vild. Hvorfor? – Guds Ånd vil være i os; Guds Ånd baner vejen for os, og leder os på vejen. Gud leder os med sine øjne, og hans ører er alle steder.

    Når vi lærer mulighed, og ved hvad der forventes af os, skal vi begynde at lære at komme til det: og hvis vi har en chance for at tale igen, skal vi studere noget af hvordan vi får fat i dette utrolige liv; hvordan der dannes forbindelse, så vil det ikke kun være teori for os, men praksis. Jeg ved at I kan komme i berøring med Guds guddommelige liv, så I kan få hans kraft, hans liv, hans retfærdighed, boende i jer. I ved det, også nogle af jer. Vi ved det alle i en vis omfang, men vi ønsker at vide det til fulde; for der er fuldkommenhed for Guds folk. Oh, i ham er I fuldstændige! Tænk over det! I ham! I hans fylde, I hans perfektion, er vi hele; fordi han klæder os med sig selv, pålægger sig selv på os. Så vil der være et folk, der er klar som solen, pletfri som månen, og frygtelig som en hær med bannere, der marcherer skridt for skridt, skulder ved skulder, enhver skinner Herrens herlighed ud, enhver af den siger Guds ord; enhver det levende Guds træ; enhver og alle, Guds trone; så fra enhver og fra alle, vil livets strømme fylde ud for at styrke dem som er tørstige. Så vil enhver sjæl forene sig med Kristus og sige: ”Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke.”

    Oh, hvilke vidunderlige velsigenser har Gud ikke til sit folk! Hvilket forunderligt højt kald er dette, at enhver er kaldet som en præst, en prædikant af Gud! Jeg mener ikke ”forkyndertjener” i teknisk forstand, men jeg mener at ”som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået:” at enhver kristen sjæl skal være en retfærdighedens tjener for Herren Jesus Kristus. Kristus siger: “Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig at drikke”, og de kan få en drik. ”Ånden og bruden siger, Kom, Og lad som hører sige Kom. Og lad ham som tørster komme. Og enhver der vil, lad ham få frit af livets vand.” Kristus siger: “Kom.” Komme hvorhen? – komme til livets flod og drikke. “Vi kan ikke sig den samme ting,” siger du? Jo, vi kan, for Kristus siger: “Han som tror på mig, ud af hans bug skal livets bands floder flyde.” Så kan vi sige: ”Lad ham som tørster komme.” Komme efter hvad? – For at få noget at drikke.

    Oh om Gud ville fylde hele dit folk nu, I denne tid, med hans liv, vil han gore det, vi behøver ikke at vente på ham. Han er kommet så vi kan få liv, så vi kan få det i overflod. Guds Ånd ruger over os, for at bringe orden ud af kaos, ligesom ved begyndelsen. Hvad behøver vi at bede for, så vi kan leve? Kom, Herre, ind og fyld mig med din egen fylde. Så skal vi være tjenere af livet – vandbærere om du vil, bære vand ud til folk, fordi det liv vil flyde over, og folk vi få noget at drikke. ”Enhver som vil, lad ham drikke frit af livets vand,” ikke kun for sig selv, men tage det til folk, og lad dem drikke af denne Guds livets kilde.