Skabelsesforsker John Woodmorappe mener, at der var 8000 arter med på Noa’s ark. Var dinosauren mon én af dem?
"Hvordan kunne så mange dyr være i Noa’s ark?" Sådan spørger folk ofte skeptisk.
Men ved du hvor stor arken var og hvor mange dyr der var med? I 1. Mosebog 6:20 siger Bibelen: Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve.
Noa behøvede ikke at medbringe havdyr og insekter. Skabelses forskeren John Woodmorappe har talt sammen, at verden i alt har 8.000 dyreracer (incl. nogle uddøde racer). Ganget med to betød det, at der skulle være plads til over 16.000 dyr ombord.
Når man tænker på at heste, zebraer og æsler sikkert nedstammer fra heste-familien, behøvede Noa ikke at have et par med af hver af disse dyr. Også hunde og ulve nedstammer sikkert fra én familie, så de behøvede ikke hundredvis af forskellige hunde.
"Men hvordan kunne der være plads til 16.000 dyr på arken, og specielt den store dinosaurus?"
Selv om der måske er 668 navne på dinosaurer, er der måske kun 55 forskellige slags dinosaurer. Desuden var det ikke alle dinosaurer, der var så store som brachiosaurusen, og de dinosaurer der var ombord på arken har sikkert været "teenagere", og derfor meget mindre.
Ifølge 1. Mosebog 6:15, var størrelsen på arken 300 x 50 x 30 alen. Dvs. ca. 460 x 75 x 44 fod, altså med en volumen på 1,54 millioner kubik fod (42.946 m3). (Se note)
Forskere har beregnet, at det er det samme som volumen af 522 jernbanevogne, som hver kan indeholde 240 får. Faktisk er det kun 11 % af alle land-dyr, der er større end får. Uden at gå helt ind i matematikken (se bogen; "Noah’s Ark: A Feasibiliti study"), ville de ca. 16.000 dyr have fyldt meget mindre end det halve af pladsen i arken (selv med lidt bevægelses-plads).
Konklusion
Bibelen er troværdig på alle områder, også forklaringen om arken (og den verdensomspændende syndflods-katastrofe). En kristen behøver ikke at have en blind tro på, at der virkelig var en ark. Hvad Biblen siger om arken kan nemlig måles og testes i dag.
Som der står: "I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerter og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har" (1. Peter 3:15), Det er specielt vigtigt i vores tid, hvor så mange mennesker latterliggør Bibelen i forhold til såkaldt "videnskab".
Note:
Artiklens forfatter regner med babylonske alen. Hvis Moses brugte egyptiske alen, ville arken være endnu større, nemlig: 48.080 m3