13. januar - Overvældende kærlighed

(13)  Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. - Joh.3,16. ret

(13)  Da Faderen havde påtaget sig at forløse mennesket, ville han ikke spare noget, hvor dyrebart det end var, hvis det var nødvendigt for at fuldbyrde hans plan. Han ville give menneskene anledninger, han ville udøse sine velsignelser over dem, han ville overøse dem med gunstbevisninger og gaver, indtil hele Himmelens forrådskammer stod åbent for dem, som han kom for at frelse. Efter at Gud havde samlet alle rigdomme i universet og åbnet alle sin guddommelige naturs hjælpekilder, stillede han dem alle til menneskets rådighed. De var hans frie gaver. Hvilket hav af kærlighed omkredser ikke hele verden, ligesom en guddommelig atmosfære! Se, hvor stor en kærlighed, at den evige Gud i sin Søn påtog sig den menneskelige natur og førte den ind i den højeste Himmel! ret

(13)  Alle de himmelske væsener iagttog med spændt interesse den kamp, som foregik på jorden, som Satan gjorde fordring på som sit rige. Hvert øjeblik stod evige værdier på spil. Hvorledes ville striden ende? Englene ventede på, at Guds retfærdighed ville blive åbenbaret, at hans vrede ville blive vakt mod mørkets fyrste og dem, der holdt med ham. Men se, nåden fik overhånd. Da Guds Søn kunne være kommet til verden for at fordømme, kom han som retfærdighed og fred, ikke blot for at frelse Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere, men hele verden enhver Adams søn og datter, som ville tro på ham, vejen, sandheden og livet. Hvilken åbenbarelse af Jehovas kærlighed! Dette er kærlighed uden sidestykke. ret

(13)  Vor forløser var besluttet på intet mindre end, at Guds kærlighed ved hans fortjeneste skulle tilføres den sjæl, der tror på ham. Guds kærligheds livgivende kraft skulle som en del af os gennemstrømme hele vor natur, så at den kan bo i os, som den bor i Jesus Kristus. Idet vi er forenede med Kristus ved en levende tro, elsker Faderen os som lemmer på Kristi hemmelighedsfulde legeme, hvorpå Kristus er det herliggjorte hoved. ret

næste kapitel