18. juni - Hellighed går hånd i hånd med ydmyghed

(171)  Ligeså skal I unge underordne jer de ældre; og ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde. - 1.Pet.5,5. ret

(171)  Hvor er der mange, der krampagtigt holder fast på det, de selv kalder værdighed, men som i virkeligheden blot er selvophøjelse. De søger at ære sig selv i stedet for med ydmygt hjerte at vente på, at Kristus skal ære dem. I samtaler bruges der mere tid til at tale om selvet end til at ophøje Kristi nådes rigdom. ..... ret

(171)  Sand hellighed og ydmyghed er uadskillelige. Jo nærmere sjælen kommer Gud, desto mere ydmyg og stille bliver den. Da Job hørte Herrens stemme fra stormvejret, udbrød han: "Jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske!" Job 42,6. Det var, da Esajas så Herrens herlighed og hørte seraferne råbe: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre," at han udbrød: "Ve mig, det er ude med mig." Es 6,3 og 5. Efter at Daniel havde haft besøg af det hellige sendebud, sagde han: "Mit ansigt skiftede farve og blev ligblegt." Dan 10,8. Efter at Paulus var blevet bortrykket indtil den tredje Himmel og havde hørt uudsigelige ord, som det ikke er et menneske tilladt at udtale, omtaler han sig selv som "den allerringeste af alle hellige." Ef 3,8. Det var den elskede Johannes, som lænede sig mod Jesu bryst og så hans herlighed, der faldt som død ned for englens fødder. Jo nærmere vi betragter Frelseren, desto mindre vil vi finde, vi kan anerkende hos os selv. ret

(171)  Den, der fanger et glimt af Kristi uforlignelige kærlighed, regner alt andet for tab og ser på ham som den herligste blandt titusinder, som den, der er ædel i ynde. Når serafer og keruber ser på Kristus, tildækker de deres ansigter med vingerne. Deres egen fuldkommenhed og skønhed stilles ikke til skue i nærværelse af deres Herres herlighed. I betragtning heraf er det upassende, at mennesker ophøjer sig selv. Lad dem klæde sig i ydmyghed, ophøre med at stræbe efter magt og lære, hvad det,vil sige at være sagtmodig og ydmyg af hjertet. Den, der betragter Guds herlighed og uendelige kærlighed, vil kun have en ringe mening om sig selv, men ved at betragte Guds karakter vil han forvandles i hans guddommelige billede." ret

næste kapitel