At jeg må kende ham kapitel 182. Fra side 182.     Fra side 186 i den engelske udgave.ren side   tilbage

29. juni - Den største tjeneste

(182)  Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus. - Ef.4,32. ret

(182)  Den største tjeneste, vi kan yde Guds sag, og som vil kaste klare lysstråler på andres sti, er, at vi er venlige, tålmodige, gudfrygtige og klippefaste i vore principper. Det vil gøre os til jordens salt, verdens lys. Vi vil ofte blive skuffet, for vi vil ikke finde fuldkommenhed hos dem, der har forbindelse med os, og de vil ikke se fuldkommenhed hos os. Kun ved møjsommelig anstrengelse fra vor side bliver vi uselviske, ydmyge, barnlige, lærvillige, sagtmodige og ydmyge af hjertet ligesom vor guddommelige Herre. Vi må bringe vort hjerte og sind op på et højt trin i uddannelsesmæssig, åndelig og himmelsk henseende. ret

(182)  Denne verden er ikke Himmelen, men den er Guds værksted, hvor han bereder sig et folk til et rent og helligt Paradis. Og medens enhver af os må føle, at vi er en del af menneskehedens store spind, må vi ikke forvente, at andre i spindet skal være mere fejlfri, end vi selv er. Der vil blive gjort fejltagelser, men hvis de fejlende er villige til at lade sig retlede, høster de en værdifuld erfaring, og deres nederlag vendes til sejr. Du bør tænke på, at mange af dine egne fejl ikke bliver bragt for dagens lys, og gøre dig umage med ikke at sætte andres fejl og ufuldkommenheder i det værste lys hverken for dig selv eller andre. Intet menneske er fuldkomment, og det er ikke klogt eller kristeligt at hengive sig til uretfærdig kritik. ..... ret

(182)  Vi har et alvorligt og vigtigt arbejde, som vi selv må gøre for at rense vor egen sjæl fra plet og rynke, hvis vi skal bestå for Menneskesønnen, når han kommer. Vi må være både lærere og reformatorer. At afskære sig fra enhver, der fejler og ikke følger vore ideer, er ikke at handle på samme måde, som Kristus har handlet imod os. Vi er alle skrøbelige og behøver medlidenhed, overbærenhed, venlighed, sympati og kærlighed fra dem, der omgiver os. Vi er alle uværdige til Guds kærlighed og tillid." ret

næste kapitel