19. juli - Menneskelig visdom og guddommelig visdom

(202)  For at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft. - 1.Kor.2,5. ret

(202)  I vore dage er vantroens og frafaldets ånd den fremherskende. Det er en hovmodig og selvforherligende ånd, som åbenbarer sig i verden. Mennesker praler af deres oplysning, hvilket i virkeligheden er den mest blinde indbildskhed, for de er i modstrid med Guds tydelige ord. Mange priser menneskers fornuft, forguder menneskelig klogskab og sætter menneskers meninger over Guds åbenbarede visdom. ..... Den store mængde mennesker, der hævder at være kristne, forstår ikke, hvor alvorlig en sag det er at overtræde Guds lov. De gør sig ikke klart, at frelsen kun kan opnås ved Kristi blod. ..... ret

(202)  I menneskers øjne har tom filosofi og videnskab, der med urette bærer dette navn, mere værd end Guds ord. I vid udstrækning hersker den anskuelse, at den guddommelige talsmand ikke er uundværlig for menneskers frelse. Mange forskellige teorier, som verdens såkaldte vise fremkommer med til menneskeslægtens højnelse, vinder mere tiltro og tillid end den sandhed, som Gud har lært os gennem Kristus og hans apostle. ret

(202)  Herren vil, at hver enkelt skal granske skrifterne, så vi kan komme til at kende den store frelsesplan og fatte denne vigtige sag, for så vidt som det er muligt for menneskesindet, når det er oplyst af Guds Ånd, at forstå Guds formål. Han vil, at vi skal fatte noget af hans kærlighed, da han hengav sin Søn til døden, for at han skulle modarbejde det onde, fjerne syndens besmittende pletter fra Guds værk og genoprette det, som var tabt, højne og forædle sjælen til den oprindelige renhed ved Kristi retfærdighed. Den eneste mulighed for at genrejse den faldne slægt var, at Gud gav sin Søn, som var ligestillet med ham selv og i besiddelse af Guds egenskaber. ..... ret

(202)  Gud har skænket menneskeheden egenskaber, som gør, at de kan forstå at værdsætte Gud og skønt mennesket har gjort oprør mod Gud og forsøgt at erstatte Guds plads med andre emner for deres dyrkelse, så kan alene den sande Gud tilfredsstille sjælens trang. ....." ret

næste kapitel