20. juli - Sandhedens ophav og lærer

(203)  Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« - Joh.18,37. ret

(203)  Kristus er al sandheds ophav. Enhver strålende idé, enhver vise tanke, enhver dygtighed og hvert talent hos mennesker er Kristi gave. Han har ikke lånt nye tanker fra mennesker, for han har selv skabt alt. Men da han kom til jorden, fandt han sandhedens klare ædelstene, som han havde betroet mennesket, helt begravet i overtro og traditioner. Sandheder af den mest afgørende betydning var kædet sammen med vildfarelser for at tjene den listige bedragers formål. Menneskers meninger, deres mest populære følelser, blev dækket til i foregivelse af sandheden og blev præsenteret som himlens ægte ædelstene, værdig at ofre opmærksomhed og ærbødighed. Men Kristus tog alle slags fejlagtige teorier. Ingen anden end verdens frelser havde magt til at fremsætte sandheden i den oprindelige renhed, befriet for de vildfarelser, som Satan havde hobet over den for at skjule dens himmelske skønhed. ret

(203)  Det var Kristi opgave at fremkalde den sandhed, som mennesker trængte til og befri den fra vildfarelser og fremstille den renset for verdens overtro, så at folket kunne tage imod den for dens egen indre og evige fortrins skyld. Han spredte tvivlens tåger, for at sandheden kunne åbenbares og sende sine klare stråler ind i menneskehjerterne. ..... ret

(203)  ..... Sandheden lød fra hans læber i en ny og fængslende fremstilling som gav dem en ny åbenbarings friskhed. Hans røst hævede sig aldrig til unaturlige højder og hans ord lød med en alvor og overbevisning, der svarede til deres betydning og de skæbnesvangre følger, det ville få, om de blev modtaget eller forkastet. ..... ret

(203)   ..... Han opfordrede mennesker til at lære af ham, for han var levendegørelsen af Guds lov. Han var den eneste i menneskelig skikkelse, som kunne stå midt iblandt et folk af øjenvidner og se sig rundt blandt dem og sige: "Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd?" Joh 8,46. Han vidste, at intet menneske kunne pege på en brist i hans personlighed eller optræden. Hvilken magt gav ikke hans pletfri renhed til hans lære, hvilken kraft til hans irettesættelser, hvilken myndighed til hans befalinger! ..... Han beviste, at han selv var vejen og sandheden og livet." ret

næste kapitel