40. kapitel - Kristne principper i praksis

(209)   Børnene vil efterligne forældrene. - Fædre og mødre, I er lærere; jeres børn er elever. Jeres stemmeføring, optræden og sindelag bliver kopieret af de små. ret

(209)  Børn efterligner deres forældre; som følge deraf bør der drages nøje omsorg for at give dem et rigtigt forbillede. Forældre, som er venlige og høflige hjemme og samtidig faste og bestemte, vil se de samme træk komme til syne hos deres børn. Hvis de er reelle, ærlige og retskafne, vil deres børn højst sandsynlig ligne dem på disse punkter. Hvis de ærer og tilbeder Gud, vil deres børn, som er oplært til det samme, heller ikke glemme at tjene ham. ret

(209)  I familien bør fædre og mødre altid give deres børn det eksempel, som de ønsker efterlignet. De bør i tale, blik og handling vise hinanden kærlig agtelse. Ved at fremstille Jesu Kristi karakter for deres børn bør de give til kende, at Helligånden behersker dem. Efterligningen har en vældig magt; og i barndommen og ungdommen, hvor denne evne er mest aktiv, bør der gives de uerfarne et fuldkomment forbillede. Børn bør have tillid til deres forældre og således modtage den undervisning, de vil indprente dem. ret

(209)   Undervis ved forskrift og eksempel. - For moderen er opdragelsen af børnene en stadig skolegang. Dagligt lærer hun selv, medens hun underviser sine børn. De lektier, hun giver sine børn i selvbeherskelse, må hun selv efterleve. Når hun har med børnenes forskellige indstilling og sindsstemning at gøre, har hun brug for en skarp opfattelsesevne, ellers vil hun stå i fare for at bedømme sine børn forkert og behandle dem med partiskhed. Hun må efterleve venlighedens lov i hjemmet, hvis hun vil have sine børn til at være høflige og venlige. Således får de daglig undervisningen gentaget ved forskrift og eksempel. ret

(210)  Lærerne i skolen vil gøre noget for at opdrage jeres børn, men jeres eksempel vil udrette mere, end der kan opnås på nogen anden måde. Jeres adfærd, den måde I udfører jeres arbejde på, den sympati og antipati, I giver udtryk for, alt hjælper til at forme karakteren. Det venlige sindelag, den selvbeherskelse, ro og høflighed, Jeres barn ser i jer, vil være en daglig lære for det. Ligesom tiden fortsætter denne undervisning til stadighed, og hensigten med denne hverdagsskole bør være at gøre jeres barn til det, som det bør være. ret

(210)  Pas på, I ikke bliver ubarmhjertige mod jeres børn. . . Forlang lydighed, og tillad jer ikke at sige noget i tankeløshed til jeres børn, for jeres opførsel og tale er deres lærebog. Hjælp dem blidt og nænsomt gennem denne periode i deres liv. Lad solskinnet fra jeres nærværelse skabe solskin i deres hjerter. Disse opvoksende drenge og plager er meget følsomme, og ved hårdhed kan I ødelægge hele deres liv. Pas på, mødre; skæld ikke ud, for det hjælper aldrig. ret

(210)   Forældrene skal være forbilleder på selvbeherskelse. - Børn bør så vidt muligt holdes fri for sindsbevægelse; derfor må moderen være rolig og sindig og fri for al ophidselse og nervøst hastværk. Dette er opdragelsens skole for hende selv og for barnet. Medens hun lærer de små selvfornægtelse, opdrager hun sig selv til at være et forbillede for sine børn. Medens hun med omsorgsfuld interesse bearbejder deres hjerters jordbund, for at hun kan undertrykke de naturlige syndige tilbøjeligheder, udvikler hun Åndens dyder sin egen tale og optræden. ret

(210)  En sejr, I vinder over jer selv, vil være til stor værdi og opmuntring for jeres børn. I kan stå på sikker grund, idet I siger: »Jeg er Guds ager. Jeg er Guds bygning. Jeg giver mig ind under hans hånd for at blive formet efter det guddommelige billede, så jeg kan blive Guds medarbejder under udformningen af mine børns sind og karakter, så det vil blive lettere for dem at vandre på Herrens vej. . . . Fædre og mødre, når I kan beherske jer selv, vil I vinde store sejre i at kunne styre jeres børn. ret

(211)   Udbyttet af selvbeherskelsen. - Forældre, hver gang I mister selvbeherskelsen og taler og handler utålmodigt, synder I mod Gud. Den regnskabsførende engel nedskriver hvert utålmodigt og tankeløst ord, der udtales i skødesløshed eller i spøg. Hvert ord, som ikke er rent og ophøjet, betegner han som en plet på jeres kristne karakter. Tal venligt til jeres børn. Tænk på, hvor følsomme I selv er, hvor lidt bebrejdelse I kan tage, og læg ikke noget på dem, som I ikke selv kan bære, for de er svagere end I og kan ikke tåle så meget. Udbyttet af jeres selvbeherskelse, betænksomhed og flid vil blive hundrede fold. ret

(211)  Lad altid jeres behagelige, venlige ord være som solstråler i familiens kreds. ret

(211)  Hvis forældrene ønsker, at deres børn skal være retskafne og gøre det rigtige, må de selv være retskafne både i teori og praksis. ret

(211)   Børn påvirkes af bekendende kristnes optræden. - Der er børn af sabbatsholdere, som fra de var små har lært at helligholde sabbaten. Nogle af disse er vældig gode børn, som gør deres pligt, så længe det drejer sig om timelige ting; men de har ingen dyb overbevisning om synd og føler intet behov for at omvende sig fra synd. Disse befinder sig i en farlig tilstand. De betragter de bekendende kristnes optræden og flid. De ser nogle, som har en høj bekendelse, men som ikke er samvittighedsfulde kristne, og de sammenligner deres egne synspunkter og handlinger med disse anstødsstene, og da der ikke er nogen åbenbare syndefald i deres eget liv, smigrer de sig' med, at de er omtrent som de skal være. ret

(212)  Det er på grund af, at så mange forældre og lærere hævder at tro Guds ord, mens de gennem deres liv fornægter dets kraft, at skriftens lære ikke har større magt over de unge. Til tider bringes de unge til at føle ordets magt. De ser, hvor vidunderlig Kristi kærlighed er. De ser skønheden i hans karakter og de muligheder, der findes i et liv i hans tjeneste. Men i modsætning hertil ser de, hvordan de, som hævder at ære Guds forskrifter, lever. ret

(212)   Forældrene må sige nej til fristelser. - Mødre, ved ikke at følge verdens handlemåde kan I give jeres børn et eksempel på troskab mod Gud og således lære dem at sige nej. Lær jeres børn betydningen af formaningen: »Sig nej, når syndere lokker!« Men hvis I ønsker, at jeres børn skal kunne sige nej til fristelser, må I selv kunne sige nej. Det er lige så nødvendigt for den voksne at sige nej, som for barnet. ret

(212)   Vær et eksempel på mildhed. - Forældre, vær venlige og milde mod jeres børn, så vil de lære at være milde. I vore hjem må vi vise, at vi er kristne. Jeg regner den bekendelse for værdiløs, som ikke giver sig udtryk i venlighed, overbærenhed og kærlighed i hjemmet. ret

(212)   Våg over tonefaldet så vel som ordene. - Lad ikke et utålmodigt, hårdt eller heftigt ord undslippe dine læber. Kristi nåde venter på, at du skal gøre krav på den. Hans Ånd vil råde i dit hjerte og din samvittighed og lede dine ord og handlinger. Sæt aldrig din selvrespekt over styr ved forhastede, ubetænksomme ord. Dine ord bør være rene og din livsførelse hellig. Giv dine børn et eksempel på, hvordan du ønsker, de skal være. . . . Fred, elskværdige ord og glade ansigtet bør være det fremherskende. ret

(212)  Forældre kan ikke på nogen måde være herskesyge uden risiko. De må ikke være despotiske, kritiske og dømmesyge. Ordene, de siger, og den tone, de taler i, er en undervisning til det gode eller det onde for deres børn. Fædre og mødre, hvis gnavne ord går over jeres læber, lærer I jeres børn at tale på samme måde, og Helligåndens forædlende indflydelse bliver uden virkning. Hvis I vil gøre jeres pligt over for jeres børn, er det vigtigt, at I viser tålmodig udholdenhed i at gøre det gode. ret

(213)   Forældrene er Guds medarbejdere ved udformningen af karakteren. - Jeres børns forstand tager form, følelserne og karakteren udformes, men efter hvilket forbillede? Forældrene bør erindre, at de handler på en andens vegne i denne gerning. Og når de sover i graven, vil det, de har udrettet, stadig bestå og være et godt eller dårligt vidnesbyrd om dem. ret

(213)   Præget af Guds billede. - I må undervise, advare og give råd, idet I altid husker på, at jeres ansigtsudtryk, ord og handlinger har direkte indflydelse på jeres kæres fremtidige livsretning. Jeres gerning er ikke gjort med at male en smuk skikkelse på et lærred eller udhugge den i marmor, men ved at præge Guds billede i menneskesjælen. ret

næste kapitel