104. - Økonomi i klædedragt.

(187)  Guds folk bør udvise streng økonomi, når de giver penge ud, for at de må have noget at kunne bringe ham og sige: "Af dit eget har vi givet dig." Således bør de ofre Gud takofre for de velsignelser de modtager fra ham, og på den måde vil de samle sig selv skatte oppe ved Guds trone. ret

(187)  Verdslige mennesker anvender store pengesummer til klæder, penge som kunne være bleven brugt til føde og klæder til dem der lider sult og kulde. Mange, som Kristus gav sit liv for, har kun råd til at skaffe sig de mest nødvendige og billigste klæder. Medens andre bruger tusinder af kroner for at tilfredsstille modens umættelige fordringer. ret

(188)  Herren byder sit folk at gå bort fra verden, adskille sig fra den. Stads og kostbare klæder passer sig ikke for dem, som tror, at vi lever i nådetidens sidste dage. Apostelen Paulus skriver: "Så vil jeg da, at mændenealle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed. Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt." ret

(188)  Selv iblandt dem, som bekender sig til at være Guds børn er der sådanne, som bruger mere end det er nødvendigt til klæder. Vi bør klæde os net og smagfuldt; men mine søstre, når I køber og tilbereder jeres egne og jeres børns klæder, tænk da på arbejdet i Herrens vingård, det arbejde som endnu ikke er fuldført. Det er ret at købe godt materiale og udføre arbejdet omhyggeligt; det er økonomi. Men kostbar stads er ikke nødvendigt, og at bruge den slags er at anvende penge på sin forfængelighed, som hellere burde være anvendt i Guds sag. ret

(188)  Det er ikke jeres klæder, som gør jer værdifulde i Herrens øjne. Det er de indvortes prydelser, åndens nådegaver, venlige ord, omhu for andre, som Gud sætter pris på. Lad den unødvendige pynt og stads fare og brug de penge du derved sparer, til Guds sags fremme. ret

(188)  Selvfornægtelse behager Gud.
Lær at fornægte dig selv, og oplær dine børn til det samme. Alt, hvad der kan spares ved selvfornægtelse, behøves nu i det værk, som udføres. De lidende skal hjælpes, de nøgne klædes, de hungrige bespises, sandheden for vor tid skal forkyndes for dem, som ikke kender den. ... ret

(188)  Vi er Kristi vidner, og vi skal ikke tillade verdslige interesser således at opsluge vor tid og vor opmærksomhed, at vi ikke giver agt på de ting Gud siger skal komme først. Der er højere interesser at tage hensyn til. "Søg først Guds rige og hans retfærdighed." Kristus hengav sig helt til det værk, han kom for at udføre. Og hans ord lyder til os: "Dersom nogen vil komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Så skal han være min discipel." Kristus gav villigt og med glæde sig selv hen til at udføre Guds vilje. Han blev lydig indtil døden, ja korsets død. Skal vi da føle det som noget hårdt at fornægte os selv? Skal vi unddrage os at tage del i hans lidelser? Hans død bør røre hver fiber i os, og gøre os villige til at hellige alt det, vi har og er til hans gerning. Når vi tænker på, hvad han har gjort for os, bør vore hjerter fyldes med kærlighed. ret

(189)  Når de der kender sandheden, praktiserer den selvfornægtelse, som Guds ord omtaler, da vil budskabet gå med magt. Herren vil høre vore bønner om sjæles omnvendelse. Guds folk vil lade lyset skinne, og vantro, som ser deres gode gerninger, vil ære vor himmelske Fader. - Review and Herald, 1 Dec. 1910. ret

(189)  Lyst til at stille sig selv til skue.
Ønsket om at stille sig selv til skue skaber ekstravagance, og hos mange unge mennesker dræbes lysten til at leve et ædelt liv. ret

(189)  I stedet for at søge uddannelse, tager de fat på en eller anden beskæftigelse for at tjene penge, så de kan følge deres lyst til at klæde sig fint. Ved at følge en sådan lyst er mangen en ung pige gået til grunde. - Education, side 247. ret

(189)  Puritansk enkelhed.
Renhed, enkelhed og ligefremhed bør udmærke alle deres boliger og deres klædedragt, som tror den alvorlige sandhed, der gælder vor tid. Alle midler, som unødvendigt anvendes til klæder eller udsmykning af vore huse, er ødselhed med Herrens penge. De frarøves Guds sag for at tilfredsstille stoltheden. - Testimoniums for the church, 1 bind side 189. ret

næste kapitel