Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 11. Fra side 95ren side   tilbage

De gamle hebræers skoler

(95)  (95) Menneskesamfundets institutioner finder sit bedste forbillede I Guds ord. Specielt for dem der underviser, mangler der ikke noget i både forskrift og eksempel. Vældig udbytterige lektier, endog i denne tid hvor uddanneler vokser frem, kan der findes i beretningen om Guds forhistoriske folk.

(95)  Herren forbeholdt sig selv Israels uddannelse og belæring. Hans omsorg var ikke begrænset efter deres religiøse interesser. Hvad der rørte i deres mentale og fysiske velvære, blev det også genstand for guddommelig omsorg, og kom inden for den guddommelige lovs område.

(95)  Gud befalede hebræerne at undervise deres børn i Hans forlangender, og gøre dem kendt med den måde han behandler sit folk på. Hjemmet og skolen var ét. I stedet for fremmede læber, skulle faderens og moderens elskelige hjerter undervise deres børn. Tanker om Gud blev forbundet med dagliglivets begivenheder i hjemmets bolig. Guds mægtige gerninger med at udfri Sit folk blev fortalt velformuleret og med ærbødighed. Guds forsyns store sandheder og det fremtidige liv gjorde indtryk på de unge sind. Det blev bekendt med det sande, gode og smukke.

(95)  Ved hjælp af figurerer og symboler blev lektierne illustreret, og fæstnede sig dermed sig bedre i hukommelsen. Gennem dette besjælede billedsprog blev barnet næsten fra spæd af indført i sine fædres mysterier, visdom, og håb, og indført i en tænkemåde, følelse og forventning, som rakte langt ud over synlige ting og det forbigående, til det usynlige og evige.

(95)  Med denne uddannelse blev mange af Israels unge livlige i legeme og sind, hurtige til at opfatte og handlestærke, og hjertet forberedt til at lægge god grobund for (96) dyrebare frø, sindet oplæres til at se Gud i åbenbaringens ord og naturens scenerier. Himlens stjerner, markens træer og blomster, knejsende bjerge, og rislende bække, talte alt sammen til ham, og profetens røst blev hørt udover landet, vandt genklang i hans hjerte.

(96)  Sådan var Moses oplæring i den beskedne hytte i Gosen; og Samuel af den trofaste Hanna; og David med sin bolig mellem Betlehems bakker; Daniel før fangenskabet adskilte ham fra sine fædres hjem. Sådan var Kristi tidlige år også, i det ydmyge hjem i Nazaret, sådan en oplæring som barnet Timotius blev oplært af sin moder Eunice, og hans bedstefar Louis, i de Hellige skrifters sandheder.

(96)  Der blev gjort mere for at undervise de unge, ved at oprette »profetskolerne«. Hvis en ung mand var ivrig efter at forstå Skrifterne bedre at kende, og søge dybere i Guds rige mysterier, og søge visdom ovenfra, så han kan blive en lærer af Israel, så var den skole åben for ham.

(96)  Profetskolerne blev oprettet af Samuel for at forhindre det udbredte fordærv der kom af Elis sønners lastefulde handlemåde, og fremme folkets moralske og åndelige velfærd. Disse skoler viste sig som en stor velsignelse for Israel, fremmede den retfærdighed som højner et folk, giver det mænd der kan handle, i Gudsfrygt, som ledere og rådgivere. Med dette for øjne samlede Samuel grupper af unge mænd som var gudfrygtige, forstandige og flittige. Disse blev kaldt for profeternes sønner. Lærerne var mænd der ikke kun var kyndig i guddommelig sandhed, men dem der selv havde pålagt et samfund med Gud, og modtaget Hans Ånds særlige begavelse. De nød folkets respekt og tillid, både i lærdom og i fromhed.

(96)  I Samuels tid var der to af disse skoler, - en i Rama, profetens hjem, og en i Kirj-Jerim, (97) hvor arken var den gang. Yderligere to kom til i Elias tid, i Jeriko og Betel, og andre blev senere oprettet I Samaria og Gilgal.

(97)  Eleverne på disse skoler underholdt sig selv med deres arbejde som landmænd og håndværkere. I Israel blev dette ikke betragtet som besynderligt eller nedværdigende; det blev betragtet som en forbrydelse at lade børn vokse op uden at kende til nyttigt arbejde. I lydighed mod Guds bud, skulle alle børn lære et håndværk, også om man skulle oplæres til et helligt embede. Mange religiøse lærere underholdt sig selv med manuelt arbejde. Endog helt hen i Kristi tid, blev det ikke betragtet nedværdigende at Paulus og Aquilla tjente levebrødet som teltmagere.

(97)  Det primære studieemne var Guds lov, med de instruktioner Moses fik, den hellige beretning, hellig musik og poesi. Det store formål med alle studierne var at lære Guds vilje og Hans folks pligter. I den hellige nedskrevne beretning skildres Jehovas fodtrin. Der blev trukket belærende lektier fra fortidens begivenheder til instruktion for fremtiden. De store sandheder blev fremlagt med den mosaiske lovs symboler og skygger for øje, og troen på Guds Lam var det centrale mål i det system, der skulle bære verdens synd bort.

(97)  Det hebræiske sprog blev opelsket som det helligste tungemål i verden. Der blev værnet om en hellighed. De studerende lærte ikke kun bønnens pligt, men de lærte hvordan de skulle bede, hvordan de skulle nærme deres Skaber, hvordan de skulle udvise tro på ham, og hvordan Hans Ånds lære skal forstås og adlydes. Helliggjorte intelligensvæsener frembringer nye og gamle ting fra forrådshuset.

(97)  Den hellige melodis hellige kunst blev ihærdigt udviklet. Der kunne høres nogle letsindige valse, ingen respektløs sang som priser mennesker til skyerne og bortleder opmærksomheden fra Gud; men hellige og højtidelige salmer lovpriser Skaberen, ophøjer Hans navn og opremser Hans forunderlige værker. Derved blev musikken udviklet (98) til et helligt formål, for at opløfte tankerne til det rene, ædle og ophøjede, og vække en Gudshelligelse, og Gudstaknemmelighed i sjælen.

(98)  Hvor stor forskel er der mellem de gamle tiders skoler, under Guds egen ledelse, og vor moderne lærdomsinstitutioner?! Endog fra teologiske skoler graduerer der mange unge med mindre egentligt kendskab til Gud og religiøs sandhed end da de gik ind. Der findes få skoler som ikke styres af verdens leveregler og skikke. Der er få hvor kristne forældres kærlighed til sine børn ikke møder bitter skuffelse.

(98)  Hvori består vort udannelsessystems overlegne fortrin? Er det i klassisk litteratur som fyldes i vore sønner? Er det i de ornamentale færdigheder som vore døtre får, på bekostning af sundhed og mental styrke? Er det fordi den moderne belæring generelt er så langt fra sandhedens ord, vor frelses evangelium? Består den populære uddannelse hovedsageligt af at behandle de enkelte studiegrene, frem for den dybere undersøgelse som består i bibelransagelse, og kendskab til Gud og det fremtidige liv? Består det af at gennemsyre de unges sind med hedenske begreber om frihed, moralitet og retfærdighed? Er det sikkert at overlade vore unge til disse blinde lederes vejledning, som studerer hellige orakler med langt mindre interesse, end de viser for de gamle Grækenlands og Roms klassiske forfattere?

(98)   »Uddannelse,« bemærker skriveren, »bliver et system af forlokkelser.« Der er en sørgelig mangel på den ordentlig styrede og retfærdige disciplin. De bitreste følelser, de mest uregerlige lidenskaber, opildnes af ukloge og ugudelige læreres handlemåde. De unges sind ophidses let, og drikker af ulydigheden som om det var vand.

(98)  Den nuværende uvidenhed om Guds ord, blandt det folk der bekender sig som kristne, er foruroligende. De unge på vore offentlige skoler er blevet frarøvet de hellige tings velsignelser. (99) Overfladisk snak, blot sentimentalisme, passerer for undervisning i moral og religion; men den mangler de virkelige kendetegn for rigtig gudsfrygt. Guds retfærdighed og barmhjertighed, hellighedens skønhed, og den sikre løn for at gøre rigtigt, syndens grufulde karaktertræk, og den sikre dom, indprentes ikke i de unges sind.

(99)  Skepsis og hedenskab, under en behagelig forklædning, eller som en skjult antydning, finder for ofte vej ind i skolebøgerne. I nogle tilfælde, har lærerne indkalkuleret de mest ødelæggende principper. Onde kammerater lærer de unge forbrydelsens, udsvævelsernes og tøjlesløshedens lektier, som er forrykte at tænke over. Mange af vore offentlige skoler er arnested for fordærv.

(99)  Hvordan kan vore unge beskyttes fra disse besmittende indflydelser? Skoler må oprettes efter principper, og styres af forskrifter, fra Guds ord. Der må være en anden på vore skoler, der besjæler og helliger alle uddannelsesgrene. Der må søges ivrigt efter guddommeligt samarbejde. Og vi skal ikke søge forgæves. Løfterne i Guds ord er vore. Vi kan forvente den himmelske lærers tilstedeværelse. Vi må se Herrens Ånd spredes ligesom i profeternes skoler, og alle emner får del i en guddommelig indvielse. Så vil videnskaben være, som den blev for Daniel, religionens håndlanger; og alle anstrengelser, fra først til sidst, vil føre til menneskets, sjælens, legemets og åndens frelse, og Guds ære gennem Kristus. — The Signs of the Times, 13. august, 1885.

(99)  Videre studium
Kristen belevenhed, The Review and Herald, 1.september, 1885
Læreren og hans arbejde, The Review and Herald, 22.september, 1885.

næste kapitel