30. juli - Gud er hos sine børn

(218)  Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit afkom fra østen, sanker dig sammen fra vesten, siger til norden: »giv hid!« til sønden: »Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, mine døtre fra jordens ende. Es. 43,5.6. ret

(218)  Vi skal udføre vor gerning med glæde og håb. Vi må aldrig nogensinde tabe modet. Lad os vende blikket bort fra de ubehagelige ting, som vi har oplevet, og lad vore ord være forhåbningsfulde. Vi kan overgive os enten med en sollys atmosfære eller med en trist og mørk atmosfære. Vi må opdrage os selv til at tale modigt. Vi må tage ved lære af Kristi eksempel. Ikke engang den frygtelige ydmygelse, han blev udsat for af jøderne, - den uhæderlige retshandling og den grusomme behandling, han fik, - fik ham til at tabe modet. ret

(218)  Lad den tillidsfuldhed, du nærede fra begyndelsen, vare ved til det sidste. Lyset fra Guds sandhed må ikke fordunkles. Det skal skinne i det vildfarelsens mørke, som indhyller vor verden. Guds ord skal forkyndes for denne verdens mægtige såvel som for dem i de ringere stillinger. Kristi menighed er Guds redskab til at forkynde sandheden; han har givet den magt til at udføre et særligt arbejde; og hvis den er tro mod Gud og lydig mod hans bud, vil den blive bolig for guddomskraftens storhed. Hvis den vil ære Herren, Israels Gud, findes der ingen magt, som kan holde stand imod den. Hvis den vil være tro og lydig, vil fjendens hære ikke være bedre i stand til at overvinde den, end avnerne er det til at modstå hvirvelvinden. ret

(218)  Der venter menigheden en strålende og herlig dags morgenrøde, hvis den vil iføre sig Kristi retfærdigheds klædning og holde sig borte fra ethvert forbund med verden. ... Frelsens og livets flod strømmer ud fra Kristus. ... Når vi i tro holder fast ved hans kraft, vil han forvandle, ja, vidunderligt forvandle det mest håbløse, nedslående livssyn. Han vil gøre dette for at ære sit navn. ret

næste kapitel