4. august - Kristi kors skal rejses i vore hjem

(223)  Da sagde Jesus: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg.«Joh.8,28 ret

(223)  Kristus burde ophøjes af dem, som han har genløst ved at dø - en skammelig død på korset. Den, som har følt Kristi nådes magt, har noget at berette. Han søger at iværksætte arbejdsmetoder, som kan udbrede Kristi evangelium. Menneskeheden, der skylder den store visdommens kilde sin virkeevne, er blevet gjort til det redskab, den virksomme kraft, hvorigennem evangeliet udøver sin forvandlende magt i sind og sjæl. . . . ret

(223)  Alle vore evner bør bruges i tjeneste for Kristus. Dette er den gæld, som enhver af os skylder Gud. Ved at få fællesskab med Kristus vender det fornyede menneske blot tilbage til det fællesskab med Gud, hvortil han er bestemt. ... Hans pligter ligger foran ham, både nær og fjernt. Hans første pligt gælder hans børn og hans nærmeste slægt. Intet kan undskylde ham, hvis han forsømmer inderkredsen for den større kreds udenfor. ... ret

(223)  Nogle hjem har ligesom en lille kirke i hjemmet. Den gensidige kærlighed knytter den ene sjæl til den anden, og det fællesskab, som består mellem familiens medlemmer, prædiker på den mest virkningsfulde måde, hvorpå der kan prædikes, om gudsfrygt i praksis. Når forældre trofast gør deres pligt indenfor familien ved at holde igen, råde og vejlede, - faderen som hjemmets præst og moderen som hjemmets missionær, opfylder de, hvad Gud vil, at de skal opfylde. Ved trofast at gøre deres pligt i hjemmet fordobler de deres virkeevne til at gøre et godt arbejde udenfor hjemmet. De bliver bedre egnede til at arbejde i menigheden. Ved at opdrage deres lille flok klogt, ved at knytte deres børn til sig selv og til Gud, bliver fædre og mødre Guds medarbejdere. Korset rejses i deres hjem. Familiens medlemmer bliver medlemmer af den kongelige slægt i det høje og børn af den himmelske konge. ret

næste kapitel