11. september - Forfølgelse hjælper til udbredelse af evangeliet

(261)  Derfor er jeg vel til mode under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld.2.Kor.12,10 ret

(261)  Til alle tider er Guds udvalgte sendebud blevet spottet og forfulgt; men gennem deres lidelser er der blevet udbredt viden om Gud vidt omkring. Enhver af Kristi disciple bør træde ind i rækkerne og videreføre det samme arbejde i bevidstheden om, at dets fjender intet kan udrette mod sandheden, men kun for sandheden. Gud vil, at sandheden skal bringes frem og blive genstand for undersøgelse og diskussion, selvom den rammes af foragt. Der må komme røre i folks tanker; hver strid, hver bebrejdelse, hver bestræbelse for at begrænse religionsfriheden er Guds middel til at vække sjæle, som ellers ville slumre. ret

(261)  Hvor har ikke dette resultat ofte vist sig i Guds sendebuds historie! Da den ædle og veltalende Stefanus blev stenet til døde på foranledning af det jødiske råd, blev det ikke til tab for evangeliets sag. Det himmelske lys, som omstrålede hans ansigt, den guddommelige medlidenhed, det fik udtryk i hans sidste bøn, ramte som en skarp og overbevisende pil den fanatiske rådsherre, der stod ved siden af, og Saul, forfølgeren og farisæeren, blevet udvalgt redskab, der skulle føre Kristi navn frem for hedninger og konger og Israels børn. Og længe efter skrev den gamle Paulus fra fængslet i Rom: »Ganske vist prædiker nogle Kristus af misundelse og stridslyst, ... ikke med rent sind, men i den tanke at føje ny trængsel til mine lænker. ... Men hvad, Kristus forkyndes dog på enhver måde, hvad enten det er med bagtanke eller i oprigtighed.« Gennem Satans bestræbelser for at tilintetgøre det, bliver Guds ords »uforkrænkelige sæd«, »Guds levende og blivende ord«, sået i menneskers hjerter; når hans børn lider skændsel og forfølgelse, bliver Kristi navn herliggjort, og sjæle bliver frelst. ret

næste kapitel