31. januar - De stiger bestandig op og ned ad himmelstigen

(37)  Da drømte han, og se, på jorden stod en stige, hvis top nåede til himmelen, og se, Guds engle steg op og ned ad den; - 1.Mos. 28,12 ret

(37)  Det himmelske univers udviser den største interesse for dette støvgran af en verden. . . . Alligevel kommer vi i berøring med den travle virksomhed i vore storbyer, vi blander os med mængden på den befærdede landeveje, vi går ind i de store forretninger og spadserer på gaderne; og under alt dette opfører folk sig lige fra morgen til aften, som om forretninger, fornøjelser og sport var alt, hvad der findes i livet, - som om denne verden var alt, hvad der kan opfylde sindet. Hvor er der få, der tænker på de usynlige kræfter. ret

(37)  Hele Himmelen er dybt interesseret i de menneskeskabninger, der er så virksomme, men som dog ikke skænker den usynlige verden en tanke. ..... Undertiden drager de himmelske sendebud forhænget til side, som skjuler den usynlige verden, for at vore tanker kan blive draget bort fra hastværket og tummelen for at vi skal tænke på, at der er vidner til alt, hvad vi gør og siger, både når vi er optaget af forretninger og når vi tror os ene. . . . ret

(37)  Disse himmelske væsener er tjenende ånder og ofte forklæder de sig i skikkelse af mennesker og taler som fremmede med dem, der er beskæftigede med at arbejde for Gud. På stormomtummlede skibe har de talt ord, der kunne dæmpe frygten og indgyde håb i farens stund, på ensomme steder har de været den rejsendes ledsagere, når der var fare. Mange har under forskellige forhold lyttet til røster fra beboere af andre verdener. Nu og da har de været anførere for hære. De er blevet udsendt for at bortrydde pest. De har spist ved familiens fattige bord og tit har de vist sig som trætte vandrere, der trængte til ly for natten. ret

(37)  Himmelske engle samarbejder med os i enhver god gerning og således forenes jorden med Himmelen. ret

næste kapitel