20. november - Vi vokser op til Kristus

(331)  Så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, . . . . Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv.Ef.4,14.15. ret

(331)  I kan ikke svække jeres egen indflydelse og jeres eget standpunkt mere, end hvis I søger at svække hinanden. ret

(331)  Lad bestandig jeres tillid til brødrene forøges, thi hvis I tænker ondt, taler I ondt. På den måde skader I jer selv og svækkes hvor I burde have været stærke i Gud. ret

(331)  Vi har ikke ret til at bedømme andres handlinger eller til at kritisere deres fejlgreb. Gud har ikke sagt, at vi skal bære andres synder. Det er os selv, vi har med at gøre. Jo mere arbejde med anger og forbedringer der er i vort eget liv, jo mindre vil Vi finde at kritisere hos andre. Vi handler forkert, hvis vi bedømmer os selv efter de fejl, vi ser hos andre. Sådan gør Gud ikke. Han forstår forholdene i ethvert menneskes liv, og han bedømmer mennesket efter de fordele, hver enkelt har haft til at fuldkomme Kristi egenskaber. Han tager de muligheder i betragtning, som det menneskelige redskab har haft til at opnå kundskab om Gud og hans sandhed. Den, som har den rette opfattelse af Guds lov, vil ikke sammenligne sine karaktertræk med andres karaktertræk. Han vil bedømme sit liv efter Guds hellige lov. ... ret

(331)  Gennem sin belæring til disciplene viser Frelseren, hvor fuldendt arbejdet med at udslette det onde må være. »Men hvis dit højre øje forarger dig,« siger han, »så riv det ud og kast det fra dig.« ... ret

(331)  Vi må bestandig gå frem i at fuldkomme Kristi egenskaber, så vi ikke mere skal være som »umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme. ... Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i et og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv.« ret

(331)  Væksten er et vedvarende arbejde. ret

næste kapitel