Guds sønner og døtre kapitel 51. Fra side 57.     Fra side 57 i den engelske udgave.ren side   tilbage

20. februar - Vi må ikke dyrke noget udskåret billede

(57)  Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det. - 2.Mos.20,4-5. ret

(57)  Vor Skaber kræver vor største hengivenhed og vor bedste troskab. Alt, hvad der er tilbøjeligt til at forringe vor kærlighed til Gud eller til at hindre den tjeneste, vi skylder ham, bliver derved til en afgud. For nogle er deres jord, deres hjem eller deres forretning blevet afguder. Forretningsanliggender passes med iver og energi, medens tjenesten for Gud kommer i anden række. Familieandagterne forsømmes, lønkammerbønnen bliver glemt. Mange hævder at handle ærligt overfor deres medmennesker og synes at mene, at de ved at gøre dette opfylder hele deres pligt. Men det er ikke nok at overholde de sidste seks af de ti bud. Vi skal elske Herren vor Gud af hele vort hjerte. Intet mindre end lydighed overfor hvert enkelt bud ..... kan tilfredsstille den guddommelige lovs fordringer. ret

(57)  Der findes mange, hvis hjerte er blevet så forhærdet ved timelig lykke, at de glemmer Gud og glemmer deres medmenneskers nød. Mennesker, der kalder sig kristne, pynter sig med juveler, kniplinger og kostbare klæder, mens Herrens fattige lider under mangel på det nødvendigste. Mænd og kvinder, der gør fordring: på at blive frelst ved Lammets blod, ødsler med de midler, der er betroet dem til andre sjæles frelse, og giver kun modstræbende og kostbare offergaver til religiøse formål, - og giver kun gavmildt, når dekan skaffe sig selv ære. Disse mennesker er afgudsdyrkere. ret

(57)  Alt, hvad der bortleder tankerne fra Gud, tager form af en afgud, og det er derfor, at der findes så lidt kraft i kirken i dag. ret

(57)  Det første bud forbyder at dyrke den sande Gud i billeder eller gengivelser. . . . Når tanken vendes bort fra Guds uendelige fuldkommenhed, vil den snarere lade sig tillokke af det skabte end af Skaberen. ret

(57)  Gud ransager hjertet. Han skelner mellem hjertets sande tjeneste og afgudsdyrkelse ret

næste kapitel