19. april - Se Guds lam

(117)  Se Guds lam, som bærer verdens synd! - Joh l, 29. ret

(117)  Johannes var af naturen behæftet med de samme fejl og skrøbeligheder som andre mennesker; men den guddommelige kærlighed havde forvandlet hans væsen. Efter at Jesus havde påbegyndt sin lærergerning og Johannes' disciple kom til ham og beklagede sig over, at alle fulgte den nye lærer, som var fremstået, da viste Johannes, hvor klart han opfattede sit forhold til Messias, og hvor glad han var over, at den var kommet, som han havde beredt vejen for. ret

(117)  »Et menneske kan slet intet tage,« sagde han, »uden det bliver givet ham fra Himmelen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: 'Jeg er ikke Kristus, jeg er kun udsendt forud for ham.' . .. Så er nu denne min glæde blevet fuldkommen. Han bør vokse, men jeg blive mindre.« Joh 3, 27-30. ret

(117)  Idet han i troen så hen til forløseren, var Johannes steget op til selvfornægtelsens højder. Han søgte ikke at vinde mennesker til sig selv, men at løfte deres tanker højere op, til de kunne dvæle ved Guds lam. Han havde selv kun været en røst, der råbte i ørkenen. Nu holdt han sig med glæde stille og på afstand, for at alles øjne måtte vende sig mod livets lys. ret

(117)  De, der er tro mod deres kald som Guds budbærere, vil ikke tragte efter ære for sig selv. Kærligheden til dem selv vil blive opslugt af kærligheden til Kristus. De vil erkende, at det er deres gerning at vidne som Johannes Døber: »Se Guds lam, som bærer verdens synd!« Joh 1, 29. De vil ophøje Jesus, og med ham vil menneskene også blive ophøjede. ... ret

(117)  Profetens sjæl var, fri for alt eget, fyldt med den Guddommeliges lys. ... Han vidnede om Frelserens herlighed. . . . Alle Kristi efterfølgere skal få del i hans herlighed. . . . Vi kan kun modtage lys fra Himmelen i samme grad, som vi er villige til at give afkald på alt vort eget. Vi får kun forstand på Guds karakter og modtager Kristus ved troen i samme grad, som vi samtykker i at tage enhver tanke til fange ind under lydighed mod Kristus. Alle, der gør dette, får Helligånden uden mål. I Kristus »bor hele guddomsfylden legemlig, og i denne fylde har I del«. Kol 2, 9-10. {8VFM 88-90} ret

næste kapitel