21. maj - Den skælvende jord

(149)  Og jeg så Lammet bryde det sjette segl; da kom der et stort jordskælv. - Åb 6, 12. ret

(149)  Profetierne nøjes ikke med at forudsige Kristi genkomst og dens hensigt, men beskriver de tegn, der skal varsle den. . . . Åbenbaringens forfatter beskriver de første af de tegn, som skal bebude Kristi genkomst: »Da kom der et stort jordskælv, og Solen blev sort som en sørgedragt, og hele Månen blev som blod.« Åb 6, 12. ret

(149)  Disse tegn blev observeret før udgangen af det attende århundrede. I 1755 forekom, til fuldbyrdelse af denne profeti, alle tiders voldsomste jordskælv. Det kaldes almindeligvis jordskælvet i Lissabon, men det forplantede sig til størstedelen af Europa, Afrika og Amerika. Det mærkedes på Grønland, på De vestindiske Øer, på Madeira, i Norge og Sverige og i England og Irland. Det gjorde sig gældende på et område, der målte ikke mindre end fire millioner engelske kvadratmil. I Afrika var rystelserne næsten lige så voldsomme som i Europa. En stor del af byen Algier blev ødelagt, og en lille by i nærheden af Marokko, som havde otte eller ti tusind indbyggere, blev simpelt hen opslugt. En stor flodbølge fejede ind over Spaniens og Nordafrikas kyst og bortskyllede byer og anrettede store ødelæggelser. ret

(149)  Jordskælvets virkninger var størst i Spanien og Portugal. Den flodbølge, som ramte Cadiz, skal have været næsten tyve meter høj. Bjerge, »nogle af de højeste i Portugal, blev ubarmhjertigt rystet og bogstavelig talt revet løs fra deres grundvold«. - Sir Charles Lyell: Principles of Geology, p. 495. ... ret

(149)  »Jordskælvet fandt sted på en helligdag, hvor kirkerne og klostrene var besøgt af mange mennesker, hvoraf kun et fåtal reddede livet.« - Encyclopedia Americana, art. »Lisbon«, note (ed. 1831). ... Det menes, at halvfems tusind mennesker mistede livet hin skæbnesvangre dag. {DSS 270. 271} ret

(149)  Hvor ofte hører vi ikke om jordskælv og hvirvel storme og om ødelæggelser forvoldt ved ildsvåde og oversvømmelser med store tab på liv og ejendom! Disse ulykker skyldes tilsyneladende naturkræfternes tilfældige spil, som står uden for menneskets kontrol, men Gud har en plan med det alt sammen. Han benytter disse midler til at ruske mænd og kvinder op og få dem til at indse den fare, de befinder sig i. {PK 135} ret

næste kapitel