11. juni - Sabbaten forkyndes mere fuldstændigt

(170)  Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på Jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: »Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.« - Åb 14, 6- 7. ret

(170)  Ved trængselstidens begyndelse blev vi fyldt med den Helligånd, idet vi gik ud og forkyndte sabbaten mere fuldstændigt. {BM 44} ret

(170)  »Trængselstidens begyndelse«, som her omtales, sigter ikke til den tid, da plagerne vil begynde at falde, men til en kort tidsperiode umiddelbart før de falder, medens Kristus er i helligdommen. På den tid, medens frelsens værk er ved at afsluttes, vil der komme trængsel over Jorden, og nationerne vil være vrede, men dog blive holdt i tøjler for ikke at hindre den tredje engels gerning. På den tid vil den »sildige regn« eller vederkvægelsen fra Herrens åsyn komme for at meddele kraft til den tredje engeIs høje røst og berede de hellige til at bestå i den tid, da de syv sidste plager udgydes. {BM 107. 108} ret

(170)  [Engelen i Åb 14] fremholder et budskab der skal forkyndes for verden, lige før Kristus kommer i himmelens skyer. ... Lige forud for den tid skal folks opmærksomhed så henledes til den nedtrådte lov, som er i pagtens ark…. ret

(170)  De indser, at de har helligholdt den første dag i ugen i stedet for den syvende dag, som Gud har helliget og befalet at holde som sabbat. Men de har et ærligt ønske om at gøre Guds vilje og begynder at granske skrifterne for at finde årsagen til forandringen. Da de ikke finder nogen hjemmel i Skriften for denne skik, opstår spørgsmålet: Skal vi antage en sandhed, som er blevet upopulær, og adlyde Guds bud, eller skal vi blive ved med at følge med verden og lyde menneskers bud? Med opladte bibler græder og beder de og sammenligner skrift med skrift, indtil de overbeviste om sandheden samvittighedsfuldt tager deres standpunkt og holder Guds bud. {ST 5. maj 1887} ret

næste kapitel