Herren Kommer kapitel 167. Fra side 175.     Fra side 175 i den engelske udgave.ren side   tilbage

16. juni - Urolige tider meget nær

(175)  Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner; de holdt Jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ. - Åb 7, 1. ret

(175)  Fire mægtige engle holder endnu Jordens fire vinde tilbage. Den frygtelige ødelæggelse får ikke lov at komme i fuld udstrækning. . .. Vindene betegner en ophidselse af nationerne til en voldsom kamp, medens englene holder de fire vinde tilbage, så Satan ikke får lov at udøve sin magt i et forfærdeligt raseri, før Guds tjenere er beseglede i deres pander. {RH 7. juni 1887} ret

(175)  Tidernes tegn viser, at Himmelens straffedomme er ved at blive udøst, og at Herrens dag er nær. Dagspressen er fuld af hentydninger til en heftig strid i fremtiden. Der sker tit dristige røverier. Strejker er blevet almindelige. Tyverier og mord bliver begået alle vegne. Mennesker, som er besat af onde ånder, dræber mænd, kvinder og børn. Alt dette fortæller, at Herrens komme er nær. ret

(175)  Guds Ånd, som holder igen, er nu ved at blive draget bort fra Jorden. Orkaner, storme, uvejr, ulykker til vands og til lands, følger hurtigt efter hinanden. Tegnene, som bliver flere og flere og som varsler Guds Søns snarlige komme, tilskrives alt andet end den virkelige årsag. . . . ret

(175)  Den tid er meget nær, da verden vil opleve en sorg, som ingen menneskelig balsam kan læge. Lige før den sidste store ødelæggelse kommer over verden, vil mindesmærker, som er opført for at berømme menneskers storhed, synke i grus. Guds gengældelsesdom vil falde på dem, der trods stort lys har levet videre i synd. Der er blevet opført kostbare bygninger, som man mente var brandsikre; men ligesom Sodoma blev ødelagt af flammerne fra Guds hævn, således vil disse stolte bygninger blive til aske. Jeg har set skibe, som har kostet en umådelig sum penge, kæmpe med det vældige hav i forsøget på at trodse de vrede bølger; men med alle deres skatte af guld og sølv og hele deres last af mennesker sank de i den våde grav. ... Men under de spændte uroligheder med forvirring på alle hold er der en gerning at gøre for Gud i verden. {ST 9. okt. 1901} ret

næste kapitel