2. januar - Lektien om Betlehem

(10)  Således skal også Kristus, efter en gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham. - Hebr 9,28. ret

(10)  På tiden for Kristi fødsel kunne den hellige stads præster og skriftkloge, til hvem Guds ord var betroet, have læst tidernes tegn og forkyndt den forjættedes komme. Mikas profeti røbede hans fødested (Mika 5,1); Daniel angav tiden for hans komme (Dan. 9, 25). Gud havde betroet de jødiske ledere disse profetier; de havde ingen undskyldning for ikke at vide og forkynde, at Messias' komme var nær. Deres uvidenhed skyldtes syndig forsømmelighed. ret

(10)  Hele folket burde have ventet og våget for at kunne være blandt de første, som bød verdens frelser velkommen. Men i Betlehem måtte to trætte rejsende fra Nazaret gennemvandre hele den smalle gade, der endte i byens østlige udkant, idet de forgæves søgte et sted, hvor de kunne finde hvile og ly for natten. Ingen dør blev åbnet for dem. Til sidst søger de tilflugt i en elendig rønne, som er beregnet på at huse kvæg, og der fødes verdens frelser. ret

(10)  Der ses intet tegn på, at menneskene venter Kristi komme, og der er ikke gjort forberedelser til at modtage livets fyrste. Fuld af undren beslutter sendebudet fra Himmelen at vende tilbage med det sørgelige budskab, men i det samme får han øje på nogle hyrder, som i nattens mørke vogter deres dyr; de ser op mod den stjernebesatte himmel, mens de tænker på profetien om den kommende Messias og længes efter verdens frelsers komme. Her er en lille flok, som er rede til at modtage budskabet fra Himmelen. ret

(10)  Hvilken lektie rummes der ikke i denne vidunderlige beretning om Betlehem! Hvor den dadler vor vantro, vor stolthed og vor indbildskhed. Hvor den formaner os til at være agtpågivende, så at vi ikke på grund af vor syndige ligegyldighed overser tidernes tegn og derfor er uvidende om vor besøgelsestid. {DSS 277-279} ret

næste kapitel