Herren kommer kapitel 226. Fra side 234. Fra side 234 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(234) Men lad alt ske sømmeligt og med orden! - 1 Kor 14,40. ret (234) De ting, som du har beskrevet, . . . har Herren vist mig ville finde sted lige før nådetidens ophør. Alle mulige mærkelige ting vil blive fremført. Der vil blive en råben op, trommeslagning, musik og dans. Fornuftige væseners forstand vil blive så forvirret, at man ikke kan vente af dem, at de tager de rigtige beslutninger. Og det kaldes Helligåndens indflydelse. ret (234) Helligånden åbenbarer sig aldrig på en sådan måde, i et sådant hurlumhej af støj. Det er Satans opfindelse for at dække over hans snilde metoder til at gøre den rene, oprigtige, opløftende, forædlende og helliggørende sandhed for denne tid virkningsløs. . . . Et hurlumhej af støj chokerer sanserne og forvansker det, som hvis det var ledet rigtigt, kunne være blevet til velsignelse. De sataniske agenters magt bliver blandet med bulder og spektakel for at blive til et karneval, og det kalder man Helligåndens gerning. ... De, som tager del i de såkaldte vækkelser, modtager indflydelser, som får dem til at rive sig løs. De kan ikke mere udtale sig om, hvad de før vidste om bibelske principper. ret (234) Den slags gudsdyrkelse skal ikke opmuntres. Samme indflydelse gjorde sig gældende, efter at tiden var overskredet i 1844. De samme fænomener viste sig. Mennesker kom i affekt og blev påvirket af en kraft, som man mente var Guds kraft. ... ret (234) Mænd og kvinder, som man mente blev ledet af Helligånden, holdt møder i nøgen tilstand. De talte om »helligt kød«. De sagde, at de var uden for fristelsernes rækkevidde, og de sang og råbte op og lavede alle mulige støjende forevisninger. . . . Satan prægede det hele, og sanselighed var resultatet. Guds værk blev vanæret. Sandheden, den hellige sandhed, blev kastet i støvet ved menneskelig medvirken. ... ret (234) Jeg bar mit vidnesbyrd og erklærede, at disse fanatiske bevægelser, denne larm og dette spektakel, var inspireret af Satans ånd, som virkede mirakler for at vildlede selv de udvalgte, hvis det var muligt. ret (234) Vi må være på vagt og vedligeholde en nær forbindelse med Kristus, så at vi ikke bliver narret af Satans påfund. Herren ønsker, at der i hans tjeneste skal være orden og disciplin og ikke opstemthed og forvirring. {Væ 86-88} ret |