5. oktober - Guds lov viser sig på himmelen

(286)  Og himlen forkyndte hans retfærd, at Gud er den, der dømmer. - Sl 50, 6. ret

(286)  Mens disse ord [Sl 46, 2-4[ ... stiger op mod Gud, forsvinder skyerne, og den stjernestrøede himmel kommer til syne i strålende kontrast til den mørke og vrede himmelhvælving ved dens sider. Den himmelske stads herlighed strømmer ud gennem de åbne porte. {DSS 565} ret

(286)  I templet vil pagtens ark komme til syne; deri blev de to stentavler lagt, hvorpå Guds lov står skrevet. Disse sten tavler vil blive taget frem fra deres gemmested, og de ti bud, som blev skrevet med Guds finger, vil blive at se. Disse stentavler, som nu ligger i pagtens ark, vil være et overbevisende vidnesbyrd om sandheden og Guds lovs gyldighed. {7BC 972} ret

(286)  Vanhellige sind og hjerter havde ment, de var stærke nok til at forandre Jehovas tider og lov, men vel forvaret i Himmelens arkiver, i Guds ark, findes de originale bud, som blev skrevet på de to sten tavler. Ingen jordisk hersker har magt til at hente disse tavler frem fra deres hellige skjulested under sonedækket. {7BC 972} ret

(286)  Så viser der sig mod himmelen en hånd, som holder to sammenlagte stentavler. Profeten siger: »Og himlen forkyndte hans retfærd, at Gud er den, der dømmer.« SI 50, 6. Denne hellige lov, Guds retfærd, som under torden og ild blev forkyndt fra Sinaj for at tjene som rettesnor for menneskenes liv, åbenbares nu for dem som dommens målestok. Hånden åbner tavlerne, og de ti bud kommer til syne. De ser ud, som var de skrevet med ild, og ordene er så tydelige, at alle kan læse dem. Hukommelsen vågner, overtroens og vildfarelsens mørke forjages fra hvert et sind, og Guds ti bud - korte, omfattende og myndige bud - fremvises for alle Jordens beboere. ret

(286)  Det er umuligt at beskrive den rædsel og fortvivlelse, som nu opfylder dem, der har trampet på Guds hellige forskrifter. ... ret

(286)  Guds lovs fjender, fra ordets forkyndere til de laveste, får en ny forståelse af sandhed og pligt. Nu, da det er for sent, indser de, at det fjerde buds sabbat er den levende Guds segl. {DSS 565. 566} ret

næste kapitel