Herren kommer kapitel 291. Fra side 299.     Fra side 299 i den engelske udgave.ren side   tilbage

18. oktober - De retfærdiges opstandelse

(299)  Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets dug er din dug, og Jorden giver dødninger igen. - Es 26, 19. ret

(299)  Hyllet i flammende ild nedstiger Kongernes Konge på skyen. Himmelen rulles sammen som en bogrulle, Jorden skælver for ham, og alle bjerge og øer flyttes fra deres plads… ret

(299)  Mens Jorden vakler, lynene glimter og tordenen brager, kalder Guds Søn de sovende hellige frem. Han ser på de retfærdiges grave, og så løfter han sine hænder mod himmelen og råber: »Vågn, vågn, vågn, I, som sover i støvet, og stå op!« Overalt på Jorden hører de døde hans stemme, og de, som hører den, skal leve. Og hele Jorden giver genlyd, da den vældige menneskehær af alle nationer, stammer, tungemål og folk træder frem. De kommer fra dødens fængsel, iklædt udødelig herlighed, og de råber: »Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?« 1 Kor 15, 55. Og de levende retfærdige og de opstandne hellige forener deres stemmer i et fuldtonende sejrsråb. ret

(299)  Alle de, der forlader gravene, har samme legemsstørrelse, som da de blev begravet. . . . Men alle opstår med den evige ungdoms friskhed og kraft. ... Den dødelige, forkrænkelige skikkelse, som er blottet for skønhed og engang blev besmittet af synd, bliver smuk, fuldkommen og udødelig. Alle skavanker og defekter efterlades i graven. ... ret

(299)  De levende retfærdige forvandles »i et nu, i et øjeblik«. Ved lyden af Guds stemme blev de herliggjort. Nu bliver de udødeliggjort og bortrykket sammen med de opstandne hellige for at møde Herren i luften. Engle »samler hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser«. {DSS 567. 569. 570} ret

(299)  Straks de små børn kommer frem udødeliggjorte fra støvets leje, flyver de hen i deres moders arme. {2SM 260} ret

(299)  Venner, som for længe siden blev skilt ved døden, forenes atter for aldrig at skilles mere, og med jubelsange drager de sammen op til Guds stad. {DSS 570} ret

næste kapitel