Herren kommer kapitel 338. Fra side 346.     Fra side 346 i den engelske udgave.ren side   tilbage

4. december - Ikke en plet på Guds karakter

(346)  Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge! - Åb 15,3. ret

(346)  Ethvert spørgsmål om sandhed og vildfarelse i den langvarige strid er nu blevet klarlagt. Følgerne af at gøre oprør og frugterne af at tilsidesætte den guddommelige lover blevet åbenbaret for alle skabte fornuftvæsener. Følgerne af Satans herredømme i modsætning til Guds styre er blevet demonstreret for hele universet. Satans eget værk har fordømt ham. Det er ikke lykkedes ham at sætte en plet på Guds visdom, retfærdighed og godhed. Alle forstår, at alt, hvad Gud har foretaget under den store strid, er gjort med hans folks evige vel for øje og til bedste for alle de verdener, han har skabt. ... Syndens historie vil i al evighed stå som et vidnesbyrd om, at alle Guds skabningers lykke er knyttet til hans lovs eksistens. Nu er alle faser i den store strid blotlagt, og hele universet, både trofaste og oprørere, erklærer som med en mund: »Retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge!« ret

(346)  Universet har nu fået en klar forståelse af det store offer, som Faderen og Sønnen bragte for menneskenes skyld. Nu er tiden inde til, at Kristus indtager sin retmæssige stilling og ophøjes over alle fyrster og magter og navne. Han udholdt korset uden at ænse skammen for at få den glæde, der ventede ham - at føre mange sønner til herlighed. Og skønt sorgen og skammen var ufattelig stor, er glæden og herligheden dog endnu større. Han betragter de frelste, som er fornyede i hans billede, idet hvert hjerte bærer det guddommeliges fuldkomne præg og hvert ansigt genspejler deres konge. Hans sjæl har haft møje, og i dem ser han nu det, hvorved han skal mættes. Med en stemme, som når ud til alle, både retfærdige og gudløse, siger han: »Se, hvad jeg løskøbte med mit blod! For dem led jeg, og for dem døde jeg, at de måtte være hos mig i evighed.« Og en lovsang hæver sig fra de hvidklædte, der står omkring tronen: »Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!« Åb 5, 12. {DSS 591. 592} ret

næste kapitel