3. februar - Guds folk bliver vejet

(42)  Thi en vidende Gud er Herren, og gerninger vejes af ham. - 1 Sam 2,3. ret

(42)  Jeg har set en engel stå med vægtskåle i sine hænder i færd med at veje Guds folks og navnlig de unges tanker og interesser. I den ene vægtskål lå de tanker og interesser, der var rettet mod Himmelen, i den anden lå de tanker og interesser, som var rettede mod Jorden. Og i denne vægtskål blev al læsning af dårlige bøger, tanker om klædedragt og pynt, forfængelighed, stolthed m.m. anbragt. O, hvilket højtideligt øjeblik var ikke dette: Guds engle stående med vægtskåle vejende Guds bekendende børns tanker deres, der påstår, at de er døde for verden og levende for Gud! Den skål, der var fyldt med jordiske tanker, forfængelighed og stolthed, faldt hurtigt ned til trods for, at lod efter lod rullede af skålen med himmelvendte tanker og interesser gik lige så hurtigt op, som den anden gik ned; o, hvor let var den ikke! Jeg kan omtale dette, sådan som jeg så det, men aldrig vil jeg kunne gengive det højtidelige og livagtige indtryk, det gjorde på mit sind, da jeg så engelen med vægtskålene veje Guds folks tanker og interesser. Engelen sagde: »Kan sådanne indgå i Himmelen? Nej, nej, aldrig. Fortæl dem, at det håb, de nu besidder, er forfængeligt, og medmindre de hurtigt vender om og finder frelse, må de gå fortabt.« ... ret

(42)  Jeg så, at mange måler sig selv med hinanden indbyrdes og sammenligner deres liv med andres liv. Dette bør ikke ske. Kristus alene er givet som et forbillede for os. Han er vort sande mønster, og enhver bør stræbe efter at være den ypperste til at efterligne ham. ... ret

(42)  Jeg så, at nogle endnu næppe ved, hvad selvfornægtelse og opofrelse er, eller hvad det vil sige at lide for sandhedens skyld. Men ingen vil kunne indgå i Himmelen uden at ofre noget. En selvfornægtelsens og opofrelsens ånd må opelskes. Nogle har ikke ofret sig selv, deres legeme, på Guds alter. De ligger under for et heftigt, ustadigt sind, tilfredsstiller deres lyster og varetager deres egne interesser uden hensyn til Guds sag. De, der er villige til at ofre noget for det evige liv, vil opnå det; og det vil være værd at lide for, værd at korsfæste jeg' et for og at opofre enhver afgud for. Den evige vægt af herlighed uden mål og måde opsluger alt og stiller enhver jordisk glæde i skyggen. {IVM 22-24} ret

næste kapitel