20. december - Frelserens fornemste hæderstegn

(362)  Og spørger man ham: »Hvad er det for sår på dit bryst?« skal han sige: »Dem fik jeg i mine boleres hus.« - Zak 13, 6. ret

(362)  »Jeg så en ny himmel og en ny Jord; thi den første himmel og den første Jord var forsvundet.« Åb 21, 1. Den ild, som fortærer de onde, lutrer Jorden. Hvert spor af forbandelsen udslettes. ... ret

(362)  Kun et minde bliver stående: Frelseren vil for evigt bære mærkerne af korsfæstelsen. På hans sårede hoved, i hans side og på hans hænder og fødder findes de eneste spor af det frygtelige værk, som synden har udrettet. Profeten, der så Kristus i hans herlighed, siger: »Fra hans side udgår stråler; der er hans vælde i skjul.« Hab 3, 4. Denne gennemstungne side, hvorfra der strømmede det blod, som forsonede Gud og mennesker, fra den udgår Frelserens herlighed; der »er hans vælde i skjul«. ... Og tegnene på hans ydmygelse er hans fornemste hæderstegn. I al evighed skal sårene fra Golgata forkynde hans pris og magt. {DSS 594} ret

(362)  Kristi kors vil i al evighed være de frelstes videnskab og sang. I den forherligede Kristus ser de den korsfæstede Kristus. De vil aldrig glemme, at han, hvis magt skabte og opretholdt det vældige rums utallige verdener, Guds elskede Søn, Himmelens majestæt, han, som keruber og skinnende serafer tilbad af deres ganske hjerte, ydmygede sig for at løfte det faldne menneske op; at han bar syndens skyld og skam og oplevede, at Faderen skjulte sit åsyn for ham, indtil en fortabt verdens elendighed knuste hans hjerte og gjorde ende på hans liv på Golgatas kors. Universet vil aldrig ophøre med at undres og frydes over, at han, der skabte alle verdener, han, der råder over alt og alle, lagde sin herlighed fra sig og ydmygede sig af kærlighed til menneskene. Når de frelstes hær skarer ser på deres forløser og ser Faderens evige herlighed lyse på hans åsyn, og når de ser hans trone, som er fra evighed til evighed, og ved, at hans rige aldrig får ende, bryder de ud i jubelsang: »Værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som har genløst os til Gud med sit eget dyrebare blod!« {DSS 575} ret

næste kapitel