5. januar - Grundtonen i den Helligeskrift

(13)   Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. - Job 19,25. ret

(13)  En af de mest højtidelige og samtidig mest vidunderlige af de sandheder, som Bibelen åbenbarer, er løftet om Kristi genkomst er at fuldføre det store frelsesværk. For Guds pilgrimsfolk, som så længe har måttet dvæle i »dødens land og skygge«, rummes der et kosteligt og glædeligt håb i løftet om, at han, som er »opstandelsen og livet«, skal komme tilbage for at »lade sine forstødte vende tilbage«. Læren om Kristi genkomst er selve grundtonen i den hellige skrift. Fra det øjeblik, da det første menneskepar med sorg måtte forlade Eden, har troens børn ventet på, at den forjættede skulle komme, knuse fjendens magt og føre dem tilbage til det tabte paradis. . .. Enok, som kun tilhørte syvende generation efter dem, der boede i Eden, og som i tre århundreder vandrede med Sin Gud på jorden, fik tilladelse til på afstand at se befrierens komme. »Se,« sagde han, »Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle.« Jud 14,15. Midt i sine lidelser erklærede patriarken job med urokket tro: »Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. ... Jeg skal ud fra mit kød skue Gud, hvem jeg skal se på min side; ham skal mine øjne se, ingen fremmed!« Job 19, 25-27. {DSS 266} ret

(13)  Måtte al nådens Gud således oplyse dit sind, at du kan se de evige ting, så sandhedens lys kan vise dig dine mange vildfarelser akkurat som de er, og du kan gøre de nødvendige bestræbelser for at få dem fjernet, så du kan bære dyrebar frugt til evigt liv i stedet for denne dårlige, bitre frugt. ret

(13)  Ydmyg dit stakkels stolte, selvretfærdige hjerte for Gud; bøj dig dybt ned for hans fødder, helt sønderknust over din syndighed. Gå helhjertet ind for en beredelse. Slå dig ikke til ro, før du kan sige med sandhed: Min løser lever, og fordi han lever, skal jeg leve. ret

(13)  Hvis du mister Himmelen, mister du alt. Hvis du vinder Himmelen, vinder du alt. Jeg beder dig indtrængende om ikke at begå nogen fejltagelse her. Det gælder de evige interesser. {2T 88} ret

næste kapitel