2. juni - læreren sendt af gud

(154)  »Vi ved, at du er en lærer, som er kommen fra Gud; thi ingen kan gøre de tegn, som du gør, uden Gud er med ham.«- Joh. 3, 2. ret

(154)  Kristus opretholdt en omfattende sikker selvbeherskelse i sin bemærkelsesværdige sympati for andre. Med en ro og vedholdende tålmodighed, som aldrig er set hos noget andet menneske, gjorde han godt. Farisæerne og saddukæerne var stadig ude efter ham. Mange af dem troede på ham, når de hørte hans ord og så med hvilken ro han mødte selv hidsige angreb fra uhøflige mennesker. . . . ret

(154)  Al den foragt og bitterhed, som Kristus mødte til daglig, kunne ikke frarøve ham hans selvbeherskelse. Han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt. . . . Han, som aldrig trådte over anstændighedens tærskel. Hvem var han? Himmelens majestæt, ærens Konge. Hans modstanderes storm brød løs mod ham, men han ænsede den ikke. Han kunne tillade sig at være rolig, for han var en levende legemliggørelse af sandheden. ret

(154)  De, som bærer sandhedens budskab til verden i dag, bør studere Kristi liv og praktisere hans lærdomme. Glem aldrig, at I er den himmelske Konges børn, hærskarernes Herres sønner og døtre. Bevar en rolig ligevægt i Gud, selv når I møder dem, som er inspireret af underverdenens kræfter, til at fastholde det falske. Vær sikker på, at de bedste våben, de besidder, ikke er i stand til at skade sandheden, uanset hvor meget de stræber efter at tilsværte den med deres fordrejninger. »Er Gud for os, hvem kan da være imod os?«. . . ret

(154)  Han var læreren sendt af Gud til at oplære menneskeheden. I Kristus alene er fundet al magt til at gengive liv, og han talte om at drage alle mennesker til sig og om at give evigt liv. I ham er der magt til at helbrede enhver fysisk og åndelig sygdom. ret

(154)  Kristus kom til vor verden med en bevidsthed om mere end menneskelig storhed for at udføre en gerning, der har uendelige konsekvenser. Hvor var han, da han udførte denne gerning? I fiskeren Peters hus. Ved Jakobs brønd, hvor han hvilede sig, mens han fortalte den samaritanske kvinde om det levende vand. Som regel underviste han udendørs, men også i templet, hvor han var med til jødernes sammenkomster. Men oftest sad han på en bjergskråning, eller i en fiskers båd, når han underviste. Han var med de beskedne fiskere i deres hverdag. Han sympatiserede med folk i nød, de lidende, de foragtede, og mange var tiltrukket af ham. ret

(154)  . . . Til dem, som i dag længes efter hvile og fred siger han lige så klart, som han sagde det til dem, der lyttede til hans ord i Judæa: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.« ret

næste kapitel