14. juni - Helligånden er givet for at undervise os

(166)  »Når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden.«- Joh. 16, 13. ret

(166)  Før Kristus gav sig selv hen som offergave, søgte han at finde den mest væsentlige og fuldkomne gave for at skænke den til sine disciple, en gave, der ville bringe nådens grænseløse rigdomme inden for deres rækkevidde. »Jeg vil bede Faderen,« sagde han, »og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til j er. « ret

(166)  Også før dette havde Ånden været i verden. Lige fra frelsesværkets begyndelse havde den virket i menneskers hjerter. Men så længe Kristus var på Jorden, havde disciplene ikke ønsket sig nogen anden hjælper. Først da de måtte undvære hans nærværelse, ville de komme til at føle, at de trængte til Ånden, og så ville den komme. ret

(166)  Helligånden er Kristi stedfortræder, men uden personlig menneskeskikkelse og uafhængig af denne. Fordi Kristus var bebyrdet med menneskelig skikkelse, kunne han ikke personligt være alle vegne. Derfor: var det til deres eget bedste, at han vendte tilbage til Faderen og sendte Ånden til at være sin efterfølger på Jorden. På denne måde kunne ingen have nogen fordel på grund af sit opholdssted eller sin personlige kontakt med Kristus. Ved Ånden ville Frelseren blive tilgængelig for alle. I denne forstand ville han være dem nærmere, end hvis han ikke var steget op til det høje. . . . ret

(166)  Til alle tider og alle vegne, i alle sorger og alle lidelser, når alting ser sort ud og fremtiden synes usikker, og vi føler os hjælpeløse og ensomme, så vil Talsmanden blive sendt som svar på troens bøn. Måske skiller forholdene os fra enhver jordisk ven; men ingen forhold og ingen afstand kan skille os fra den himmelske talsmand. Hvor vi end er, og hvorhen vi skal gå, så er han altid ved vor højre hånd for at støtte, opretholde og opmuntre os. . . . ret

(166)  Thlsmanden kaldes »sandhedens Ånd«. Hans gerning består i at forklare og opretholde sandheden. Først bor han i hjertet som sandhedens Ånd, og således bliver han trøstens Ånd. Der findes trøst og fred i sandheden, men i falskheden kan der ikke findes nogen virkelig fred eller trøst. Det er ved falske teorier og overleveringer, at Satan vinder sin magt over sindet. Ved at vise mennesker hen til falske formål forvansker han karakteren. Gennem Skriften taler Helligånden til vort sind og indpræger sandheden i hjertet. På denne måde afslører den vildfarelser og fordriver dem fra sjælen. Det er ved sandhedens Ånd, der virker gennem Guds ord, at Kristus underlægger sig sit udvalgte folk. ret

næste kapitel