14. september - moralske kræfter skal pr0ves

(258)  »I ungdommen er vore sønner som højvoksne planter, vore døtre er som søjler, udhugne i tempelstil.«- Sl. 144, 12. ret

(258)  De unges tilbøjeligheder og vaner kommer som regel til syne, når de bliver voksne. Det unge træ kan bøjes i næsten hvilken som helst retning, og hvis det fortsætter at vokse i den retning, du har bøjet det, vil det altid være et deformeret træ, og vil altid vise hvilken beskadigelse og mishandling, du har udsat det for. Hvis du efter mange års vækst forsøger at rette på træet, vil dine forsøg ikke give resultater. Det forbliver altid et bøjet træ. Sådan er det også med de unges sind. De må i barndommen oplæres med omtanke og mildhed. Enten de er oplært til rigtige eller forkerte handlinger, vil de fortsætte på den bane, de blev ledet ind på i ungdommen. De vaner, der er dannet i ungdomstiden, vil vokse og styrkes sammen med personens udvikling, og bliver generelt de samme livet igennem, de vil blot stadig vokse. ret

(258)  Vi lever i en tidsalder, hvor det meste virker overfladisk. Der er kun en antydning af stabilitet og karakterfasthed, fordi børnenes oplæring er overfladisk lige fra vuggen af. Deres karakter bygger på kviksand. Hverken selvfornægtelse eller selvkontrol har fået lov til at præge deres karater. De er så forkælede og forvænte, at de ikke kan gøre nogen nytte i det praktiske liv. En trang til fornøjelser kontrollerer deres tankegang, og børnene bliver ødelagt med smiger og eftergivenhed. I deres opdragelse må børn forberedes på at møde fristelser og regne med prøvelser og farer. De må oplæres til selvbeherskelse og til at overvinde vanskeligheder på hæderlig vis. Hvis de ikke med vilje udsætter sig for farer, eller unødigt udsætter sig for fristelser, men undgår dårlig indflydelse og faretruende selskab, og så alligevel ikke kan undgå at komme i dårligt selskab, har de karakterstyrke nok til at stå for det, der er ret, og vil kunne holde fast ved principper, så de i Guds styrke kan bestå i moralsk renhed. Hvis de unge med den rette uddannelse stoler fuldstændig på Herren, vil deres moralske styrke bestå den hårdeste prøve. . . . ret

(258)  Kunne forældre vækkes op til dåd, så de forstår det tunge ansvar, der hviler på dem når det gælder deres børns uddannelse, ville de benytte mere tid til bøn og mindre tid til nytteløs stillen til skue. Så ville de meditere og granske og bede oprigtigt til Gud om visdom og guddommelig hjælp til at opdrage deres børn, se de opnår en karakter, Gud kan godkende. De vil ikke bekymre sig om, hvordan de skal te sig for at opnå verdens ros og ære, men hvilken uddannelse de skal have for at udvikle en skøn karakter, som Gud kan godkende. ret

næste kapitel