13. november - tro på forsoningen

(318)  »Det har vi som et sjælens anker, der både ligger sikkert ogfast og når ind bag forhænget.«- Hebr. 6, 19. ret

(318)  Se hen til Jesus, når du er ved at fortvivle, og tal med ham. Når du tror, at dine brødre misforstår dig, skal du tænke på, at Jesus, din ældre broder, aldrig tager fejl. Han dømmer retfærdigt. De ord, Kristus udtalte påden store højtidsdag, har en vidunderlig betydning og magt. Han råbte og sagde: »Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!« Vi skal ikke jages hen til Kristus. Vi skal selv komme, vi skal selv træffe vort valg og komme til livets kilde. Hvorfor skulle vi ikke komme til Kristus? Vort håb om evigt liv bygger på ham. De lærdomme, vi har fået gennem Kristus, er ikke nogle grundsætninger, som er blevet gentaget den ene gang efter den anden. De er fyldt med livsvigtige tanker. Men det er vores opgave at tilegne os guddommelig sandhed. Apostlen Paulus formaner os til at tilegne os det håb, vi finder i evangeliet. Vi skal tilegne os Guds løfter ved tro og tage imod de rige velsignelser, som er tilvejebragt for os i Jesus Kristus. Håbet vinker forude, håbet om det evige liv. Vor forløser vil ikke blive tilfredsstillet af noget mindre end at kunne skænke os denne velsignelse. Men vi skal tilegne os dette håb ved troen på ham, der har givet løftet. Vi kan forvente lidelser, for det er dem, der lider med ham, der vil blive herliggjort med ham. Han har tilvejebragt tilgivelse og udødelighed for menneskenes syndige, fortabte sjæle, men vi skal tage imod disse gaver i tro. Når vi tror på ham, er dette håb som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast. Vi skal forstå, at vi i tillid kan forvente Guds gunst, ikke alene i denne verden, men i den himmelske verden, fordi han har betalt en sådan pris for vor frelse. ltoen på Kristi forsoning og midlertjeneste vil bevare os urokkeligt midt i de fristelser, der trænger sig ind på os i den kæmpende menighed. Lad os tænke på det herlige håb, vi har, og gribe det i tro. . . . ret

(318)  Vi kan ikke frelse os selv. Vi skal se hen til Jesus, som er troens banebryder og fuldender, og når vi ser, vil vi leve. . . . Stakkels dødelige mennes.ker kæmper hårdt for at bære synden for sig selv og andre! Men Jesus Kristus er den eneste, som skal bære synden. Kristi forløber udbrød: »Se Guds lam, som bærer verdens synd.« . . . Kun han kan være min stedfortræder, og kun han kan bære synden. lag så blikket bort fra dig selv og sæt dit håb og din lid til Kristus. Lad være med at bygge håbet på dig selv, men på ham, som er gået ind bag forhænget. ThI om det salige håb og vor Herres Jesu Kristi herlige tilsynekomst. ret

næste kapitel