13. december - da skal vi kende

(348)  »O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!«- Rom. 11,33. ret

(348)  Satan har besluttet at afbryde forbindelsen mellem Gud og hans folk, for at han kan gennemføre sine listige intriger, uden at de bliver advaret om faren. Hvis han kan få mennesker til at nære mistillid til budbringeren eller undlade at betragte budskabet som helligt, ved han, at de ikke føler nogen forpligtelse til at adlyde Guds ord til dem. Og når mennesker forkaster lys og betragter det som mørke, har Satan frit spil. ret

(348)  Vor Gud er en nidkær Gud. Ham kan man ikke spøge med. Han, som lader alt ske efter sin vilje, har ladet menneskene leve under forskellige kår og pålagt dem pligter og indført ceremonier, som er tilpasset den tid, de lever i, og de forhold, de lever under. Hvis de ville sætte pris på det lys, de har fået, ville deres evner i høj grad blive forøget og forædlet, og de ville få et langt mere omfattende indblik i sandheden. Hemmeligheden ved det, som angår evigheden, og specielt Guds vidunderlige nåde, der kom til syne i forløsningsplanen, ville blive åbenbaret for dem, for åndelige ting opfattes åndeligt. . . . ret

(348)  Med stor længsel ønsker Jesus at vise sit folk herligheden omkring hans Åndet komme og at åbenbare det livsalige land for dem. Der vil blive afsløret underværker. Selv efter et langt liv i bøn og granskning er der meget, der ikke er udforsket eller forklaret. Men det, vi ikke ved nu, vil blive åbenbaret i evigheden. Den undervisning, som begyndte her, vil fortsætte gennem hele evigheden. Når Lammet leder de frelste skarer til kilden med livets vand, vil han lade dem få del i rige forråd af kundskaber. Han vil afsløre hemmeligheder ved Guds forsyn og gerning, som endnu ingen har forstået. ret

(348)  Vi kan ikke skaffe os oplysninger om Gud ved hjælp af forskning. Han afslører ikke sine planer for nysgerrige og videbegærlige mennesker. Vi må ikke formaste os til at løfte det tæppe, som skjuler den evige Gud. Apostelen udbryder: »Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje?« Det er et bevis på hans nåde, at han skjuler sin magt, og at han opholder sig bag nogle frygtindgydende og hemmelighedsfulde skyer af mulm og mørke, for det er den visse død at løfte det tæppe, som skjuler den store Gud. Ingen dødelig tanke kan trænge igennem den hemmelighed, hvor den Almægtige dvæler og virker. Vi kan ikke fatte mere af hans handlemåde med os og af hans motiver, end han vælger at åbenbare. Hans befalinger er retfærdige, og vi må ikke være utilfredse og mistroiske, men skal bøje os i ærbødig underkastelse. Han vil åbenbare så mange af sine planer, som vi har godt af at kende. Derudover må vi stole på den almægtige hånd og det hjerte, der er fuldt af kærlighed. ret

næste kapitel