18. december - alt til Guds ære

(353)  »Giv Herren hans navns ære.«- Sl. 29, 2. ret

(353)  Vi lever alle sammen på prøve. De, som nu ligger i graven, er alle blevet sat på prøve, for at det kunne vise sig, om de ville tjene Gud. Det burde være vort allerstørste ønske at ære Gud. Vi burde sætte alt ind på at gøre brug af vore privilegier og muligheder og at anvende Herrens ejendom med klogskab. Vi børsørgefor, at vor hjerne, vore knogler og vore muskler er så sunde som muligt, for at vor fysik og vore åndsevner kan bidrage til at gøre os til trofaste forvaltere. Selviske interesser skal altid holdes under kontrol, for hvis de får frit spil, svækker de åndsevnerne og moralen og forhærder hjertet. . . . . ret

(353)  Herren betragtede Daniel som en mand, fordi han var en forvalter, som trofast tog vare på sin Herres midler. Han glemte ikke Gud, men stillede sig der, hvor lyset kunne skinne på ham, så han kunne samtale med Gud i bøn. Vi læser, at Gud gav Daniel og hans venner kundskab og indsigt i al skrift og visdom. . . . ret

(353)  Lad dine medmennesker se alle vegne, at du ærer Gud. Mennesket bør stå i skyggen. Vis hen til Gud som menneskehedens eneste håb. Ethvert menneske skal bygge sin karakter på den evige Klippe, Jesus Kristus. Så vil den bestå under uvejrets rasen. ret

(353)  Gud vil påvirke sindet, så det anerkender ham, som alene kan hjælpe den kæmpende, stridende sjæl. Han vil oplære alle dem, der står under hans banner, til at blive hans nådes trofaste forvaltere. Gud har givet mennesket udødelige principper, som enhver menneskelig magt en dag må bøje sig for. Han har betroet os sandheden. De værdifulde stråler fra dette lys må ikke skjules under en skæppe, men skal skinne for alle dem, der er i huset. Sandheden, den uforgængelige sandhed, skal have en fremtrædende plads. Vis alle dem, du møder, at sandheden virkelig betyder noget for dig. Det betyder meget for dig, at du holder fast ved de principper, der skal gælde gennem hele evigheden. ret

(353)  Gud har givet hvert menneske talenter, for at Guds navn kan blive ophøjet. Det er ikke mennesket, der skal berømmes og lovprises, æres og forherliges, medens giveren bliver glemt. Alle har fået betroet Guds gaver, lige fra den ringeste og fattigste til den største og rigeste. . . . Ingen må spilde den tid, Gud har givet dem, og beklage sig over, at de kun har fået en talent. Benyt hvert eneste øjeblik til at bruge de talenter, du har fået. De tilhører Herren og skal gives tilbage til ham. Det er ikke din, men Herrens ejendom, du administrerer. En dag kommer han tilbage for at hente det, der tilhører ham, med renter. Vær trofast i din forvaltning, så du kan møde ham i fred. ret

næste kapitel