24. december - vi skal våge og vente

(359)  »Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge.«- Hebr. 10, 35. ret

(359)  Jesus kommer snart, derfor skal vi våge og vente på hans tilsynekomst. Vi bør ikke tillade noget at komme ind imellem os og Jesus. Det er her, vi skal lære at synge Himmelens sang, så vi kan synge sammen med de himmelske engle i Guds stad, når kampen er omme. Hvilken sang er det? Det er en evig lovprisning med ære til ham, der sidder på tronen, og til Lammet. Vi vil møde modgang. Alle mennesker vil hade os på grund af Kristus. Satan vil også hade os, fordi han ved, at Kristi efterfølgere har en guddommelig kraft, som vil svække hans indflydelse. Vi kan ikke undgå at blive hånet. . . . ret

(359)  Vi bør ikke bruge så megen tid på timelige ting, ja, ikke engang på det, der har med Guds sag at gøre, at vi undlader at søge hen til det blødende sår i Kristi side dag efter dag. Vi ønsker at tale med ham hver dag. Vi opfordres til at stride troens gode strid. Det kræver en hård kamp at bevare en oprigtig tro gennem livet, men hvis vi gør os fuldstændig afhængige af Kristus og træffer den faste beslutning, at vi kun vil holde os til ham, vil vi blive i stand til at jage fjenden bort og vinde en herlig sejr. Apostelen Paulus' formaning lyder: »Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge.« »Den retfærdige skal leve af tro« . . . ret

(359)  Når vi er mest utilbøjelige til at tale med Jesus, bør vi bede mest. Hvis vi gør det, vil vi ødelægge Satans snare, og mørkets skyer vil forsvinde, og vi vil mærke Jesu velsignede tilstedeværelse. ret

(359)  De kristne kan glæde sig over samfundet med Kristus. De kan have hans kærlighed s lys og hans nærværelses trøst. Ethvert skridt i vort liv kan bringe os nærmere til Kristus, give os en dybere erfaring i hans kærlighed og bringe os nærmere til fredens velsignede hjem. Lad os da ikke kaste vor frimodighed bort, men nære en fast forvisning, fastere end nogen sinde før. »Hidtil har Herren hjulpet os,« og han vil hjælpe os til afslutningen. Lad os tænke på vort livs store øjeblikke, da Herren trøstede os og frelste os fra ødelæggerens hånd. Lad os bevare al den ømme nåde, som Gud har vist os, i frisk erindring - de tårer, han har tørret bort, de smerter, han har lindret, de bekymringer, han har fjernet, den frygt, han har borttaget, de mangler, han har afhjulpet, de velsignelser, han har skænket. Dette vil styrke os til at møde alt, hvad der venter os på resten af vor pilgrimsfærd. ret

(359)  Lige så sikkert som der aldrig har været et tidspunkt, hvor Gud ikke eksisterede, lige så sikkert har der aldrig været et øjeblik, hvor det ikke var en fryd for den evige Gud at åbenbare sin nåde for menneskene. ret

næste kapitel