Kp. 14: Kolportørevangelisten og pengene

(92)  (92)Hurtig betaling for bøger. - Virksomheden hæmmes, fordi de, der bekender sig til at følge Kristus, ikke viser lydighed mod evangeliets principper. Den slappe måde, hvorpå nogle kolportører, både gamle og unge, har udført deres arbejde, viser, at de har vigtige lektier at lære. Meget tilfældigt arbejde på må og få er blevet fremstillet for mig. Nogle har vænnet sig til ligegyldighed med deres økonomi og denne ligegyldighed er blevet indført i Guds værk. Hjemmemissionsforeninger og forlag er blevet dybt indviklet i gæld, fordi kolportører har undladt at betale deres gæld. Kolportører har følt sig urigtigt behandlet, når de blev anmodet om punktlig betaling for de bøger, de fik fra forlagene. Men at kræve punktlig indbetaling er den eneste måde, hvorpå en forretning kan drives. ret

(92)  Absolut ærlighed - Forholdene bør lægges således til rette, at kolportører har tilstrækkeligt at leve af uden at måtte overskride deres kredit. Døren til denne fristelse må lukkes og låses. Hvor ærlig en kolportør end måtte være, vil der i hans arbejde let indtræffe situationer, som vil blive en stor fristelse for ham. ret

(92)  Dovenskab og magelighed er ikke frugter på kristentræet. Ingen kan øve utroskab eller (93) uærlighed i behandlingen af Herrens midler og stå uden skyld for Gud. Alle, der gør dette, fornægter Kristus i handling. Skønt de bekender sig til at holde og lære Guds lov, forsømmer de at hævde og efterleve dens principper. ret

(93)  Ingen ryggesløs brug. - Herrens materielle værdier bør behandles med troskab. Herren har betroet menneskene liv og sundhed og tænkeevner. Han har skænket dem fysisk og åndelig styrke, som de skal gøre brug af og burde ikke disse gaver benyttes med troskab og flid til hans navns ære? Har vore brødre betænkt, at de må aflægge regnskab for alle de talenter de har fået i eje? Har de købslået klogelig med deres Herres gods, eller har de skødesløst ødslet med hans midler og er de nedtegnet i himmelen som utro tjenere? Mange bruger deres Herres penge til at gøre sig livet behageligt for; de opnår ingen erfaring i selvfornægtelse, men giver penge ud til forfængelige ting og forsømmer at bære korset efter Jesus. Mange, Gud gav særlige og dyrebare anledninger, har forspildt deres liv og befinder sig nu i lidelse og savn. ret

(93)  Gud opfordrer til, at der indføres afgjorte forandringer i de forskellige grene af virksomheden. Det forretningsmæssige i forbindelse med Guds sag bør være præget af større præcision og nøjagtighed. Man har end ikke forsøgt en virkelig anstrengelse for at gennemføre en nødvendig reform. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 337,338. (1900) ret

(93)  Ikke stifte gæld. - Alle må øve sparsommelighed. Ingen arbejder må indrette sine affærer på en sådan måde, at han pådrager sig gæld. Den skik at trække af kassen, før (94) pengene er fortjent, er en snare. På denne måde indskrænkes pengemidlerne, således at arbejderne ikke kan underholdes i missionsgerningen. Den, der frivilligt går i gæld, indvikler sig i det af de garn, Satan sætter ud for at fange sjæle. - Håndbog for kolportørere, s. 65. (1902) ret

(94)   Kolportører forventer økonomisk hjælp. - Nogle kolportører venter, at når de kommer i vanskelighed, bør man hjælpe dem ved at tage penge af kassen for så på ny at yde dem støtte, når de atter kommer i forlegenhed. De, som forvalter midler i kassen, må holde nøje øje med, at beholdningen ikke går med til sådanne udbetalinger. Når arbejderne ikke ved kolportagen kan tilføre kassen hver eneste krone, som med rette tilhører den, bør man lade dem afbryde øjeblikkelig. De bør ikke give sig af med at kolportere, medmindre de kan bringe midler i kassen i stedet for at berøve den. - Håndbog for kolportørere, s. 65. (1902) ret

(94)  Sandfærdige, ærlige og trofaste. - Kolportørerarbejdet skal ikke føres på en slap og løs måde. Dem som involverer sig i arbejdet må holde nøje regnskab med enhver øre der modtages og udbetales. Derved uddannes der i akkuratesse og vil udruste dem til større gavnlighed. ret

(94)  Hvis kolportøreren fortsætter med at bestille bøger, og ikke sende en rapport om sit arbejde, ikke udtaler sig om deres leverancer og kvitteringer og udgifterne med de penge de har med at gøre, bør de ansvarlige for arbejdet, på en venlig måde, prøve at forvisse sig om den sande situation. For at kunne levere gratis bøger til en agent indtil han er (95) håbløst forgældet, er det retfærdigt for begge kolportørere og for dem som de er ansat af. En sådan løs og skødesløs arbejdsmetode fører modløshed med sig. ret

(95)  En medarbejder som ser at han ikke er i stand til at få succes med kolportagearbejdet bør gå til de rette personer og fortælle dem at han ikke kan fortsætte i den arbejdsgren. ret

(95)  Enhver kolportør bør være tillidsværdig, ærlig og trofast. Hvor mange sjæle kunne reddes fra fristelse, og hvor megen sorg kunne ikke undgås, hvis alle vore medarbejdere var oplært til at være sande som stål mod principperne! - manuskript 20, 1904. ret

(95)  Resultatet af skødesløse finansielle vaner. - Nogle kolortører gør deres forretning på en slap og løs måde, som at dræne de fonde der skal til for at drive værket. De har solgt bøger, og givet indtryk af at de arbejdede for sagen; men i stedet for at bringe så mange midler ind så at værket kan rykke frem, har de taget mange dollars fra kassen. De midler som kom ind i deres hænder, som ikke var deres egne, brugte de til at dække deres egne udgifter med, udgifter til deres familier, eller i forbindelse med deres familier. ret

(95)  Ved at tilegne det til eget forbrug, som tilhører Guds sag, bringer kolportører sig i vanskeligheder, adskiller deres sjæle fra Gud og skabe en følelse af usikkerhed, en manglende tillid til dem som arbejder med dem på marken. På samme tidspunkt er de uretfærdige mod deres kollegaer. Mennesker som gør deres allerbedste er tilbøjelige blive mistroiske (96) og derved lider sagen på grund af utroværdige personers handlemåde. ret

(96)  Resultatet er at Guds sag kommer i forviklinger og bringes i forlegenhed, og en tung byrde kastes på dem, som var udpeget til at bære tunge ansvar. Hvis denne løse måde at føre forretning på fortsætter, vil det kun dræne kassen for midler, og vil afskære gaverne der flyder fra folk. Det vil ødelægge deres tillid til dem ved værkets hoved, som har ledelsen af fondene, og vil lede mange til at afbryde deres gaver og ofre. ret

(96)  Disse ryggesløse arbejdsfolks adfærd har pådraget mænd i ledende stillinger en byrde der sårer dem ved hjertet. De er rådvilde og ved ikke hvordan de kan vogte over Guds sag fra røveri, og alligevel redde sjæle fra dem som har den slags fordrejede idéer om hvad sand ærlighed er. ret

(96)  Det at låne penge for at hjælpe nogle i presserende trang, og ikke lave regnskab over indfriet gæld, uanset arten, dette er demoraliserende. Herren vil have at alle som tror sandheden er omvendt fra disse selvbedrageriske metoder. De bør snare vælge at lide mangel end at begå en uærlig handling. . . . Hvis dem som ser sandheden ikke ændrer sig i karakter efter sandhedens helliggørende indflydelse, vil de være en smag af død til død. De vil misrepræsentere sandheden, bringe en skam over den, og vanære Kristus, som er sandhed. ret

(96)  Spørgsmålet der må tænkes over er: Med hvilke midler kan værket bruge, og kolportørerne ikke kan sætte hele værket i forlegenhed, og kaste en byrde (97) på forlagshusene ved en skødesløs måde at føre forretning på. Dette spørgsmål har konsekvenser. - manuskript 168, 1898. ret

(97)  Sidelinier. - Nogle har bragt dem selv og deres familier under dårlige omstændigheder, på grund af dårlig ledelse i bogkolportage. De er blevet forgældet, og har lånt penge af mennesker, der ikke er af vor tro. ret

(97)  Ved at sprede vore publikationer og forsvare sandheden, har nogle indblandet rænkefuld, køb og salg. Dette gør en dårlig kombination. Idet de arbejder på at begunstige sig selv, forlokkes de med udsigten til at købe ting for mindre og sælge dem for en højere værdi. Derfor betragter verden som bedragere, mennesker som vil vinde fordel for sig selv, uden at vise hensyn til andre. De holder ikke Guds bud; for de elsker ikke deres næste som sig selv. - Håndbog for kolportørere. s. 62. (1902) ret

(97)  Finansiel vinding er ikke overskyggende. - Dersom vore kolportørere beherskes af lyst til økonomisk vinding og dersom de sælger den bog, der skaffer dem flest penge og tilsidesætter andre, som folket behøver, vil jeg spørge: I hvilken forstand er deres gerning et missionsarbejde? Hvor er missionsånden og selvopofrelsens ånd. Den forstandige og gudfrygtige kolportørs virksomhed er blevet fremstillet som ligestillet med den evangeliske forkynders arbejde. Skulle så kolportøren i højere grad end prædikanten føle sig fri til at handle ud fra egennyttige bevæggrunde? Skulle han være utro mod missionsarbejdets principper og kun sælge de bøger, som er billigst og derfor lettest at afsætte og (98) forsømme at skaffe folk de bøger, som indeholder mere lys, blot fordi han derved selv kan tjene flere penge? Er det missionsånden? Er kolportørarbejdet så ikke ophørt med at være, hvad det skulle være? Hvordan kan det være, at ingen opløfter sin røst for at rette på disse forhold? - Håndbog for kolportørere, s. 47, 48.(1902) ret

(98)  Men mange føler sig tilskyndet til at optage kolportørarbejdet for at sælge bøger, der ikke fremholder vor tro og ikke bringer køberen lys. De lader sig bevæge dertil, fordi de økonomiske udsigter er mere fristende end de, der kan tilbydes dem som prøveprædikanter. Sådanne personer opnår ingen særlig forberedelse til senere at virke som evangeliets forkyndere. De tilegner sig ikke den erfaring, der ville udruste dem til denne gerning. De lærer ikke at føle byrden for sjæle og daglig at opnå kundskab om den bedste måde til at vinde mennesker for sandheden. De forspilder tid og anledninger. ret

(98)  Disse mænd ledes hyppigt bort fra Guds Ånds overbevisninger og får et verdsligt karakterpræg, idet de glemmer, hvor meget de skylder Herren, som gav sit liv for dem. De bruger kræfterne til deres egne selviske interesser og undslår sig for at arbejde i Herrens vingård. - Håndbog for kolportørere, s. 43. (1902) ret

(98)  Ingen særlig gode tilbud. - Mange af arbejderne i kolportagen yder aldrig nogen opofrelse. Som en klasse betragtet har de mindre ægte missionsånd end arbejderne i noget andet samfund. Når vejen er helt forberedt for dem og når de kan opnå den højeste løn, er de villige til at gå ud i arbejdet. (99) Mange gode tilbud gives kolportørerne for at få dem til at sælge populære bøger; der tilbydes dem stor løn og mange afslår derfor at arbejde for mindre løn, hvis det drejer sig om at udbrede bøger, som handler om den nærværende sandhed. Derfor er tilbudene blevet forøget for at svare til det, andre forlag tilbyder og følgen er, at udgifterne ved udbredelsen af vore skrifter bliver store; mange af kolportørerne tjener deres penge for let og sætter dem derfor let over styr. - Vidnesbyrd bd. 5, s. 403, 404. (1885) ret

(99)  Sparsommelighed og selvfornægtelse. - Ganske betydelige beløb kan gå med til hotelregninger, som aldeles ikke er nødvendige. Guds sag lå banebryderne i dette budskab så nær på hjerte, at de sjældent indtog et måltid på et hotel, selv om det kun kostede 25 cents for hver. Men unge mænd og kvinder er i almindelighed ikke oplært til at spare og ødselhed følger ødselhed overalt. I nogle familier spildes der på syndig vis tilstrækkeligt til at underholde nok en familie, dersom en fornuftig økonomi blev gennemført. Hvis vore unge på rejser vil holde nøjagtigt regnskab med de penge, de giver ud, post for post, vil de få øjnene op for, hvor lækagerne findes. Medens det måske ikke er nødvendigt for dem at måtte undvære varm mad, således som de første arbejdere gjorde det i deres omvandrende liv, kan de godt lære at skaffe sig, hvad de virkelig har brug for, med mindre udgifter, end de nu anser for nødvendigt. Mange øver selvfornægtelse for at kunne yde midler til Guds sag; lad derfor dem, der arbejder i sagen også øve selvfornægtelse ved at begrænse deres udgifter så vidt muligt. Det ville være godt for alle vore arbejdere at studere de valdensiske missionærers historie og at efterligne deres eksempel på opofrelse og selvfornægtelse. - Vidnesbyrd bd. 5, s. 400.(1885) ret

næste kapitel