5. Maj -Tilgiv som vi har tilgivet.

(126)  For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.. -Matt. 7,2 - ret

(126)  Vi kan kun få tilgivelse fra Gud når vi tilgiver andre. Det er Guds kærlighed som drager os til Ham, og den kærlighed kan ikke røre vore hjerter uden der skabes kærlighed for vore brødre. ret

(126)  Efter at have fuldendt Herrens bøn, tilføjede Jesus: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Matt. 6,14.15. Han som ikke tilgiver, afskærer den kanal, som han alene kan modtage barmhjertigheden fra Gud. Medmindre vi har bekendt fejlen, må vi ikke tro at vi er blevet er retfærdiggjort samtidig med at vi tilbageholder dem vor tilgivelse. For deres del er der ingen tvivl om at de skal ydmyge deres hjerter ved anger og bekendelse; men vi skal også have medfølelse mod dem som har overtrådt os, uanset om de bekender deres fejl eller ikke. ret

(126)  Intet kan retfærdiggøre en utilgivende ånd. Han som er ubarmhjertig mod andre, viser at han selv ikke har del i Guds tilgivende nåde. Med Guds tilgivelse vil den fejlendes hjerte drages nær til den Uendelige Kærligheds store hjerte. Strømme af guddommelig medfølelse flyder ind i synderens sjæl, og fra ham til andres sjæle. . . . ret

(126)  Vi tilgives ikke fordi vi tilgiver, men når vi tilgiver. Grunden til al tilgivelse findes i Guds ufortjente kærlighed, men i vor attitude mod andre viser vi om vi har gjort den kærlighed til vor egen. Derfor siger Kristus: ” For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med.” ret

(126)  Lad Kristus, det guddommelige Liv, bo i dig og gennem dig afsløre himmelskfødt kærlighed, som vil indgyde håb i håbløsheden, og bringe himmelsk fred til syndsbeslåede hjerter. Idet vi kommer til Gud, er dette vilkårene som møder os ved tærsklen, at vi, ved at modtage Hans nåde, overgiver os selv til at åbenbare Hans nåde for andre ret

næste kapitel