10. Juni -En livsforpligtelse

(162)  Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« . -Præd. 12,1 - ret

(162)  Livet er uudgrundeligt og helligt. Det er Guds egen manifestation, kilden til alt liv. Dyrebare er dens anledninger, og de bør udnyttes alvorligt. Når det er gået tabt en gang, er det for altid. ret

(162)  Gud sætter evigheden foran os, med dets højtidelige realiteter, og giver os et greb om evige og uforgængelige temaer. Han viser os værdifulde og forædlende sandheder, så vi kan vokse på en sikker sti, i stræben efter et formål, der værdig for alle vore evner at engagere os alvorligt i. ret

(162)  Gud ser i det lille bitte frø hvad Han selv har formet, og ser det pakket ind i den skønne blomst, busken eller det knejsende vidtspændende træ. Således ser Han i ethvert menneskes muligheder. Vi er her med et formål. Gud har givet os Sin plan for vort liv, og Han ønsker at vi skal nå den højeste udviklingsstandard. ret

(162)  Han ønsker at vi hele tiden skal vokse i hellighed, i lykke i nyttighed. Alle har evner som de må lære at se som hellige begavelser, og værdsætte som Herrens gaver, og skal bruges rigtigt. Han ønsker at de nyder alt, der er nyttigt og dyrebart i dette liv, at være god og gøre godt, samle sig en himmelsk skat for det fremtidige liv. ret

(162)  Det bør være deres mål at udmærke sig i alt der er uselvisk, højt og ædelt. Lad dem se på Kristus som forbilledet og efter hvem de er dannet. Den hellige ambition som han har åbenbaret i Sit liv skal de værne om - en ambition om at danne en bedre verden for deres liv i den. Dette er den gerning de er kaldede til. ret

(162)  Kun en forpligtelse i livet er tilstået os; og enhvers spørgsmål burde være: Hvordan kan jeg investere i mit liv, så det vil give den største profit? Hvordan kan jeg gøre det bedste for Guds ære og være til gavn for mine medmennesker? ret

næste kapitel