15. Oktober -”Frygt ikke for jeg er med dig”

(289)  Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.. -Es. 41,10 - ret

(289)  Der gik ikke lang tid efter 1844 at jeg fik mit første syn. Jeg besøgte en kær søster i Kristus, hvis hjerte var knyttet til mit; fem af os, alle kvinder, knælede stille ved familiealteret. Medens vi bad, kom Guds kraft over mig, som jeg aldrig havde mærket den før. Det var som om jeg blev omgivet af lys, og blev rejst højere og højere fra jorden. Jeg vendte mig for at se Adventfolket i verden, men kunne ikke finde dem, skønt en stemme sagde til mig: ”Se igen, og se lidt højere.” Her slog jeg mine øjne op og så en lige og smal sti, dannet højt over verden. På denne sti gik Adventfolket mod byen. . . . ret

(289)  Jeg berettede dette syn til de troende. . . , som var helt klar over at det var fra Gud. Herrens Ånd var med vidnesbyrdet, og evighedens højtidelighed hvilede over os. En uudsigelig ærefrygt fyldte mig, at jeg, så ung og svag, skulle vælges til at være det redskab som Gud ville give lys til sit folk med. . . . ret

(289)  I et andet syn, som fulgte efter det første, fik jeg vist de prøvelser som jeg måtte igennem, og at det var min pligt at gå og berette andre hvad Gud havde åbenbaret for mig. . . . ret

(289)  Jeg bad alvorligt i flere dage, og langt ud på natten, at denne byrde måtte fjernes fra mig og lægges på en anden, som bedre kunne bære den. Men pligtens lys ændrede sig ikke. ret

(289)  Min Frelser erklærede mig som Sin budbringer. ”Dit arbejde,” instruerede Han mig, ”er at frembære Mit ord. . . . Min Ånd og Min kraft skal være med dig. . . . Det er Herren som giver budskaberne.” ret

(289)  Jeg skriver ikke . . . . for at blot udtrykke mine egne tanker. De er hvad Gud har åbnet for mig i vision – dyrebare lysstråler som skinner fra tronen. ret

næste kapitel