Troen jeg lever af kapitel 88. Fra side 88 | ren side tilbage |
(88) Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.. -Rom. 3,31 - ret (88) ”Troen er ikke et sovemiddel men er stimulerende. Beskuelsen af Golgata vil ikke fortie sjælen til at ikke udføre pligter, men vil skabe tro som vil virke, rense sjælen fra al selviskhed. ret (88) Troen på Kristus som frelser sjælen er det som mange gør det til. "Tro, tro," er deres råb; "blot tro på Kristus, og du vil blive frelst. Det er alt hvad du skal gøre." Når sand tro beror sig helt på Kristus for frelse, vil den føre til hel overensstemmelse med Guds lov. ret (88) Der er to vildfarelser som Guds folk, især dem som lige er kommet til tilliden på Hans nåde, må være opmærksom på. Det første er det at man ser på sine egne gerninger, stoler på hvad de kan gøre, og bringe sig i harmoni med Gud. Han som prøver at blive hellig ved egne gerninger at holde loven, prøver på en umulighed. . . Det er Kristi nåde alene, som gennem tro, som kan gøre os hellige. ret (88) Den anden og ikke mindre farlige vildfarelse er at troen på Kristus friholder os fra at holde Guds lov. Da vi i tro alene kan få del i Kristi nåde, har vore gerninger intet med vor genløsning at gøre. ret (88) Læg her mærke til at lydighed ikke blot overholdes i det ydre, men er lovens tjeneste. Guds lov er et udtryk for netop hans natur; et konkret udtryk for kærlighedens store grundsætninger, og her er fundamentet for Hans regering i himlen og på Jorden. . . . I stedet for at fritage mennesket fra lydighed, er det troen, og troen alene, som giver os del i Kristi nåde, som sætter os i stand til at være lydige. ret (88) Sådan som Jesus var i menneskelig natur, sådan ønsker Gud at Hans efterfølgere skal være. I hans styrke skal vi leve det rene og ædle liv, som Frelseren levede." ret |