Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 8. Fra side 56 | ren side tilbage |
(56) Oprigtighed alene vil ikke frelse. (56) Forvandling af karakteren (57) Dåben i Den Hellige Ånd, lige som på pinsefestens dag, vil føre til en genopvækkelse af sand gudsfrygt og til at mange underfulde gerninger bliver gjort. Himmelske væsener vil færdes iblandt os, og mennesker vil tale sådan som det bliver givet dem af Guds Hellige Ånd. Men hvis Herren skulle virke på os sådan som han gjorde på pinsefestens dag og i tiden der efter, så ville mange som nu gør krav på at tro sandheden, have så lidt viden om Den Hellige Ånds gerning at de ville råbe ud: "Vær på vagt over for fanatisme!" De ville sige om dem som er fyldt af Ånden: "De har drukket sød vin og er fulde." ret (57) Den tid er ikke langt borte hvor mange vil ønske en meget nærmere forbindelse med Jesus, en meget nærmere kontakt med hans Hellige Ånd end de nogen sinde tidligere har haft, og heller ikke vil have, uden at de opgiver deres egen vilje og deres egen vej og bøjer sig ind under Guds vilje og hans vej. Den store synd hos dem som bekender sig til at være kristne, er at de ikke åbner deres hjerte og tager imod Den Hellige Ånd. Når sjælen længes efter Kristus og søger at blive ét med ham, udbryder de som er tilfredse med en ydre form for gudfrygtighed: "Vær forsigtige, gå ikke til yderligheder." Når Guds engle kommer iblandt os og virker gennem menneskelige redskaber, vil det afstedkomme grundige og virkelige omvendelser af samme slags som efter pinsefestens dag. ret (57) Brødre, vær forsigtige, tag ikke del i og prøv ikke at skabe menneskelig ophidselse. Men selv om vi bør være forsigtige og ikke lade os rive med af sindsbevægelser, bør vi ikke være blandt dem som stiller sig spørgende og kritiske, når Guds Ånd tager mennesker i besiddelse, fordi deres egne hjerter ikke bliver rørt, men er kolde og uimodtagelige for indtryk. - Brev 27, 1894. ret (57) Behov for at forstå troslæren (58) De personer som er godkendt som forkyndere af sandheden, må være solidt forankrede. Kun da vil deres skib kunne holde stand mod storm og uvejr, fordi det er fast forankret. Forførelserne vil tiltage i omfang. - Brev 1, 1897. ret (58) Satan er nu mere ivrigt optaget af at drive livets spil med sjæle, end nogen sinde før, og hvis vi ikke til stadighed er på vagt, vil han indføre hovmod, egenkærlighed, kærlighed til verden, og mange andre dårlige træk i vore hjerter. Han vil også benytte enhver mulig list for at rokke vor tro på Gud og hans ords sandheder. Hvis vi ikke har en dyb erfaring i det, der hører Gud til, hvis vi ikke har et grundigt kendskab til hans ord, så vil vi blive bedraget og ødelagt af fjendens vildfarelser og spidsfiindigheder. Falsk lære vil undergrave manges grundvold, fordi de ikke har lært at skelne mellem sandhed og vildfarelse. Vort eneste værn over for Satans bedrag er flittigt at studere skrifterne, at have en klar forståelse af grundlaget for vor tro, og trofast at udføre enhver kendt pligt. Eftergivenhed for en bevidst synd vil føre til svaghed og mørke og udsætte os for stærke fristelser. - "The Review and Herald", 19. nov. 1908. ret (58) Se altid på Jesus (59) Men lad os nu være forsigtige med at lovprise mennesker, og det de siger og gør. Ingen bør betragte det som et vigtigt point at have en opsigtsvækkende beretning at fortælle, for dette er letkøbt område for uværdige personer til at vinde tillid. Unge mennesker vil blive oplæst og vil betragte sig selv som underfuldt begunstigede og kaldet til at gøre et eller andet stort. Der vil blive omvendelser, mange på en ejendommelig måde, men de vil ikke bære det guddommelige stempel. Umoral og overspændthed vil gøre sig gældende, og mange vil lide skibbrud på troen. ret (59) Vor eneste sikkerhed består i at holde fast ved Jesus. Vi må aldrig tabe ham af syne. Han siger at "skilt fra mig kan I slet intet gøre" (Joh 15,5). Vi må lægge bånd på os selv og erkende al vor egen uduelighed og hjælpeløshed og stole fuldt og helt på Jesus. Dette skulle gøre hver enkelt af os rolige og gennemtænkende i ord og opførsel. Ophidselse hos en taler, er ikke kraft, men svaghed. Alvor og kraft er væsentlige i forkyndelsen af Bibelens sandhed, evangeliet, som er Guds kraft til frelse. ..... ret (59) Der findes kviksand som mange står i fare for at synke ned i. Det er altid trygt at søge den alvor som hører Guds Ånd til, hvis vi ikke blander det sammen med formastelse og en magt som ikke er himmelfødt. Der er behov for varsomhed i alt det vi siger, så ikke mennesker med et let temperament skal arbejde sig op i en nidkærhed, som er uden sandhed. De vil handle som om det var deres forret at bruge Den Hellige Ånd i stedet for at lade Den Hellige Ånd bruge dem, og så lade sig danne og forme efter det guddommelige forbillede. Der er en fare for at vi løber foran Jesus. Vi bør ære Den Hellige Ånd ved at følge efter når den leder os. "Støt dig ikke til din egen indsigt." (Ordsp 3,5). Dette er en af farerne for dem som forkynder sandheden for andre. At følge efter hvor Kristus leder, er en sikker vej at gå. Hans værk vil bestå. Alt hvad Gud siger, er sandhed. ret (60) Prædikanterne som forkynder det sidste nådens budskab til en syndig verden, må ikke bruge ord på slump. De må ikke åbne døre som Satan kan benytte for at få adgang til menneskers sind. Det er ikke vor opgave at eksperimentere og indstudere noget nyt og opsigtsvækkende som vil skabe spænding. Satan passer på, for at få anledning til at drage fordel af det der er sådan, så han kan føre sine svigefulde elementer ind. Når Den Hellige Ånd virker på menneskelige redskaber vil de bevare sindet i balance. Der vil ikke blive en oparbejdet stemning som så vil efterfølges af en reaktion. ret (60) Satan vil benytte sig af enhver overdreven udtalelse til skade for os, og ikke bare for taleren, men også for dem som gribes af den samme ånd, og øver skadelig påvirkning på andre. Man bør udvikle ro og besindighed. De alvorlige sandheder som vi er optaget af, vil få os til at udvise en dyb alvor. Hvordan kan vi gøre det på en anden måde, når vi kender byrden af det helligste budskab som skal forkyndes for mennesker der er ved at omkomme, og som er tynget af følelsen af hvor nær Frelserens genkomst er. ret (60) Hvis vi stadig ser hen til Jesus og tager imod hans Ånd, vil vi have et klart syn. Da vil vi kunne se de farer som er omkring os, og vogte hvert ord vi udtaler, sådan at Satan ikke skal få anledning til at indvæve sine bedrag. Vi ønsker ikke at oppiske en stemning blandt folk. Vi bør ikke skabe forventning om at se mærkelige og underfundige ting. Men lær dem at følge Jesus skridt for skridt. Forkynd Jesus Kristus. Det er på ham vort håb om evigt liv er bygget. - Brev 102, 1894. ret |