Kap. 12 - Medhjælpere i Ellen G. Whites bog-arbejde

(88)  Introduktion
Meget af Ellen Whites liv blev brugt på at forberede bøger, som bragte de budskaber Gud gav hende til Hans folk og i nogle tilfælde til folk generelt. White Estates dokumenter indeholder relativt få udtalelser fra hende om detaljerne i dette arbejde. Alligevel arbejdede andre til fulde med hendes skriveri. Hendes forholdsvis få udtalelser, tager os dog ind i hjertet af hendes arbejde. Vi bringer her nogle af disse udtalelser som angår udarbejdelsen og publiceringen af Vidnesbyrd for menigheden og nogle af hendes bøger som fremstiller konflikterne i historien, især Den store strid og Den store mester. ret

(88)  Eftersom de første skrifter om forskellige dele af Konflikt og generations-beretninger blev gjort større end to-tre gange, er det ikke muligt at give en præcis kronologisk orden af Ellen Whites arbejde, der skildrer begivenhederne i den generationer lange strid. Det bør også bemærkes at Ellen White betragtede alle dele af denne beretning som en del af Den store strid-beretning, om det er gammeltestamentligt, nytestamentligt eller post-bibel-historie. ret

(88)  Der er også udtalelser som fortæller om hendes boghjælperes arbejde, som er med i begyndelsen af kapitlet til denne sektion. Andre kapitler behandler hendes skrivearbejde om Kristi liv, hvori hun blev assisteret af sin niece i 1876 og af Marian Davis i 1890'erne. ret

(88)  Ellen Whites søn William var meget tæt knyttet til hende i hendes bogproduktion efter 1881, året James White døde. Ved flere anledninger skriv han ud fra sit indgående kendskab til sin mors arbejde med bøgerne. Flere oplysende udtalelser fra hans pen, så vel som fra Marian Davis pen, er som appendiksartikler.
White bestyrelsen. ret

(89)  Bog-medhjælpere i Ellen G. Whites arbejde.
James White og andre hjalp. - Da min mand levede, optrådte han som en hjælper og rådgiver med at sende de budskaber ud som jeg fik. Vi rejste rigtig meget. Nogle gange fik jeg lys i nattestunden, nogle gange om dagen foran store menighedsforsamlinger. Den undervisning jeg fik i synet skrev jeg nøje ned, idet jeg fik tid og styrke til arbejdet. Derefter gennemgik vi sagen sammen, min mand rettede grammatiske fejl og borteliminerede unødige gentagelser. Så blev det omhyggeligt kopieret til personerne det er til, eller til trykmaskinen. ret

(89)  Idet arbejdet voksede, hjalp andre mig med forberedelsen af det er skulle publiceres. Efter min mands død, tilsluttede trofaste hjælpere mig, som arbejdede utrætteligt med kopieringsarbejdet med Vidnesbyrdene og forberedte artikler til publicering. ret

(89)  Men de efterretninger man hører, at nogen af mine hjælpere fik lov til at lægge noget til eller ændre meningen i de budskaber jeg skrev, er ikke rigtige. - Brev 225, 1906, udgivet i 1913 i "Skrifter og Udsendelser fra Vidnesbyrd for menigheden", s. 4. (Selected Messages, bd 1. s. 50) ret

(90)  E.G.White føler sig utilstrækkelig i 1873. - (90) Denne morgen ser jeg helt nøgternt på mine skrifter. Min mand er for svag til at hjælpe mig i forberedelsen af dem til trykmaskinen, derfor kan jeg ikke gøre mere ved det lige nu. Jeg er ikke fagmand. Jeg kan ikke forberede mine egne skrifter til pressen. Før jeg kan dette, kan jeg ikke skrive mere. Det er ikke min opgave at bebyrde andre med mit manusskrift. - Manusskrift 3, 1873. (Dagbog d. 11 Januar, 1873.) ret

(90)  Føler sig utilstrækkelig i 1894. - Nu må jeg efterlade dette emne så ufuldkomment, at jeg frygter du vil fejlfortolke det, som jeg er så interesseret i at gøre tydeligt. Oh, om Gud ville opkvikke forståelsen, for jeg er kun en stakkels skriver, og kan ikke udtrykke Guds store og dybe mysterier med pen. Oh, bed for jer selv, bed for mig. - Brev 67, 1894. ret

(90)  Beretninger om ændringer af skrifterne modbevist. - Du har set mine kopimedarbejdere. De ændrer ikke mit sprog. Det står som jeg skriver det. . . . ret

(90)  Mit arbejde har været i marken siden 1845. Lige siden har jeg arbejdet med pen og stemme. Større lys er kommet til mig, idet jeg har videregivet lyset jeg har fået. Jeg har meget mere lys over de gammel- og ny-testamentlige skrifter, som jeg skal overbringe vort folk. - Brev 61a, 1900. ret

(90)  Endelig korrektur af alle skrifter, publicerede og ikke publicerede. - Jeg er stadig lige så aktiv som før. Jeg er ikke det mindste affældig. Jeg er i stand til at arbejde meget, skrive og tale som jeg gjorde for år tilbage. ret

(90)  Jeg læser alt der er kopieret, for at se om alt er som det skal være. Jeg læser hele bog-manusskriftet før det sendes til trykmaskinen. Så du kan se at min tid er (91) helt optaget. Udover at skrive, opfordres jeg til at tale i forskellige menigheder og deltage til vigtige møder. Jeg kunne ikke gøre det arbejde, medmindre Herren hjalp mig. - Brev 133, 1902. ret

(91)  Marian Davis' arbejde
Frøken Davis, en trofast assistent. - Marian har været hos os i henved femogtyve år. Hun var min første-arbejder, som er med at arrangere tingene med mine bøger. Hun har altid værdsat skrifterne som indviede sager i hendes hænder, og ville ofte fortælle mig hvilken trøst og velsignelse hun fik ved dette arbejde, at det var hendes helse og liv at gøre dette arbejde. De sager hun har haft i hænderne har hun altid behandlet som indviede sager. Jeg vil savne hende ret meget. Hvem vil udfylde hendes sted? - Manusskrift 146, 1904. ret

(91)  Marian er min bog-medarbejder. - Marians arbejde er i det hele taget anderledes. Hun er min bog-medarbejder. Fanny [Bolton] [Fanny Bolton, er avisskriver som kom, efter at hun blev syvende-dags adventist, ind i Ellen Whites bogudgivelses arbejde og snart efter ledsagede hende til Australien.] har aldrig været min bog-medarbejder. Hvordan er mine bøger blevet fremstillet? Marian har ikke givet sin anerkendelse. ret

(91)  Hun arbejder på denne måde: Hun tager mine artikler, som er udgivet i aviser, og klistrer dem ind i blanke bøger. Hun har også en kopi af alle brevene jeg skriver. Under forberedelsen af et kapitel i en bog, husker Marian at jeg har skrevet noget om det særlige punkt, som kan give sagen mere styrke. Hun begynder at søge efter det, og hvis hun så finder det, ser hun at det vil gøre kapitlet mere klart, så hun lægger det til. ret

(91)  Bøgerne er ikke Marians produktioner, men mine egne, samlet fra alle mine skrifter. Marian har mange skrifter at tage af, og hendes evner til at arrangere det er af stor værdi for mig. Det letter mig fra at sætte kræfter i det, som jeg ikke har tid til. ret

(91)  Så du forstår at Marian er en stor værdifuld hjælp for mig med at udgive mine bøger. Fanny har ikke noget (92) med det at gøre. Marian har læst kapitlerne for hende, og Fanny har nogle gange foreslået hvordan tingene skal arrangeres. ret

(92)  Det er forskellen mellem medarbejderne. Som jeg har nævnt, er Fanny blevet strengt forbudt at ændre mine ord til hendes ord. Som talt af himmelske agenter, så er ordene ganske strenge; og jeg prøver at sætte tankerne i et så simpelt sprog at et barn kan forstå hvert ord, der bliver sagt. Ord fra nogen andre vil ikke repræsentere mig rigtigt. ret

(92)  Jeg har skrevet så fuldt ud for at du kan forstå det. Fanny kan påstå at hun har lavet mine bøger, men hun har ikke gjort det sådan. Det har været Marians område, og hendes arbejde er langt mere forfremmet end noget af det Fanny har gjort for mig. - Brev 61a, 1900. ret

(92)  Marians forsigtighed da Patriarker og profeter blev udarbejdet i 1889. - Willie [W. C. White] [William C. White, søn af Ellen White, arbejdede nogle gange som Generalkonferensens fungerende formand.] er til møde tidlig og sent, udtænker planer, planlægger efter at gøre det bedste og et mere virkningsfuldt arbejde i Guds sag. Vi ser ham kun ved bordet. ret

(92)  Marian ville gå til ham med nogle små sager, som hun tilsyneladende selv kunne ordne. Hun er nervøs og forhastet og han er så træt at han knapt kan presse tænderne sammen og bevare sine nerver så godt han kan. Jeg har talt med hende og fortalt hende at hun må ordne mange ting selv, som hun ellers har bragt til Willie. ret

(92)  Hendes tanker er på alle punkter i arbejdet og forbindelser, og hans sind har gennemgået mange forskellige vanskelige emner, før hans hjerne bliver svimmel og så er hans sind på ingen måde rede til at tage disse småting op. Hun må blot tage nogle af de ting som udgør til hendes del af arbejde, og ikke bringe dem for ham, eller bebyrde hans sind med dem. Nogle gange tror jeg at hun vil slå os begge ihjel, helt unødigt, med hendes småting hun lige så godt kan klare selv, i stedet for at bringe dem frem for os. Hver (93) lille ændring af et ord ønsker hun at vi skal se. - Brev 64a, 1889. ret

(93)  Hendes trofaste tjeneste værdsættes højt. - Jeg føler mig meget taknemmelig over søster Marian Davis hjælp med at få mine bøger ud. Hun samler materialer fra mine dagbøger, fra mine breve, og fra artiklerne som er udgivet i bladene. Jeg værtsætter hendes trofaste tjeneste højt. Hun har været sammen med mig i fremogtyve år, og er hele tiden blevet bedre til at klassificere og gruppere mine skrifter. - Brev 9, 1903. ret

(93)  Vi arbejdede sammen, bare arbejdede sammen. - Marian, min hjælper, trofast og oprigtig i sit arbejde, som kompasset mod polen, er ved at dø. [Det blev skrevet d. 24. sept. 1904. Marian Davis døde d. 25. okt. 1904, og blev begravet i St. Helena, Californien. - Udgiverne.] ret

(93)  I morgen forlader jeg Battle Creek. Min sjæl er stadig draget til den døende pige som tjente mig de sidste femogtyve år. Vi har stået side ved side i arbejde, og i fuldkommen harmoni med arbejdet. Når hun ville indsætte de dyrebare kommaer og titler som var kommet i blade og bøger og vise det til mig, ville hun sige: "Nuvel, der er noget som mangler. Jeg kan ikke erstatte det." Jeg tog et overblik, og på et øjeblik kunne jeg trække den rigtige linie igennem. ret

(93)  Vi arbejdede sammen, blot arbejdede sammen altid i fuldstændig harmoni. Hun er død. Og det er på grund af hengivelsen til arbejdet. Hun tager iveren ud af det, som om det var det der skete, og vi begge var gået ind i det med en iver for at hvert afsnit skal stå på sit rette sted, og vise dets rette arbejde. - Manusskrift 95, 1904. ret

næste kapitel