Tilbage til den første kærlighed

(167)  Melbourne, Australien, 15.juli, 1892
Årsagen til at så mange mislykkes i at få gode resultater er at de gennemgående stoler meget på sig selv, og ikke føler den positive nødvendighed for at blive i Kristus så de går ud og søger og reder hvad de har mistet. Indtil de har Kristi sindelag og lærer sandheden som den er i Jesus, vil de ikke udrette meget. Jeg går med skælven foran Gud. Jeg ved ikke hvordan det store emne om sonofferet skal siges eller skrives med pen. Jeg ved ikke hvordan jeg skal overbringe emnerne i levende kraft sådan som de står for mig. Jeg skælver af frygt for at jeg skal bagatellisere den store frelsesplan med billige ord. Jeg bøjer min sjæl i ærefrygt og ærbødighed foran Gud, og siger, hvem er tilstrækkelig til disse ting? Hvordan kan jeg tale, hvordan kan jeg skrive til mine brødre, så at de vil opfange lysets stråler der blinker fra himlen? Hvad skal jeg sige? ret

(168)  »Omvend dig og gør de samme gerninger som i den førte tid,.Atmosfæren i menighedens er så formel, dets ånd er at en sådan slags, at mænd og kvinder ikke kan opretholde (168) eller udholde i den oprindelige og himmelsk bårene medlidenhed. Varmen fra deres første kærlighed er frosset væk, og medmindre de er overhældt ved Helligåndens dåb, vil deres lysestage blive fjernet fra dens sted, medmindre de omvender sig og gør de samme gerninger som i den første tid. Den første tids gerninger i menigheden blev set da de troende udvalgte sig venner, slægtninge, og bekendtskaber, og med hjerterne oversvømmet af kærlighed fortalte hvad Jesus var for dem og hvad de var for Jesus. Oh, hvor ville Herren vække dem som er i ansvarlige embeder, for at de ikke påtager sig at gøre arbejde, hvor de stoler på deres egen klogskab. Arbejdet der kommer frem fra deres hænder vil lide mangel på Kristi formgivning og påskrift. ret

(168)  Selviskhedens trodsige kraft
Selviskhed styrer alt det uindviede arbejdere udretter. De har ikke brug for at bede hele tiden, men de gør det slet ikke. De behøver at bede. De behøver at mærke arbejdets hellighed, men de føler ikke dette. De arbejder med indviede ting som de går med almindelige ting. Åndelige ting er åndeligt erkendte, og indtil de kan drikke af livets vand, og Kristus kan være i dem som en vandkilde der springer op til evigt liv, vil de ikke forny nogen, velsigne nogen; med mindre de omvender sig, og deres lysestage vil blive fjernet fra dens sted. Der er et behov for varig tålmodighed og for uovervindelig overbærenhed, for almægtig tro i arbejdet for at frelse sjæle. Selvet må ikke blive iøjnefaldende. Visdom fra Kristus må blive udvist i omgangen med menneskesindene. ret

(169)  Enhver arbejder som fremgangsrigt arbejder med sjæle, må gå afklædt af selvet til arbejdet. Der kan ikke være nogen skælden ud eller irritation, ingen egenmægtig autoritet udøves, ingen pegen med fingre og tom tale; men kom til arbejdet med hjerterne varme (169) med kærlighed for Jesus og for værdifulde sjæle for hvem han døde. Dem som er selvtilstrækkelige kan ikke skjule deres svaghed. De vil komme til kort med indbildsk tillid i dem selv, og gøre det faktum klart at Jesus ikke er med dem. Disse selvtilstrækkelige sjæle er ikke få, og de har lektier at lære ved hård skuffelses og nederlags erfaring. Få har nåden til at tage imod en sådan erfaring, og mange vil falde tilbage under prøvelsen. De giver omstændighederne skylden for deres skuffelse, og tror at deres talent ikke er værdsat af andre. Hvis de ville ydmyge dem selv under Guds hånd, ville han lære dem. ret

(169)  Hovedpunkter i tjenesten
Dem som ikke lærer hver dag i Kristi skole, som ikke bruger meget tid i alvorlig bøn, er ikke egnede til at beskæftige sig med Guds arbejde i nogen af dets grene; for hvis de gør det, vil menneskelig fordærvelse sikkert overvinde og de vil løfte deres sjæle op til forfængelighed. Dem som bliver medarbejdere med Jesus Kristus, og som har åndelighed til at se åndelige ting, vil føle deres behov for evne og visdom fra himlen i udførelsen af hans arbejde. Der er nogle som hverken brænder eller skinner, som stadig er tilfredse. De er i en ulykkelig kold og ligegyldig tilstand, og et stort antal mennesker der kender sandheden viser pligtforsømmelse, for hvad Herren vil holde dem til regnskab for. ret

(170)  Gud har givet os Jesus, og i ham er Gudsåbenbaringen. Vor forløser siger: »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.« »Men I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, (170) bliver I også i Sønnen og Faderen.« Hvis vi kender Gud, og Jesus Kristus som han har sendt, vil usigelig glæde komme til sjælen. Oh, hvor vi behøver den guddommelige nærværelse! Enhver arbejder skulle udånde hans bøn for Helligåndens dåb til Gud. Grupper skulle samles til at kalde Gud efter speciel hjælp, for himmelsk visdom, så Guds folk kan vide hvordan arbejdet planlægges og udtænkes og udføres. ret

(170)  Mennesker skulle især bede om at Herren vil udvælge sine repræsentanter, og døbe hans missionærer med Helligånden. I ti dage bad disciplene før pinsens velsignelse kom. Det behøvede hele den tid for at bringe dem til en forståelse af hvad det betød at ofre en hengiven bøn, der drager nærmere og nærmere til Gud, og ydmyger deres hjerter for Gud, og ved tro betragter Jesus, og bliver forvandlet til hans billede. når velsignelsen kom, fyldte den hele stedet hvor de var forsamlet, og, udrustet med kraft, gik de frem for at gøre et betydningsfuldt arbejde for Mesteren. ret

(171)  Udvælgelse af mennesker for prædikantgerning
I det hele taget har det været en alt for let sag at udvælge mand til det indviede arbejde der er betroet i vore hænder. Som en konsekvens af denne ligegyldighed, arbejder uomvendte mennesker på missions marken, de er fulde af lidenskabelige lyster, de er utaknemmelige, der er uhellige. Nogle af dem har ofte været irettesat, de har ikke ændret deres kurs, og deres vellystige fremgangsmåder vil bringe skam over Guds sag. Hvad vil blive frugterne af et sådant arbejde? Hvorfor husker alle vore arbejdere ikke på at ethvert ord, godt eller ondt, kan komme igen til dommen? Enhver indskydelse af Helligånden leder mennesker til godhed og for Gud (171) er det skrevet i himlens bøger, og den arbejder som Herren har bragt lyset vil blive rost på Guds dag. Hvis arbejderne erkendte det evige ansvar der påhviler dem, ville de da gå ind i arbejdet uden en dyb fornemmelse af dets hellighed? Skulle vi ikke forvente at se de dybe påvirkninger af Gudsånden på mennesker der lader dem selv gå ind i tjenesten? ret

(172)  Apostelen siger, »ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.« Lad enhver sjæl give agt på disse ord, og vid at Herren Jesus vil tage imod uden kompromis. Ved at tage imod og beholde arbejdere som fastholder sig deres karakters mangelfuldhed, og ikke giver deres gerning fuld styrke, er standarten blevet stærkt forringet. Der er mange i ansvarlige stillinger som ikke giver agt på apostlenes formaning, men gør tilvejebringelser for at opfylde kødets lyster. Med mindre arbejdere påtager sig Jesus Kristus og finder visdom, helliggørelse, og indløsning i ham, hvordan kan vi da fremstille Jesu´ religion? Al hans dygtighed, al hans belønning, er fundet i Kristus. Der må være vidnesbyrd i deres arbejde som påtager de højtidelige hyrdehverv de har, og uden forbehold helliger dem selv for arbejdet. De må tage Kristus som deres personlige Frelser. Hvordan kan det være at dem som har været beskæftiget i forkyndergerningen i lang tid ikke vokser i nåde og kendskabet til Herren Jesus? Jeg er blevet vist at de tilfredsstiller deres selviske standpunkter og gør kun sådanne ting der stemmer overens med deres egen smag og forestillinger. De gør underhold for tilfredsstillelse i stolthed og sanselighed og frembærer deres selviske ambitioner og planer. De er fulde af selvfølelse. Men selv om deres onde tilbøjeligheder kan synes for dem at være værdifulde som den højre hånd eller højre øje, må (172) de holdes adskilt fra arbejderen, ellers vil han ikke kunne antages hos Gud. Hænder er lagt på mennesker for at ordinere dem for prædikantgerningen før de er fuldstændigt undersøgt med hensyn til deres kvalifikationer for det indviede arbejde; men hvor meget bedre ville det ikke være at gøre et gennemgribende arbejde før man tog imod dem som prædikanter, i stedet for kunne gennemgå denne strenge undersøgelse efter at de har sat sig i deres stilling og sat deres præg på arbejdet. ret

(172)  Et indviet liv
Det efterfølgende citat viser hvad sand indvielse vil gøre, og det er hvad vi skulle kræve af vore arbejdere: ret

(173)  Harlan Page indviede sig selv til Gud, med en bestemmelse om at leve og arbejde for at fremme Herrens herlighed, i frelsen fra fortabelsen. 'Da jeg først opnåede håb,' sagde han på hans dødsleje, 'Følte jeg at jeg måtte arbejde for sjæle. Jeg bad år efter år om Gud ville gøre det muligt at frelse nogle.' Hans bøn blev udmærket besvaret. Aldrig mistede Page en anledning for at holde lampen op for sjæle. Ved breve, ved samtale, ved traktater, ved bøn, ved appeller og advarsler, såvel som ved et helligt og alvorligt eksempel, prøvede han at forvandle de omstrejfende, eller virke opbyggelig på de troende. I fabrikker, på skoler, og hvor som helst man gjorde dette mekaniske arbejde, og kun den mægtige nådekraft kan forklare hvordan en enkelt så ydmygt kunne sætte så meget i gang. Hans liv er en talende kommentar om ordene, »Det var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet.« 'Vor (173) tro er virkelig i evighed svag.' råbte han 'og vor pligtfølelse bliver svag, når vi tilsidesætter vore medmenneskers frelse. Lad os vågne op til vore pligter, og medens vi har tunge eller pen, hellige dem til det højstes tjeneste, ikke i vor egen styrke, men med stærk tro og fast tillid. ret

(173)  Vi har tiltaget os lys. Vi har et højtideligt, tungt vejene budskab at bære til verden, og Gud udtænker at hans udvalgte disciple skal have en dyb erfaring, og blive udstyret med Helligåndens kraft. »Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet.« Det var en lektion som David aldrig glemte, og ved hans døds vidnesbyrd sagde han til Salomon, »Og du, min søn Salomo! Kend din faders Gud og tjen ham med et helt hjerte og en villig sjæl, thi Herren ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rør sig i deres tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.« ret

(173)  Vi lever i en vigtig periode af denne jords historie; og med sandhedens lys skinnende på os, kan vi nu ikke blive undskyldt et øjeblik mod at nå en lav standard. Som medarbejdere med Kristus, er vi privilegerede til at tage del med Kristus i sin lidelse. Vi skal se på hans liv, studere hans karakter, og efterligne mønsteret. Hvad Kristus var i hans perfekte menneskelighed, må vi være; for vi må forme karakteren for evigheden. Til videre studium: Evangeliets tjenere -norsk- side 324-330; (Gospel Workers, side 437-445); Testimonies, vol 4, side 315, 318, 320, 371-383, 437, 441, 442. ret

næste kapitel