Bind fire's tidsperiode

(5) En syvårs periode fra 1875 til 1881 blev dækket af de fem tidsskrifter som nu udgør bind 4 af Vidnesbyrd for menigheden. Det var de sidste syv år i James Whites liv. Samfundets arbejde gik ind i en ekspantionsperiode. Bror og søster White rejste ret meget og arbejdede utrætteligt for udgivelsesarbejdet, med personlige samtaler og i skrift. De kæmpede med problemerne de voksende institutioner førte med sig.

Missionen i Europa voksede godt, andre arbejdere blev sendt til for at slutte sig til ældre Andrews i 1876. Det omfattende syn den 3. januar. 1875, blev givet i Battle Creek, som er grundlag for det meste af bind 4,s første halvdel. Synet førte til en bedre forståelse af vort arbejdes verdensomspændende karakter.

Vort samfund udviklede sig stærkt ved Stillehavskysten. Det nyopstartede Tidernes Tegn blev sat på fast grund og i 1875 blev Pacific Press, vort andet Syvendedags-adventist-forlag, åbnet i Oakland. Dette blev hurtigt den største og bedst veludstyrede forlagsvirksomhed på Stillehavskysten. I 1878 åbnede samfundets andet sanatorium sine døre op, nær St. Helena i Nordcalifornien.

Med større trykkerier, udviklede litteraturen sig hurtig hos os, som i slutningen af bind 4-perioden opfattede Tanker om Daniels bog og Åbenbaringen af Uriah Smith, Sabbatens historie, af J. N. Andrews og et antal værker af mindre betydning om helse, religiøse emner, mådeholdenhed og om børn. Planer for mere systematisk literaturfordeling blev indviet med fastarbejdende kolportører der gik fra dør til dør og solgte vore sandhedsfyldte bøger. En stor bevægelse for gratis literaturuddeling af lægmænd var også godt på vej, med ældre S. N. Haskell som leder af organisationen for traktat og missionsselskaber.

(6) Bind 4 spænder over tider med store syvende-dags adventist lejrmøder. Med den første af disse samlinger i 1868, var planen blevet fulgt med stor begejstring. Inden for et årti var der næsten ikke een statskonferense som ikke havde sit årlige sommermøde. Der blev udvalgt godt beliggende steder og møderne blev annonceret godt. Det var i forbindelse med disse store lejrmøder at man i fælles anstrengelser begyndte at rapportere om syvende-dags adventisernes arbejde i aviserne. Der blev gjort stort umage for at gøre lejrmøderne repræsentative og lave god mand og overbringe et virkningsfuldt budskab. Møder af fem, seks eller syv dages varighed, som på ugedage blev tiltrukket af få hundrede adventister, ville på weekender tiltrække adskillige tusinde interesserede ikke-adventist-tilhørere. Højdepunktet for en sådan interesse var i 1876 da tyvetusinde mennesker samledes på lejrgrunden, i Bostonforstaden Massachusetts i Groveland, Søndag den 27. august. Mrs. White talte til halvtreds tusinde opmærksomme tilhørere den eftermiddag.

Afholdenhedsarbejdet kom også stærkt frem i bind 4's tider. Syvende-dags adventisterne blev tydelige forgængere, med Mrs. White som en af deres fortalere, ofte i selskab med etablerede afholdenhedsorganisationer. Den praktiske måde de dæmme op for umådeholdenhedens tidevandsbølge på, fortæller Mrs. White om i sit kapitel, "Erfaring og arbejde", midt i denne bog.

Ved samfundets hovedkvarter i Battle Creek var der stor aktivitet i disse år, sidst i halvfjerdserne. Det nye tabernakel afløste det for lille gudsdyrkelseshus. Denne nye kirke, blev bygget for at huse generalkonferensesamlinger, blev kendt som ticent-tabernaklet, fordi hver menighedsmedlem udover landet blev bedt om at bidrage med mindst ti cents til dets opbyggelse. Det blev rejst mellem Review and Herald-bygningen og Sanatoriet og udgjorde et smukt anlæg. Nye meget større sanatoriebygninger blev rejst og taget i brug. Omkring samtidig blev (7) sundhedsarbejdet etableret mere solidt, da særlig uddannede læger vendte tilbage fra landets bedste medicinskoler, for at fremføre dette betydningsfulde arbejde i Battle Creek. Samfundets helsetidsskrift, god helse, nød den "største udbredelse blandt helsetidsskrifter i Amerika." Review and Herald kontoret var blevet det "største og bedst veludstyrede trykkeri i staten" Michigan. Arbejdet på det nyåbnede Battle Creek college gjorde stadige fremskridt og i året 1881 var der en tilgang på næsten fem-hundrede studerende.

Når bror og søster White enten har deres hjem i Michigan eller i Californien, finder vi dem dog nogle måneder i Texas. Senere gør Søster White en større rejse til nordvest-stillehavskysten. De var tilbage igen i Battle Creek, Michigan, i tiden omkring ældre Whites død i 1881.

Dette er nogle af begivenhederne i bind 4's tidsperiode. Overalt i bogen er der rådgivende og belærende budskaber som har betydning for alle disse hurtigt udviklende arbejdsgrene. Men vægten, i dette 657sider store bind, lægges på arbejdernes og menighedsmedlemmernes personlige erfaring. Ganskevist behøvede og modtog det hurtig-voksende samfund vejledning og advarsler, men administrations-anliggenderne var næst efter lederne og menighedsmedlemmernes personlig erfaring. Ledelsen af virksomheder i menigheden var kun rent mekanisk hvis syvendedags adventisernes åndelige erfaring faldt ned på niveau med ren formalisme. Menigheden må holdes ren, dens standarder høje, dens medlemmer i live i tjenesten og daglig nyde en personlig erfaring i Guds sager.

Det er da ikke besynderligt at den største del af bind 4 har med praktiske emner at gøre som "appetitten", "familie disciplin", "selvkontrol", "retskaffen behandling", "løfternes hellighed", "ubibelske ægteskaber", "enkle klæder"; "verdenskærlighed", "beredelse for Kristi komme" og en snes (8) andre vigtige emner. Dette var nogle af budskaberne som tjente til fornyelse, rettelse og renselse af menigheden i de tidligere år. Fordi syvende-dags adventister kæmper med det samme temperament og møder de samme problemer og erfaringer i dag, bør disse inspirerede artikler læses og genlæses omhyggeligt og der bør gives agt på deres råd og advarsler, så Guds mål med at give denne belæring for opløftelse og opmuntring af menigheden, må nå sin fuldbyrdelse.

            Ellen G White udgivelsernes betroede folk.